2.837
redigeringer
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 17: | Linje 17: | ||
'''Vestergade 7''' i Aarhus har et hus, hvis gavl i 1983 blev forsynet med et logo, der i dag er et af de mest genkendelige og anvendte logoer i verden. | '''Vestergade 7''' i Aarhus har et hus, hvis gavl i 1983 blev forsynet med et logo, der i dag er et af de mest genkendelige og anvendte logoer i verden. | ||
I 1983 husede bygningen forretningen “Tropefisken”, og det var indehaveren Hans Hartvig Stenholdt Hansen, der gav plads til solmærket med den orange sol på gul baggrund. Det verdenskendte "[[Atomkraft - Nej tak]]" blev skabt i 1975 af aarhusianeren Anne Lund. Den glade sol dukkede siden op på klistermærker og badges og kendes i dag på flere end 50 sprog. | I 1983 husede bygningen forretningen “Tropefisken”, og det var indehaveren [[Hans Hartvig Stenholdt Hansen]], der gav plads til solmærket med den orange sol på gul baggrund. Det verdenskendte "[[Atomkraft - Nej tak]]" blev skabt i 1975 af aarhusianeren [[Anne Lund]]. Den glade sol dukkede siden op på klistermærker og badges og kendes i dag på flere end 50 sprog. | ||
===Senklassicistisk forhus=== | ===Senklassicistisk forhus=== | ||
[[Fil:VG7-baghus.jpg|350px|thumb|right|I 1780’erne fik ejendommen et baghus, der i dag liggger frit ud til Emil Vetts Passage. Huset blev renoveret i 1997, fotoet er fra 1996. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:VG7-baghus.jpg|350px|thumb|right|I 1780’erne fik ejendommen et baghus, der i dag liggger frit ud til Emil Vetts Passage. Huset blev renoveret i 1997, fotoet er fra 1996. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Det nuværende senklassicistiske forhus på adressen blev opført i 1881 af buntmager Adolph Julius Ferdinand Muchitsch (1831-1903), som også drev sin forretning der fra 1867. Forretningen blev afviklet i 1948 og havde da været i samme families eje i 80 år. | Det nuværende senklassicistiske forhus på adressen blev opført i 1881 af buntmager [[Adolph Julius Ferdinand Muchitsch (1831-1903)]], som også drev sin forretning der fra 1867. Forretningen blev afviklet i 1948 og havde da været i samme families eje i 80 år. | ||
Vestergade 7 har gennem årene huset mange smede, enten guldsmede eller jernsmede. I midten af 1700-tallet træffer man guldsmed Otto Daniel Thausen (1721-1768), der var blevet udlært i Viborg og i 1751 fik borgerskab i Aarhus. | Vestergade 7 har gennem årene huset mange smede, enten guldsmede eller jernsmede. I midten af 1700-tallet træffer man guldsmed [[Otto Daniel Thausen (1721-1768)]], der var blevet udlært i Viborg og i 1751 fik borgerskab i Aarhus. | ||
Året før havde han købt denne ejendom af Mathias Valentiner i Flensborg. Den havde da syv fag forhus til gaden i to etager og tolv fag sidehus ligeledes i to etager. To år før han døde, i 1766, solgte han stedet til grovsmed Christian Hansen Gyberg (1727-1797). Han lod i 1780’erne ejendommen tilføre et baghus på syv fag i to etager, der i mange år blev brugt som stald og kornlade. | Året før havde han købt denne ejendom af [[Mathias Valentiner]] i Flensborg. Den havde da syv fag forhus til gaden i to etager og tolv fag sidehus ligeledes i to etager. To år før han døde, i 1766, solgte han stedet til grovsmed [[Christian Hansen Gyberg (1727-1797)]]. Han lod i 1780’erne ejendommen tilføre et baghus på syv fag i to etager, der i mange år blev brugt som stald og kornlade. | ||
===Kursmede og grovsmede=== | ===Kursmede og grovsmede=== | ||
Efter hans kone Ane Hansdatter | Efter hans kone [[Ane Hansdatter Bech]]s død i 1804 overgik den til kursmed [[Jens Frandsen (1774-1819)]]. Han flyttede hertil fra nr. 27. Han havde i 1799 erhvervet borgerskab som ’Grovsmed og tillige Kuursmed’. Kursmede var grovsmede, der var uddannet ved veterinærskolen for at tage sig af heste. | ||
