Oluf Emil Nielsen (1898-1970): Forskelle mellem versioner

Forældre: Bogbindermester A.J. Nielsen og hustru Agnes Calmberg.

Gift 20. november 1926 i Stenløse sogn, Odense amt, med Margrethe Nielsen, født 12. maj 1901 i Odense, datter af pakhusmester Hans Nielsen og hustru Sine Hansen.  

__TOC__

Oluf Nielsen er født og opvokset i Odense. Efter at være uddannet som typograf i Det Miloske Officin blev han journalist. I 1925-35 var han redaktør af Kerteminde Avis og kom derefter til Aarhus som leder af Gutenberghus Reklamebureaus Jyllandsafdeling.  

Med baggrund i en national indstilling sluttede Nielsen sig til de konservatives rækker. Fra 1917 til 1925 var han medlem af bestyrelsen for K.U. i Odense, først som sekretær, senere som kasserer og til sidst formand. I Kerteminde var han 1926-35 medlem af bestyrelsen for den lokale konservative vælgerforening, og han var også folketingskandidat. I Aarhus fik Nielsen også hurtigt politiske tillidshverv. I 1937 blev han medlem af Den konservative Vælgerforening; og i 1943 blev han indvalgt i byrådet på den konservative liste.  

Han bevarede sit sæde her til 1966, da hans placering på kandidatlisten forhindrede genvalg. I sin byrådsperiode var Nielsen rådmand to gange. Først 1954-55 for 2. afd. (teknisk afd.) som suppleant for den sygemeldte J. C. Sørensen, og 1958-66 for 5. afd. [[Aarhus Kommunale Værker|de kommunale værker]] og [[Aarhus Sporveje|sporvejene]]. I den mellemliggende periode var Nielsen viceborgmester.

Som bevillingshaver og direktør åbnede Nielsen i 1951 biografen Palads Teatret på Trøjborg, som han efterfølgende ledede. I hans rådmandsperiode i 1958-66 blev overskuddet dog båndlagt og senere anvendt til støtte for sporten i Aarhus. Nielsen sad i bestyrelsen for [[Århus Turistforening]], senere Turistforeningen for Aarhus og Omegn, i hele sin byrådsperiode, 1945-62, som formand. Han blev også næstformand for Samvirkende jyske Turistforeninger, og fra 1957 sad han i forretningsudvalget for Turistforeningen for Danmark. Som turistforeningens repræsentant var han medlem af [[Kontaktkomiteen|komiteen for kontakt mellem Bergen, Gøteborg, Åbo og Aarhus]] 1946-66.

I det mellemkommunale arbejde var Nielsen 1950-66 næstformand for Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening, dernæst i 1958-66 medlem af bestyrelserne for Den danske Købstadforening, senest som næstformand for Danske Elværkers Forening og for [[Gudenåcentralen An/S|Gudenåcentralen]]. Nielsen var også medlem af kommunallovskommissionen og af vejnævnet, samt medlem af Statens Lokalmuseumstilsyn fra 1958, af Statens Kunstmuseumsnævn fra 1964 og af repræsentantskabet for Kreditforeningen af Kommuner i Danmark fra 1960'ernes begyndelse.

== Litteratur og Kilder ==