Vestergade 4: Forskelle mellem versioner

Trods ændringer over tid, er den oprindelige facade og det indre stadig af stor bygningsmæssig interesse med dets dekorationer på lofter og døre, både i selve det tidligere apotek og på første sal<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/locations/94501</ref>.

I første halvdel af 1700-tallet lå her en mindre købmandsgård, som i 1704 blev købt af borgmester [[Jens Christensen Basballe (1637-1708) | Jens Basballe]]. Sønnen [[Christen Jensen Basballe (1672-1747)]] arvede den, og i første omgang udlejede han ejendommen til sognepræst [[Henrik Christensen Blichfeldt]], men han flyttede selv ind i gården i 1740.  

Svaneapoteket blev i 1859 erhvervet af apoteker [[Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909)]], der desuden var kunstinteresseret. I 1867 lod han kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892) | Vilhelm Theodor Walther]] ombygge facaden, så den kom til at fremstå i den udformning og udsmykning, som endnu kan ses. Over hoveddøren træder hovedgesimsen frem, så der er plads til to svaner, der henviste til apotekets navn.

[[Fil:Vestergade 4 gården.jpg|350px|thumb|right|Det oprindelige gårdanlæg bag apoteket, 1878. Foto: Aarhus Stadsarkiv.]]

Gårdrummet blev nyindrettet i 1876 med fontæner, skulpturer og ni freskoer i pompejansk stil. Hvert felt skildrede en af de ni muser, døtre af Zeus, der hver havde sit eget særlige område indenfor kunst og videnskab. En klassisk skulptur af kvinde med amfora, der stod i gården, blev flyttet til Meyers gravplads på [[Nordre Kirkegård]].