9.515
redigeringer
Frihaver i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
I 1827-28 tildeltes i Aarhus et stykke havejord til 27 trængende familier, og i 1829 tildeltes yderligere 9 familier havejord. Det samlede areal til disse familier udgjorde 69.422 kvadratalen (27.353 m2). Et ikke ubetydeligt udbytte kunne aflæses af den nye arealudnyttelse, hvorved der produceredes 7.595 hovedkål, 12.470 grønkål, 163 tønder, og 6 skp. kartofler. 3 tønder og 4 skp. roer og rødder, 25 pd. peberrod, 9 potter kommen og 27 potter sennep. | I 1827-28 tildeltes i Aarhus et stykke havejord til 27 trængende familier, og i 1829 tildeltes yderligere 9 familier havejord. Det samlede areal til disse familier udgjorde 69.422 kvadratalen (27.353 m2). Et ikke ubetydeligt udbytte kunne aflæses af den nye arealudnyttelse, hvorved der produceredes 7.595 hovedkål, 12.470 grønkål, 163 tønder, og 6 skp. kartofler. 3 tønder og 4 skp. roer og rødder, 25 pd. peberrod, 9 potter kommen og 27 potter sennep. | ||
[[Infanterikasernen|Kasernebyggeriet]] til fodfolket ved [[Høegh-Guldbergs Gade]] betød, at 10 frihaveparceller blev inddraget. Slagter Henriksen havde jord på Rakkertoften, som der blev indledt en forhandling om at overtage. I 1879 var der udlagt 8100 kvadratalen (3191 m2) jord til frihaver på Henriksens jord, mens det blev gjort klart at der yderligere kunne etableredes frihaver på et areal svarende til 4000 kvadratalen per 1 oktober 1881. I 1888 udlægges resten af slagter Henriksens jord til frihaver. | |||
I 1896 fandtes der 241 fattig-frihaver. 128 ved Epidemihuset og 113 ved [[Vesterbro Mølle]]. | I 1896 fandtes der 241 fattig-frihaver. 128 ved Epidemihuset og 113 ved [[Vesterbro Mølle]]. | ||
Byens vækst udgjorde den største trussel for opretholdelsen af frihaverne. Nye bygninger og vejanlæg som skulle bidrage til byens udvikling besværliggjorde frihavernes eksistens nær det centrale Aarhus, og frihaverne måtte gang på gang se sig udflyttet til nye lokationer. Kolonihavebevægelsen og foreningsstyret gjorde tillige betingelserne svære for frihaverne, der måtte se sig overhalet af det strukturerede system der hurtigt fik skaffet sig mange tilhængere. Med forbillede i Jørgen Berthelsens aalborgensiske kolonihaver opstod nye foreninger i Aarhus som alle kunne tilbyde billige havelodder. Frihaverne begyndte at forsvinde langsomt, og mens der i 1925 var godt 5000 kolonihaver var antallet af tilbageværende frihaver blot 206 - alle i [[Møllevangen]]. I 1942 var der stadig frihaver i Aarhus under administration af "Det sociale Udvalg i Aarhus". | === Frihavernes tilbagegang === | ||
Byens vækst udgjorde den største trussel for opretholdelsen af frihaverne. Nye bygninger og vejanlæg som skulle bidrage til byens udvikling besværliggjorde frihavernes eksistens nær det centrale Aarhus, og frihaverne måtte gang på gang se sig udflyttet til nye lokationer. | |||
Kolonihavebevægelsen og foreningsstyret gjorde tillige betingelserne svære for frihaverne, der måtte se sig overhalet af det strukturerede system der hurtigt fik skaffet sig mange tilhængere. Med forbillede i Jørgen Berthelsens aalborgensiske kolonihaver opstod nye foreninger i Aarhus som alle kunne tilbyde billige havelodder. Frihaverne begyndte at forsvinde langsomt, og mens der i 1925 var godt 5000 kolonihaver var antallet af tilbageværende frihaver blot 206 - alle i [[Møllevangen]]. I 1942 var der stadig frihaver i Aarhus under administration af "Det sociale Udvalg i Aarhus". | |||
=== Frihave lokationer i Aarhus === | === Frihave lokationer i Aarhus === | ||
