2.837
redigeringer
Vestergade 1: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
|wave= | |wave= | ||
}} | }} | ||
'''Vestergade 1''', beliggende ved Lille Torv i Aarhus, er blandt de ældste bevarede huse i Aarhus og er en fredet bygning med stor bevaringsværdi. | '''Vestergade 1''', beliggende ved [[Lille Torv]] i Aarhus, er blandt de ældste bevarede huse i Aarhus og er en fredet bygning med stor bevaringsværdi. | ||
Fredningen gælder både forhuset mod Vestergade og to bagvedliggende, sammenbyggede sidehuse og et baghus. Disse bygninger danner sammen med en mur til nabogrunden mod vest et smalt, brolagt gårdrum. | Fredningen gælder både forhuset mod Vestergade og to bagvedliggende, sammenbyggede sidehuse og et baghus. Disse bygninger danner sammen med en mur til nabogrunden mod vest et smalt, brolagt gårdrum. | ||
Stedet har været bebygget siden mindst 1500-tallet og har gennem tiden fungeret som bolig, butik og lager. I 1842 blev forhusets grundmurede facade opført af ejeren, købmand Frantz Anton Appelt. Året efter blev det lavere sidehus med muret forside opført. Ejendommen gennemgik i 1981 en vellykket istandsættelse, som efterfølgende blev præmieret af Aarhus Kommune. | Stedet har været bebygget siden mindst 1500-tallet og har gennem tiden fungeret som bolig, butik og lager. I 1842 blev forhusets grundmurede facade opført af ejeren, købmand [[Frantz Anton Appelt]]. Året efter blev det lavere sidehus med muret forside opført. Ejendommen gennemgik i 1981 en vellykket istandsættelse, som efterfølgende blev præmieret af Aarhus Kommune. | ||
==Arkitektur== | ==Arkitektur== | ||
| Linje 32: | Linje 32: | ||
==Historie== | ==Historie== | ||
Den første kendte ejer af ejendommen Vestergade 1 har man i Grundtaksten af 1683. Fra renden eller den smalle gyde, der løb mellem borgmestergården på Lille Torv og til Kirsten | Den første kendte ejer af ejendommen Vestergade 1 har man i Grundtaksten af 1683. Fra renden eller den smalle gyde, der løb mellem borgmestergården på Lille Torv og til [[Kirsten Langballe]]s frugthave i retning af åen, havde [[Niels Jensen Udsen]] sin gård. Her i "Niels Jensen Udsens egen iboende Waaning" havde han indrettet sin handelsgård. Han ejede også på nabogrunden til nr. 3, ’en Bod, hand Self bruger’. | ||
Niels Jensen Udsen erhvervede i 1671 borgerskab som handelsmand i Aarhus og blev indskrevet som borgersøn. Han menes at være født omkring 1640 i Aarhus. Ved boopgørelsen efter hans død i 1683 ses hans kundekreds at omfatte dels byens borgere, og dels udenbys bønder, håndværkere og skippere. Kundekredsen omkring Aarhus kom især fra det vest- og nordlige opland. Ved auktion i 1684 blev købmandsgården solgt til handskemager Nicolaus Lambrecht. | Niels Jensen Udsen erhvervede i 1671 borgerskab som handelsmand i Aarhus og blev indskrevet som borgersøn. Han menes at være født omkring 1640 i Aarhus. Ved boopgørelsen efter hans død i 1683 ses hans kundekreds at omfatte dels byens borgere, og dels udenbys bønder, håndværkere og skippere. Kundekredsen omkring Aarhus kom især fra det vest- og nordlige opland. Ved auktion i 1684 blev købmandsgården solgt til handskemager Nicolaus Lambrecht. | ||
