2.837
redigeringer
Vestergade 4: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Dannbj (diskussion | bidrag) |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
Vestergade 4 med Svaneapoteket, 1906. I baggrunden husrækken nummer 10-22, der blev nedrevet i 1937 i forbindelse med frilægningen af Frue Kirkeplads. Foto: Aarhus Stadsarkiv.]] | Vestergade 4 med Svaneapoteket, 1906. I baggrunden husrækken nummer 10-22, der blev nedrevet i 1937 i forbindelse med frilægningen af Frue Kirkeplads. Foto: Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Apoteket blev oprettet i en bygning, der dengang var et 12 fag langt bindingsværkshus i to etager | Apoteket blev oprettet i en bygning, der dengang var et 12 fag langt bindingsværkshus i to etager. | ||
Forbygningen mod Vestergade blev i 1816 ændret til en grundmuret facadelænge med en stor stentrappe foran. | Forbygningen mod Vestergade blev i 1816 ændret til en grundmuret facadelænge med en stor stentrappe foran. | ||
| Linje 32: | Linje 32: | ||
== Historie == | == Historie == | ||
I første halvdel af 1700-tallet lå her en mindre købmandsgård, som i 1704 blev købt af borgmester Jens Basballe. Sønnen Christen Jensen Basballe (1672-1747) arvede den,og i første omgang udlejede han ejendommen til sognepræst Henrik Christensen Blichfeldt, men han flyttede selv ind i gården i 1740. | I første halvdel af 1700-tallet lå her en mindre købmandsgård, som i 1704 blev købt af borgmester [[Jens Basballe]]. Sønnen [[Christen Jensen Basballe (1672-1747)]] arvede den, og i første omgang udlejede han ejendommen til sognepræst [[Henrik Christensen Blichfeldt]], men han flyttede selv ind i gården i 1740. | ||
I 1744 brændte dele af hans gård, og formuen begyndte at smuldre. Efter hans død i 1747 overtog datteren jomfru Ingeborg Basballe købmandsgården. Da hun 1750 solgte til apoteker August Ludwig Steuben (1726-1765) var hendes værge sognepræsten Arild Friis til Spentrup, slægtning på mødrenes side, underskriver af skødet. | I 1744 brændte dele af hans gård, og formuen begyndte at smuldre. Efter hans død i 1747 overtog datteren jomfru [[Ingeborg Basballe]] købmandsgården. Da hun 1750 solgte til apoteker [[August Ludwig Steuben (1726-1765)]] var hendes værge sognepræsten Arild Friis til Spentrup, slægtning på mødrenes side, underskriver af skødet. | ||
Dengang bestod ejendommen af et 12 fag langt bindingsværkshus i to etager med kælder under de seks fag. Et 12 fag stort sidehus lå mod øst med en grundmuret gavl ud til gaden. I vestsiden var et 17 fag 2 etager højt bindingsværkshus. Mod nord lå et 13 fag langt og 2 etager højt bindingsværkshus, hvor der var adgang til gårdrummet bagved gennem en portgennemkørsel fra Tangen (nu Klostertorvet 3). | Dengang bestod ejendommen af et 12 fag langt bindingsværkshus i to etager med kælder under de seks fag. Et 12 fag stort sidehus lå mod øst med en grundmuret gavl ud til gaden. I vestsiden var et 17 fag 2 etager højt bindingsværkshus. Mod nord lå et 13 fag langt og 2 etager højt bindingsværkshus, hvor der var adgang til gårdrummet bagved gennem en portgennemkørsel fra Tangen (nu Klostertorvet 3). | ||
| Linje 41: | Linje 41: | ||
[[Fil:Vg1ann1.jpeg|375px|thumb|left|Sortimentet var bredt på apoteket i 1825, fremgår det af denne annonce fra Aarhus Stiftstidende. Fra blodigler over makaroni til malervarer.]] | [[Fil:Vg1ann1.jpeg|375px|thumb|left|Sortimentet var bredt på apoteket i 1825, fremgår det af denne annonce fra Aarhus Stiftstidende. Fra blodigler over makaroni til malervarer.]] | ||
Svaneapoteket | Svaneapoteket blev oprettet i 1750 af apoteker [[August Ludwig Steuben (1726-1765)]], der tidligere havde været apoteker i Grenaa. Det varede dog ikke længe, for i 1756 gik han fallit. Det var apoteker Schack Mathiesen Selmer (1724-1783), der genåbnede apoteket i 1757. Efter hans død fortsatte enken Anne Jensdatter Sanne apotekets drift, bl.a. med [[Peter Nielsen Lystager (1757-1797)]] fra 1787, til denne i 1792 selv overtog apoteket. Han var født i Horsens som søn af en militærmand. | ||
I 1812 blev forhuset forlænget med tre fag af apoteker Jacob Køster (1771–1846) og forsynet med en facade i grundmur mod Vestergade, der også omfattede gavlen på sidehuset, der dermed forsvandt. | I 1812 blev forhuset forlænget med tre fag af apoteker Jacob Køster (1771–1846) og forsynet med en facade i grundmur mod Vestergade, der også omfattede gavlen på sidehuset, der dermed forsvandt. | ||
Svaneapoteket blev i 1859 erhvervet af apoteker Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909), der desuden var kunstinteresseret. I 1867 lod han kgl. bygningsinspektør Vilhelm Theodor Walther ombygge facaden, så den kom til at fremstå i den udformning og udsmykning, som endnu kan ses. Over hoveddøren træder hovedgesimsen frem, så der er plads til to svaner, der henviste til apotekets navn. | Svaneapoteket blev i 1859 erhvervet af apoteker [[Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909)]], der desuden var kunstinteresseret. I 1867 lod han kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] ombygge facaden, så den kom til at fremstå i den udformning og udsmykning, som endnu kan ses. Over hoveddøren træder hovedgesimsen frem, så der er plads til to svaner, der henviste til apotekets navn. | ||
===Zeus, skulpturer og freskoer=== | ===Zeus, skulpturer og freskoer=== | ||
