Anonym

Vestergade 9: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
Ingen ændring i størrelsen ,  16. oktober 2023
ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med "'''Vestergade 9''' er en nu nedlagt adresse i det centrale Aarhus. De sidste bygninger på grunden blev nedrevet i 1969. I 1973 blev Emil Vetts Passage ført hen over grunden, men strækningen, der er fortrinsvis forbeholdt bybusser, blev dog først navngivet i 1993. Der var her i 1700-tallet en farvergård. Rådmanden Andreas Stæhr, der også var forvalter på Marselisborg Hovedgård, ejede stedet fra 1751 til 1765. Derefter blev den overtaget af farver Peter Chris...")
 
No edit summary
Linje 3: Linje 3:
De sidste bygninger på grunden blev nedrevet i 1969. I 1973 blev Emil Vetts Passage ført hen over grunden, men strækningen, der er fortrinsvis forbeholdt bybusser, blev dog først navngivet i 1993.
De sidste bygninger på grunden blev nedrevet i 1969. I 1973 blev Emil Vetts Passage ført hen over grunden, men strækningen, der er fortrinsvis forbeholdt bybusser, blev dog først navngivet i 1993.
Der var her i 1700-tallet en farvergård. Rådmanden Andreas Stæhr, der også var forvalter på Marselisborg Hovedgård, ejede stedet fra 1751 til 1765. Derefter blev den overtaget af farver Peter Christian Asmussen (1722-1802), der var født i Hejninge vest for Slagelse i nærheden af vikingeborgen Trelleborg.  
Der var her i 1700-tallet en farvergård. Rådmanden Andreas Stæhr, der også var forvalter på Marselisborg Hovedgård, ejede stedet fra 1751 til 1765. Derefter blev den overtaget af farver Peter Christian Asmussen (1722-1802), der var født i Hejninge vest for Slagelse i nærheden af vikingeborgen Trelleborg.  
Byens første dampmaskine


Han erhvervede borgerskab som farver i 1752. Valgt til eligeret borger i 1764 og var det frem til 1793. Han overtog i 1765 privilegiet til farveri og trykkeri. Farvergården var i 1780’erne blandt byens største fabrikker. Til farverier var der tidligere ofte knyttet et trykkeri, hvor man med bloktryk kunne sætte mønstre på klæderne. Han efterfulgtes i 1793 af sønnen Wulf Friderich, der i 1818 afhændede farvergården til handelshuset Philip Hartvig Rée.
Han erhvervede borgerskab som farver i 1752. Valgt til eligeret borger i 1764 og var det frem til 1793. Han overtog i 1765 privilegiet til farveri og trykkeri. Farvergården var i 1780’erne blandt byens største fabrikker. Til farverier var der tidligere ofte knyttet et trykkeri, hvor man med bloktryk kunne sætte mønstre på klæderne. Han efterfulgtes i 1793 af sønnen Wulf Friderich, der i 1818 afhændede farvergården til handelshuset Philip Hartvig Rée.


I 1821 forsøgte handelshuset at sælge farvergården til Jens Carl Tarliong, der dog måtte lade handelen gå tilbage samme år. I 1823 udlejede handelshuset stedet til farver Frantz Ferdinand Neidhardt (1803-1880) med en købsret, som han gjorde brug af i 1827.  
I 1821 forsøgte handelshuset at sælge farvergården til Jens Carl Tarliong, der dog måtte lade handelen gå tilbage samme år. I 1823 udlejede handelshuset stedet til farver Frantz Ferdinand Neidhardt (1803-1880) med en købsret, som han gjorde brug af i 1827.  
Byens første dampmaskine


Byens første dampmaskine blev installeret på denne adresse i 1837. To år senere solgte Neidhardt virksomheden til farver Hans Lauritzen for at flytte til Varde. I 1847 overtog farver Andreas Hornsleth (1818-1853) stedet. Da han døde i 1853, fortsatte hans enke Anna Cathrine (1819-1909) med bestyrer på farveriet og siden med udlejning af lokaler frem til 1899.
Byens første dampmaskine blev installeret på denne adresse i 1837. To år senere solgte Neidhardt virksomheden til farver Hans Lauritzen for at flytte til Varde. I 1847 overtog farver Andreas Hornsleth (1818-1853) stedet. Da han døde i 1853, fortsatte hans enke Anna Cathrine (1819-1909) med bestyrer på farveriet og siden med udlejning af lokaler frem til 1899.
2.837

redigeringer