2.837
redigeringer
Vestergade 4: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
== Arkitektur == | == Arkitektur == | ||
[[Fil:Vestergade4gl.jpg| | [[Fil:Vestergade4gl.jpg|350px|thumb|left| | ||
Vestergade 4 med Svaneapoteket, 1906. I baggrunden husrækken nummer 10-22, der blev nedrevet i 1937 i forbindelse med frilægningen af Frue Kirkeplads. Foto: Aarhus Stadsarkiv.]] | Vestergade 4 med Svaneapoteket, 1906. I baggrunden husrækken nummer 10-22, der blev nedrevet i 1937 i forbindelse med frilægningen af Frue Kirkeplads. Foto: Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
| Linje 39: | Linje 39: | ||
===Første apoteker gik fallit=== | ===Første apoteker gik fallit=== | ||
[[Fil:Vg1ann1.jpeg| | [[Fil:Vg1ann1.jpeg|350px|thumb|left|Sortimentet var bredt på apoteket i 1825, fremgår det af denne annonce fra Aarhus Stiftstidende. Fra blodigler over makaroni til malervarer.]] | ||
Svaneapoteket blev oprettet i 1750 af apoteker August Ludwig Steuben, der tidligere havde været apoteker i Grenaa. Det varede dog ikke længe, for i 1756 gik han fallit. Det var apoteker [[Schack Mathiesen Selmer (1724-1783)]], der genåbnede apoteket i 1757. Efter hans død fortsatte enken [[Anne Jensdatter Sanne]] apotekets drift, bl.a. med [[Peter Nielsen Lystager (1757-1797)]] fra 1787, til denne i 1792 selv overtog apoteket. Han var født i Horsens som søn af en militærmand. | Svaneapoteket blev oprettet i 1750 af apoteker August Ludwig Steuben, der tidligere havde været apoteker i Grenaa. Det varede dog ikke længe, for i 1756 gik han fallit. Det var apoteker [[Schack Mathiesen Selmer (1724-1783)]], der genåbnede apoteket i 1757. Efter hans død fortsatte enken [[Anne Jensdatter Sanne]] apotekets drift, bl.a. med [[Peter Nielsen Lystager (1757-1797)]] fra 1787, til denne i 1792 selv overtog apoteket. Han var født i Horsens som søn af en militærmand. | ||
| Linje 48: | Linje 48: | ||
===Zeus, skulpturer og freskoer=== | ===Zeus, skulpturer og freskoer=== | ||
[[Fil:Vestergade 4 gården.jpg| | [[Fil:Vestergade 4 gården.jpg|350px|thumb|left|Det oprindelige gårdanlæg bag apoteket, 1878. Foto: Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Gårdrummet blev nyindrettet i 1876 med fontæner, skulpturer og ni freskoer i pompejansk stil. Hvert felt skildrede en af de ni muser, døtre af Zeus, der hver havde sit eget særlige område indenfor kunst og videnskab. En klassisk skulptur af kvinde med amfora, der stod i gården, blev flyttet til Meyers gravplads på [[Nordre Kirkegård]]. | Gårdrummet blev nyindrettet i 1876 med fontæner, skulpturer og ni freskoer i pompejansk stil. Hvert felt skildrede en af de ni muser, døtre af Zeus, der hver havde sit eget særlige område indenfor kunst og videnskab. En klassisk skulptur af kvinde med amfora, der stod i gården, blev flyttet til Meyers gravplads på [[Nordre Kirkegård]]. | ||
| Linje 56: | Linje 56: | ||
===Kimen til Magasin du Nord=== | ===Kimen til Magasin du Nord=== | ||
[[Fil:Vg4-ann2.jpg| | [[Fil:Vg4-ann2.jpg|350px|thumb|left|Annonce fra Emil Vett & Comp. i åbningsåret 1868. Resten er historie. Butikken udviklede sig til Magasin du Nord.]] | ||
I slutningen af 1868 udlejede apoteker Meyer noget af ejendommen til købmand [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911) | Emil Valentinus Lemming Vett]]. Han ses i folketællingen 1860 at være kommet til Aarhus som handelslærling hos manufakturhandler [[Jens Christian Christensen | Christian Christensen]] i Skolegade, der var gift med Emils faster [[Achilla Catinka]]. Emil Vett havde som medhjælper i butikken Herman Ferdinand Wessel. Det var imidlertid sammen med broderen [[Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905) | Theodor Vilhelm Wessel]], at han i 1868 åbnede forretningen [[Emil Vett & Comp]]. og dermed var kimen til det senere [[Magasin du Nord]] lagt. | I slutningen af 1868 udlejede apoteker Meyer noget af ejendommen til købmand [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911) | Emil Valentinus Lemming Vett]]. Han ses i folketællingen 1860 at være kommet til Aarhus som handelslærling hos manufakturhandler [[Jens Christian Christensen | Christian Christensen]] i Skolegade, der var gift med Emils faster [[Achilla Catinka]]. Emil Vett havde som medhjælper i butikken Herman Ferdinand Wessel. Det var imidlertid sammen med broderen [[Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905) | Theodor Vilhelm Wessel]], at han i 1868 åbnede forretningen [[Emil Vett & Comp]]. og dermed var kimen til det senere [[Magasin du Nord]] lagt. | ||
