9.515
redigeringer
Vester Allé Kaserne: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Det fik Aarhus Byråd til, efter pres fra Aarhus Handelsforening, at indlede forhandlinger med Krigsministeriet via et Kaserneudvalg, bestående af borgmester Ulrich Christian von Schmidten og fire byrådsmedlemmer, og derefter påbegyndte bygningen af kaserner. | Det fik Aarhus Byråd til, efter pres fra Aarhus Handelsforening, at indlede forhandlinger med Krigsministeriet via et Kaserneudvalg, bestående af borgmester Ulrich Christian von Schmidten og fire byrådsmedlemmer, og derefter påbegyndte bygningen af kaserner. | ||
Byens nye rytterikaserne blev naturligt nok placeret ved det allerede eksisterende ridehus og fra 1875-1878 skød de nye bygningerne frem. Det var byrådsmedlem og arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]], som stod bag tegningerne til den nye kaserne. Lange tegnede også [[Infanterikasernen]] i [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Garnisonssygehuset]] i [[Valdemarsgade]] – begge blev opført sideløbende med rytterikasernen. | Byens nye rytterikaserne blev naturligt nok placeret ved det allerede eksisterende ridehus og fra 1875-1878 skød de nye bygningerne frem. Det var byrådsmedlem og arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]], som stod bag tegningerne til den nye kaserne. Lange tegnede også [[Infanterikasernen]] i [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)|Garnisonssygehuset]] i [[Valdemarsgade]] – begge blev opført sideløbende med rytterikasernen. | ||
Den første bygning som kunne tages i brug ved Rytterikasernen var skolestalden, der foruden stalde også indeholdt fægtesal og foderloft. I 1876 kunne den såkaldte skolekaserne langs Vester Allé tages i brug. Fordelt på fire etager fandtes her kontorer, belægningsstuer, samlings- og undervisningsrum. Endeligt fandtes der også her officersboliger, hvorfor bygningen senere blev kendt som [[Officersbygningen]]. Det var i disse to bygninger de nye rekrutter blev placeret. | Den første bygning som kunne tages i brug ved Rytterikasernen var skolestalden, der foruden stalde også indeholdt fægtesal og foderloft. I 1876 kunne den såkaldte skolekaserne langs Vester Allé tages i brug. Fordelt på fire etager fandtes her kontorer, belægningsstuer, samlings- og undervisningsrum. Endeligt fandtes der også her officersboliger, hvorfor bygningen senere blev kendt som [[Officersbygningen]]. Det var i disse to bygninger de nye rekrutter blev placeret. | ||