Jens Frandsen døde i 1819 kun 45 år gammel fra sin kone Mette Hillefeldt og fem børn.Hun solgte gården i 1824 til guldsmed Christian Frederik Høegh, der samme år videresolgte den til grovsmed Ernst Meisner, der havde erhvervet sig borgerskab som smed i 1821. Efter smed Meisners død i 1840 blev smedeværkstedet ført videre af hans kone Bolette og deres ældste søn Eduard, der var udlært smed hos faderen. | Jens Frandsen døde i 1819 kun 45 år gammel fra sin kone [[Mette Hillefeldt]] og fem børn.Hun solgte gården i 1824 til guldsmed [[Christian Frederik Høegh]], der samme år videresolgte den til grovsmed [[Ernst Meisner]], der havde erhvervet sig borgerskab som smed i 1821. Efter smed Meisners død i 1840 blev smedeværkstedet ført videre af hans kone Bolette og deres ældste søn Eduard, der var udlært smed hos faderen. | ||
Ejendommen blev i 1852 overtaget af købmand Paul Paulsen (1821-1884), der havde erhvervet borgerskab som købmand i 1849. Han var fra Seest ved Kolding. Han havde ejendommen indtil 1867, hvorefter den blev solgt til buntmager Adolf Julius Ferdinand Muchitsch | Ejendommen blev i 1852 overtaget af købmand [[Paul Paulsen (1821-1884)]], der havde erhvervet borgerskab som købmand i 1849. Han var fra Seest ved Kolding. Han havde ejendommen indtil 1867, hvorefter den blev solgt til buntmager Adolf Julius Ferdinand Muchitsch, der var kommet til Aarhus fra Ebeltoft, men stammede fra Berlin. | ||
===Samme families eje i 80 år=== | ===Samme families eje i 80 år=== | ||
Linje 42: | Linje 42: | ||
På førstesalen omkring vinduet i midterfaget er pilastrene erstattet af kvindefigurer, karyatider. Da byggeriet stod færdigt, lejede arkitekten sig ind på husets anden sal, indtil han i 1887 flyttede til København. | På førstesalen omkring vinduet i midterfaget er pilastrene erstattet af kvindefigurer, karyatider. Da byggeriet stod færdigt, lejede arkitekten sig ind på husets anden sal, indtil han i 1887 flyttede til København. | ||
Senere etablerede boghandler Daniel Peter Møller Bang forretning i stueetagen som en bog-, papir- og kunsthandel. I 1891 flyttede Bang til Store Torv 5 og blev senere til boghandelen Kristian F. Møller. | Senere etablerede boghandler [[Daniel Peter Møller Bang]] forretning i stueetagen som en bog-, papir- og kunsthandel. I 1891 flyttede Bang til Store Torv 5 og blev senere til boghandelen [[Kristian F. Møller]]. | ||
===Pelse og akvariefisk=== | ===Pelse og akvariefisk=== | ||
I 1890 etablerede kunstdrejer Johannes Weis Blinkenberg (1865-1954) sig i bagbygningen. Han blev født i Ribe som søn af kunstdrejer Andreas Blinkenberg og gift i 1890 med Helene Damsgaard fra Varde. | I 1890 etablerede kunstdrejer [[Johannes Weis Blinkenberg (1865-1954)]] sig i bagbygningen. Han blev født i Ribe som søn af kunstdrejer [[Andreas Blinkenberg]] og gift i 1890 med [[Helene Damsgaard]] fra Varde. | ||
Sammen fik de fire børn, hvor Andreas Blinkenberg (1893-1982) blev den mest kendte. Han var docent i fransk ved Aarhus Universitet i 1928 og professor i romansk filologi fra 1934 til 1963. Han var desuden rektor for Aarhus Universitet fra 1937 til 1940. Allerede i 1895 flyttede Johannes Blinkenberg til nye lokaler i Ankerhus i Søndergade. | Sammen fik de fire børn, hvor [[Andreas Blinkenberg (1893-1982)]] blev den mest kendte. Han var docent i fransk ved Aarhus Universitet i 1928 og professor i romansk filologi fra 1934 til 1963. Han var desuden rektor for Aarhus Universitet fra 1937 til 1940. Allerede i 1895 flyttede Johannes Blinkenberg til nye lokaler i Ankerhus i Søndergade. | ||
Buntmagerforretningen blev i 1902 overtaget af sønnen Hugo Berthold Muchitsch (1869-1948). I genbrugsbutikker kan man endnu finde pelstøj med mærket Muchitsch. Efter nogle mellemhandler kom der en forretning med akvariefisk, kaldet “Tropefisken”, hvis indehaver var Hans Hartvig Stenholdt Hansen. Den var begyndt i Klostergade i 1945 og kom via Frederiksgade hertil i 1960 og var her indtil 1987. | Buntmagerforretningen blev i 1902 overtaget af sønnen [[Hugo Berthold Muchitsch (1869-1948)]]. I genbrugsbutikker kan man endnu finde pelstøj med mærket Muchitsch. Efter nogle mellemhandler kom der en forretning med akvariefisk, kaldet “Tropefisken”, hvis indehaver var Hans Hartvig Stenholdt Hansen. Den var begyndt i Klostergade i 1945 og kom via Frederiksgade hertil i 1960 og var her indtil 1987. | ||
== Vestergade 7 på AarhusArkivet == | == Vestergade 7 på AarhusArkivet == |
redigeringer