Vestergade 1: Forskelle mellem versioner

Arkitektur

Forhuset er to etager højt med en grundmur mod gaden og bindingsværk mod gården. Bygningens facade er pudset og malet i lys rosa, og taget er rødt tegl med en muret skorstenspibe. Forhuset er i dag indrettet med to butikslokaler i stueetagen og en lejlighed på første sal.

Sidehusene og baghuset er også opført i bindingsværk, rødmalet med gule tavl og røde, teglhængte tage. Alle bygninger har nyere hvidmalede døre og vinduer. Indretningen bærer præg af mange nyere elementer, herunder forskellige gulvtyper, døre og gennembrudte vægge. Bygningerne anvendes både til erhverv og bolig, med butikslokaler i forhuset og det nordre sidehus og lagerplads i det søndre sidehus og baghuset.

Bevaringsværdi  

Bygningen har en betydelig miljømæssig værdi på grund af dens beliggenhed i Aarhus' ældste bydel, hvor den udgør en del af et tidligt bevaret bymiljø. Kulturhistorisk er værdien knyttet til bindingsværket, som er udført efter datidens byggeskik, og den arkitektoniske værdi ligger i samspillet mellem bygningens dele og deres indbyrdes placering omkring det brolagte gårdrum, hvilket skaber et stemningsfuldt og historisk bymiljø.

Blandt de ældste  

Dendrokronologiske undersøgelser af nogle af knægtene og andet træværk i sidehuset viser, at noget af træværket kan føres tilbage til midten af 1500-tallet, og bygningen er således blandt de ældste bindingsværkshuse i Aarhus.

Ved beskrivelsen af ejendommen til brandtaksationen i 1761 bestod gadehuset eller forhuset af syv fag bindingsværk i to etager og ét 12 fag langt sidehus ligeledes i to etager. Ejendommen var ejet af købmand Niels Lauridsen Wormstrup (1718-1786), men beboet af skipper Jørgen Noers enke.  

Fredet i 1919

Under en stærk blæst i juni 1842 raserede en mindre brand en del af sidehusets tagværk, og ’Imidlertid skal Hr. Appelt have lidt en ikke ubetydelig Skade’, skrev Aarhuus Stiftstidende. Foruden at reparere tagværket lod Appelt forhusets facade nyopføre i grundmur. Året efter opførte han et fire fag langt sidehus i én etage og et fire og et halvt fag baghus indrettet til bageri, beregnet til udlejning.  

Da Appelt døde, fik hans hustru Ovine Othilie Louise adkomst til ejendommen og boede her til sin død i 1901. Urmager Ludvig Thomas Theil overtog i 1902 ejendommen, men havde boet til leje her siden 1890. Ejendommen blev fredet i 1919, mens Theil var ejer af den.   

Million og Palma

Fra 1927 til 1984 havde tobaksfirmaet ”Million” ved købmand Svend Aage Kier Christensen til huse i bygningen. En gennemgående figur i hans annoncer var millionmanden. Han var medstifter af gadeforeningen og var medvirkende til, at Vestergade blev den første gade, der opsatte granguirlander i sin juleudsmykning. Han købte i 1958 ejendommen af købmand Jens Peter Meldgaard, Hasselager, der havde ejet ejendommen siden 1943. Kier drev tobaksforretningen indtil 1979.