Teglværker i Malling Sogn: Forskelle mellem versioner

Produktion af tegl som byggemateriale begyndte i Danmark omkring 1100 og var i begyndelsen kun anvendt af kongen, stormænd og bisperne. Fra slutningen af 1700-tallet begyndte bønderne selv at brænde mursten til de grundmurede vægge assisteret af omrejsende teglbrændere. Forudsætning  for produktionen var tilstrækkeligt med ler til rådighed af den rigtige kvalitet og træ til brændingen. I slutningen af 1800-tallet var der omkring 700 fungerende teglværker i Danmark. Højdepunktet for teglproduktion ligger i tiden med de nye by dannelser 1900-1915. Overordnet har man kendskab til ca. 2.500 teglværker.

I [[Malling]] Sogn har der været tre teglværker: Pøel matr. 7 m.fl., på Bækvej i Malling By og i Stornord. I nabosognet [[Beder]] er der ikke teglværker, men på matrikelkortet er angivet to fælles lergrave, hvor bønderne har hentet ler til eget brug.

I Jordebogen 1795 står der ”Ved Michel Pedersens gaard i Pøel er opført et nyt teglværk”. Der er en omtale af værket i en industritælling i 1811, og lergraven er angivet på matrikelkort fra 1817. Det er nedlagt kort tid efter. Der var skov til gården, så der har været brænde til rådighed.

Produktionstiden har været fra 1868- ca.1900. Lergraven er angivet på matrikelkort, og navnene på et par af teglbrænderne er kendt. På Beder-Malling Egnsarkiv har vi 2 teglsten med indskriften ”Stornord” på forsiden.

Teglsten fra Pøel og Stornord må antages at være til brug i lokalområdet pga. lille produktion.

Teglbrænderhuset ligger fortsat på [[Bækvej]] 2. Lergraven var, hvor [[Bækvejsparken]] ligger i dag. Jorden hørte under Smedegården. Gadenavnet Teglvangen minder om den tidligere produktion. Vores oplysninger angiver, at teglværket er etableret i 1896 og lukket i ca. 1930. Værket producerede ca. 400.000 mursten årligt, der blev brændt i en højovn. Produktion har kun fundet sted i årets frostfri måneder dvs. april til november. Da teglværket bliver etableret i 1896, er der stor byggeaktivitet både i Malling og Beder. Det drejer sig både om ejendomme til privat brug, men også handlende og industri specielt i Malling. Jernbanens etablering fra Hou til Aarhus i 1884 muliggjorde en betydelig byudvikling.

[[Kategori:Håndværk & industri]]

[[Kategori:Beskæftigelse & arbejdsløshed]]

[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]