Dynkarken: Forskelle mellem versioner

'''Dynkarken''' var oprindeligt en gade uden for byens [[Mindeport]], hvilket blev anset for at være langt uden for byen. Trods dens lille størrelse kom den, udover fattighuse, til at rumme både købmandsgårde, tobaksfabrik, realskole og et [[Sygehuset i Dynkarken|sygehus]], som lå på adressen Dynkarken 12-14.

Gaden er en forlængelse af [[Spanien]] fra [[Sønder Allé]] mod [[Havnegade]].

Tidligere var det mest fattige småfolk og søfolk, som boede i Dynkarken. De boede i såkaldte lejeboder (boliger), der var små én-etages huse med meget små boligrum. Husene var ikke bredere end ét til fire fag. Lejeboligerne blev opført af købmænd til udlejning. I 1682 var der 18 huse i Dynkarken, som var ejet af rådmand [[Jens Christensen Wegerslev (Winther) (1619-1697)|Jens Wegerslev]]. Købmand [[Mogens Blach Gjern (1769-1841)|Mogens Blach]], der selv boede i [[Vestergade]], ejede i 1761 14 lejeboder i Dynkarken.

I 1700-tallet blev der opført flere købmandsgårde på den østlige side af vejen, bl.a. ([[Købmandsgården Dynkarken 39-41|nr. 39-41 og 43]]) ejet af købmand [[Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)|Rasmus Nielsen Malling]]. H.C. Andersen var gæst i Dynkarken 43 i 1850'erne, hvor huset var udlejet til Anton Christian Kjærulff.

I 1840-41 opførtes på den vestlige side, hvor politistationen ligger i dag, [[Den videnskabelige Realskole]]. Den havde i to år haft til huse i lejede lokaler i [[Vestergade]], men ved det ny års begyndelse i 1842 stod skolen færdig. I forhold til de gamle lokaler var den nye skole fornemt indrettet. Det var straks værre med beliggenheden: i modsætning til Vestergade lå Dynkarken, efter aarhusianske forhold, langt fra de fleste studerende.

To år senere blev det gamle hospital overtaget af købmandssønnen, [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)|Thomas Thomassen Sabroe]]. Han indrettede bygningen til produktion af køleanlæg, og med tiden blev han også leveringsdygtig i iskrememaskiner, køleskabe, og udstyr til kølehuse. [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Sabroe-fabrikken]] gennemgik en støt udvikling, og de gamle sygehusbygninger blev løbende udvidet, så fabrikken til sidst optog hele hjørnet af Dynkarken og Sønder Allé. I 1958 var midtbyen blevet for trang, og i de følgende år opførtes nye bygninger i [[Holme]]. Det gamle fabriksanlæg blev revet ned 1967-70. I dag har fabrikken hjemme i Holme under navnet Johnson Controls. Der eksisterer også et firma i Hornslet ved navn Sabro A/S. Dette var en del af det nuværende Johnson Controls, men blev frasolgt i 2004.

Fra omkring 1960 begyndte Dynkarken så småt at indtage den form, den har i dag. Hele den østlige side af gaden blev revet ned i 1959-60. Det var gamle, saneringsmodne beboelsesejendomme med propfyldte baggårde – og de lå i vejen for den hastigt voksende trafik i midtbyen og til havnen. Efter nedrivningen blev vejen udvidet til fire spor med skrå parkeringspladser i hver side. De blev sløjfet i 1970, da trafikken igen var blevet for hektisk – den var øget med 75 % på ti år – og i stedet blev der anlagt en midterrabat.

*'''Dønkokkeriet.''' Navnet kommer af et gammelt stednavn i Vejlby: Dønkokkeriet (døn= tøve, bie; altså et sted hvor man dvælede for at spise og drikke).

*[[Dynkarken 1-3]]

*[[Dynkarken 5]]

*[[Købmandsgården Dynkarken 39-41|Dynkarken 39-41]]

* Første version af artiklen oprettet fra: Kurt Lundskov:''Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens historie''. 2011.

* Vagn Dybdahl: ''Århus dengang og nu'', Århus Byhistoriske udvalg, 1971

* Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader. Anden Samling'', Universitetsforlaget i Aarhus, 1961

* http://www.tanker-i-gang.dk/turforslag/hcandersen/havnen/dynkarken.php

[[Kategori:Gader & veje]]