2.837
redigeringer
Dannbj (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "'''Vestergade 9''' er en nu nedlagt adresse i det centrale Aarhus. De sidste bygninger på grunden blev nedrevet i 1969. I 1973 blev Emil Vetts Passage ført hen over grunden, men strækningen, der er fortrinsvis forbeholdt bybusser, blev dog først navngivet i 1993. Der var her i 1700-tallet en farvergård. Rådmanden Andreas Stæhr, der også var forvalter på Marselisborg Hovedgård, ejede stedet fra 1751 til 1765. Derefter blev den overtaget af farver Peter Chris...") |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 3: | Linje 3: | ||
De sidste bygninger på grunden blev nedrevet i 1969. I 1973 blev Emil Vetts Passage ført hen over grunden, men strækningen, der er fortrinsvis forbeholdt bybusser, blev dog først navngivet i 1993. | De sidste bygninger på grunden blev nedrevet i 1969. I 1973 blev Emil Vetts Passage ført hen over grunden, men strækningen, der er fortrinsvis forbeholdt bybusser, blev dog først navngivet i 1993. | ||
Der var her i 1700-tallet en farvergård. Rådmanden Andreas Stæhr, der også var forvalter på Marselisborg Hovedgård, ejede stedet fra 1751 til 1765. Derefter blev den overtaget af farver Peter Christian Asmussen (1722-1802), der var født i Hejninge vest for Slagelse i nærheden af vikingeborgen Trelleborg. | Der var her i 1700-tallet en farvergård. Rådmanden Andreas Stæhr, der også var forvalter på Marselisborg Hovedgård, ejede stedet fra 1751 til 1765. Derefter blev den overtaget af farver Peter Christian Asmussen (1722-1802), der var født i Hejninge vest for Slagelse i nærheden af vikingeborgen Trelleborg. | ||
Byens første dampmaskine | |||
Han erhvervede borgerskab som farver i 1752. Valgt til eligeret borger i 1764 og var det frem til 1793. Han overtog i 1765 privilegiet til farveri og trykkeri. Farvergården var i 1780’erne blandt byens største fabrikker. Til farverier var der tidligere ofte knyttet et trykkeri, hvor man med bloktryk kunne sætte mønstre på klæderne. Han efterfulgtes i 1793 af sønnen Wulf Friderich, der i 1818 afhændede farvergården til handelshuset Philip Hartvig Rée. | Han erhvervede borgerskab som farver i 1752. Valgt til eligeret borger i 1764 og var det frem til 1793. Han overtog i 1765 privilegiet til farveri og trykkeri. Farvergården var i 1780’erne blandt byens største fabrikker. Til farverier var der tidligere ofte knyttet et trykkeri, hvor man med bloktryk kunne sætte mønstre på klæderne. Han efterfulgtes i 1793 af sønnen Wulf Friderich, der i 1818 afhændede farvergården til handelshuset Philip Hartvig Rée. | ||
I 1821 forsøgte handelshuset at sælge farvergården til Jens Carl Tarliong, der dog måtte lade handelen gå tilbage samme år. I 1823 udlejede handelshuset stedet til farver Frantz Ferdinand Neidhardt (1803-1880) med en købsret, som han gjorde brug af i 1827. | I 1821 forsøgte handelshuset at sælge farvergården til Jens Carl Tarliong, der dog måtte lade handelen gå tilbage samme år. I 1823 udlejede handelshuset stedet til farver Frantz Ferdinand Neidhardt (1803-1880) med en købsret, som han gjorde brug af i 1827. | ||
Byens første dampmaskine blev installeret på denne adresse i 1837. To år senere solgte Neidhardt virksomheden til farver Hans Lauritzen for at flytte til Varde. I 1847 overtog farver Andreas Hornsleth (1818-1853) stedet. Da han døde i 1853, fortsatte hans enke Anna Cathrine (1819-1909) med bestyrer på farveriet og siden med udlejning af lokaler frem til 1899. | Byens første dampmaskine blev installeret på denne adresse i 1837. To år senere solgte Neidhardt virksomheden til farver Hans Lauritzen for at flytte til Varde. I 1847 overtog farver Andreas Hornsleth (1818-1853) stedet. Da han døde i 1853, fortsatte hans enke Anna Cathrine (1819-1909) med bestyrer på farveriet og siden med udlejning af lokaler frem til 1899. |
redigeringer