9.515
redigeringer
Frihaver i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Frihaver i Aarhus''' (også kaldet fattighaver) var små havelodder udstykket af kommunens fattigudvalg som et middel til afhjælpning af fattigdom for trængende familier, og for at mindske lysten til at gå til kroen for at drikke. De mange fattighaver kunne let sammenlignes med de nært beslægtede kolonihaver, men alligevel var forudsætningerne forskellige. Fik en familie tildelt en frihave var ikke tale om decideret fattighjælp, der også medførte rettighedstab (som f.eks tab af valgret). De mange trængende familier fik dog tildelt jordloddet uden beregning, men under betingelse af, at de af fattigvæsenet opførte diger vedligeholdtes og at jorden dyrkedes godt. | '''Frihaver i Aarhus''' (også kaldet fattighaver) var små havelodder udstykket af kommunens fattigudvalg som et middel til afhjælpning af fattigdom for trængende familier, og for at mindske lysten til at gå til kroen for at drikke. De mange fattighaver kunne let sammenlignes med de nært beslægtede kolonihaver, men alligevel var forudsætningerne forskellige. Fik en familie tildelt en frihave var ikke tale om decideret fattighjælp, der også medførte rettighedstab (som f.eks tab af valgret). De mange trængende familier fik dog tildelt jordloddet uden beregning, men under betingelse af, at de af fattigvæsenet opførte diger vedligeholdtes og at jorden dyrkedes godt. | ||
Et cirkulære (nr. 617 af 4/3 1826) fra det kongelige danske kancelli dannede grundlaget for oprettelsen af frihaver. I cirkulæret gøres det klart, at haveparcellerne ikke | Et cirkulære (nr. 617 af 4/3 1826) fra det kongelige danske kancelli dannede grundlaget for oprettelsen af frihaver. I cirkulæret gøres det klart, at haveparcellerne ikke skulle bidrage til at give fattige familier fuldt underhold, men blot som et bidrag til deres underhold hvorved de kunne drage nytte af de af kommunens jorder der lå ubenyttet hen. Det var tilladt at dyrke alle slags havesager og kartofler, mens korndyrkning var forbudt. | ||
I 1827-28 tildeltes i Aarhus et stykke havejord til 27 trængende familier, og i 1829 tildeltes yderligere 9 familier havejord. Det samlede areal til disse familier udgjorde 69.422 kvadratalen (27.353 m2). Et ikke ubetydeligt udbytte kunne aflæses af den nye arealudnyttelse, hvorved der produceredes 7.595 hovedkål, 12.470 grønkål, 163 tønder, og 6 skp. kartofler. 3 tønder og 4 skp. roer og rødder, 25 pd. peberrod, 9 potter kommen og 27 potter sennep. | I 1827-28 tildeltes i Aarhus et stykke havejord til 27 trængende familier, og i 1829 tildeltes yderligere 9 familier havejord. Det samlede areal til disse familier udgjorde 69.422 kvadratalen (27.353 m2). Et ikke ubetydeligt udbytte kunne aflæses af den nye arealudnyttelse, hvorved der produceredes 7.595 hovedkål, 12.470 grønkål, 163 tønder, og 6 skp. kartofler. 3 tønder og 4 skp. roer og rødder, 25 pd. peberrod, 9 potter kommen og 27 potter sennep. | ||
