Hotel Royal: Forskelle mellem versioner

I dag ligger baren [[Under masken]] i bygningens hjørne til [[Rosensgade]] og [[Bispegade]], og i hotellets stueetage med indgang fra Bispegade ligger [[Royal Scandinavian Casino]]. Ud til Store Torv er stuen indrettet som butikslokaler, hvor tøjbutikken [[The Masai Clothing Company]] nu lejer sig ind.

Grunden mellem Store Torv, Bispegade og Rosensgade, hvor Hotel Royal i dag står, var i sin tid delt op i tre forskellige grunde med hver sin gård. På grunden ud til Store Torv lå den såkaldte ”[[Kongens Gård]]”, der var opført i 1798. Gården havde et grundmuret forhus ud til torvet og en sidebygning i bindingsværk til Bispegade. Den fungerede som leje- og privatbolig frem til, at den i 1837 blev købt af gæstgiver [[Niels Larsen]], der indrettede den som gæstgivergården, Hotel Royal, med inspiration fra gårdens gamle navn.

Larsen døde i 1850, hvorefter enken og to år senere sønnen, [[Frederik Larsen]], overtog hotellet. Den blev igen udvidet i 1857, da Frederik Larsen købte gården mod Bispegade, der havde ligget klemt inde mellem hotellets to bygninger. Denne blev med en ombygning nu også indlemmet i hotellet.

Lutter idyl var det dog ikke i Hotel Royal. Tidens store skuespillerinde [[Johanne Luise Heiberg og Aarhus|Johanne Luise Heiberg]] skrev i 1871 – sikkert noget morgengnavent på grund af en forfærdelige overfart fra Sjælland – til vennen, daværende justitsminister A.F. Krieger, at hun kl. 5 blev vækket af en grovsmed, der hamrede løs, larm fra brændehugning og hesteskoning, karlenes banden og skrigen samt en hane, der skændtes med en mægtig kalkun og galede i vilden sky. Bedre blev det ikke, at der i gården lå den største og mest ildelugtende mødding, hun nogensinde havde set. Men maden var god, måtte primadonnaen indrømme. I 1878 kunne man således få en Dyreskuemiddag med en halv flaske vin for tre kroner. Det hed sig, at ”det var en særdeles spendid Anretning, hvorom man samledes i ublandet Gemytlighed uden indblanding af Politik eller andre rivninger”.

Trods de noget landlige og fortrædelige omgivelser var det mindst lige så let at finde positive udtalelser om Hotel Royal, og hotellet blev med tiden de rejsendes foretrukne opholdssted. Internationalt opbyggede hotellet sig også et godt ry. I 1866 - to år efter, at tyske tropper havde været indkvarteret på stedet - citerede Aarhus Stiftstidende et tysk blads skildring af Aarhus, hvor der stod, at byen havde et hotel der ”i enhver verdensstad ville høre til de første gæstgivergårde. Vinduesrækken i det store hjørnehus er næppe til at tælle, og i de talrige sale finder man den fortrinligste buffet og de bedste drikkevarer”.

Hver gang teknikken bragte fremskidtet for samfærdslen nærmere, fulgte Royal hurtigt trop. Så længe transport med heste var den gængse transportform, sørgede hotellet for at have god staldplads til hestene. Og da den første jernbaneforbindelse i 1862 var blevet anlagt mellem Aarhus og Randers, anskaffede hotellet sig en hesteomnibus, som for 16 skilling kørte de rejsende fra banegården til hotellets hovedindgang. Hesteomnibussen var i drift frem til 1907. Senere krævede bilerne næsten den samme omsorg som hestene – ”Vand udvendig og benzin indvendig” stod der i hotellets turistbog fra 1946.

[[Fil:Hotel Royal (Ukendt) 1915.jpg|350px|thumb|right|Hotel Royal, Marmorsalen med palmehaven. Ukendt fotograf, 1915, Den Gamle Bys billedsamlingen.]]

Der indledtes tillige en periode med gennemgående forandringer af hotellets fysiske profil. Således blev halvdelen af hotellet med facade mod Store Torv og [[Bispegade]]i 1902 erstattet af en ny bygning i 4 etager ved arkitekterne [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)|Eggert Christoffer Achen]] og [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]]. Den indvendige udsmykning udførtes af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)|Karl Hansen-Reistrup]]. I 1907 underkastedes restaurationslokalerne en gennemgående fornyelse og i 1909 overtog [[Oluf Christensen]] hotellet, som i 1913 renoverede hotellet, hvor også Palmehaven etablederes. Palmehaven, som også blev kaldt Marmorsalen grundet de iøjenfaldende marmorvægge, blev hurtigt et populært tilholdsted for byens bedre borgerskab efter en aften i det nærliggende [[Aarhus Teater|teater]]. I 1938 gennemgik baren ligeledes en omfattende renovering. Hotellets seneste omfattende ombygning fandt sted i 1984. I den forbindelse byggedes hotellets vinterhave, Queens Garden, der fungerer som restaurant.

I 1970'erne var tiderne tilsyneladende ikke til store luksushoteller, hvorfor Hotel Royal en overgang var truet af lukning. Lukningen afværgedes dog, og i stedet spilledes der på at bruge hotellet til række nye aktiviteter. Til hotellets nyere historie hører således en glorværdig - om end kort - musikalsk periode. I 1972, hvor [[Tagskægget|Jazzhus Tagskægget]] forpagtede Marmorsalen, forsøgte man sig med at indrette jazzrestauranten Royal Birdland i hotellets lokaler. Det lykkedes da også at få store udenlandske musikere og orkestre som Count Basie og Duke Ellington til at gæste Aarhus frem til 1973. Dette år omdannedes Marmorsalen til diskotek og biograf, og det var dermed slut med koncerterne.

I disse år førte Hotel Royal en ejermæssig noget omskiftelig tilværelse, hovedsageligt som garni-hotel. Dette fortsatte indtil hotellet i 1983 blev overtaget af den nuværende ejer, [[Jens Richard Pedersen]]. Ved hans overtagelse var hotellet så medtaget, at det blev besluttet, at en totalrenovering var nødvendig. I 1984 genåbnede hotellet og i 1991 etableredes det internationale [[Royal Casino]] i bygningen. Hotel Royal fremstår i dag som et både moderne og luksuriøs etablissement med god belægning og en ganske velbesøgt restaurant.

* 1837-1850: Ejer Niels Larsen.

* 1850-1852: Ejer enkefru Larsen.