1.778
redigeringer
Vejen bag om byen: Forskelle mellem versioner
→Mølleparken og Vester Allé
SBC (diskussion | bidrag) |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
[[Fil:Aarhus Mølle.jpg|350px|thumb|[[Aarhus Mølle]] ved [[Vester Allé]] omkring 1860. Til højre ses [[Mølledammen]]]] | [[Fil:Aarhus Mølle.jpg|350px|thumb|[[Aarhus Mølle]] ved [[Vester Allé]] omkring 1860. Til højre ses [[Mølledammen]]]] | ||
Den del af ”vejen bag om byen” som længst bevarede sin landlige idyl, var stykket fra Frederiksport til [[Aarhus Mølle]] – Vester Allé. Først i 1870’erne begyndte udvidelsen her. Byens vækst havde indtil da hovedsageligt koncentreret sig i nord og syd. Mod vest lå Aarhus Mølle og mølledammen i vejen for en de mest oplagte udvidelser. Men først da sluserne i 1873 blev nedlagt fordi møllen nu skulle drives med dampkraft blev mølledammen drænet og på ganske kort tid opstod der grønne enge der hvor dammen havde været. | Den del af ”vejen bag om byen”, som længst bevarede sin landlige idyl, var stykket fra Frederiksport til [[Aarhus Mølle]] – Vester Allé. Først i 1870’erne begyndte udvidelsen her. Byens vækst havde indtil da hovedsageligt koncentreret sig i nord og syd. Mod vest lå Aarhus Mølle og mølledammen i vejen for en af de mest oplagte udvidelser. Men først da sluserne i 1873 blev nedlagt, fordi møllen nu skulle drives med dampkraft, blev mølledammen drænet, og på ganske kort tid opstod der grønne enge der, hvor dammen havde været. | ||
Samtidig med at mølledammen blev udlagt til senere bebyggelse opførte man midt på [[Jeronimusbakken|Jeronimusbakkens]] sydlige side [[Fattiggården|Forsørgelsesanstalten]] 1869-1870 (hvor [[Aros Kunstmuseum]] ligger i dag), mens man i årene 1875-1878 byggede en [[Vester Allé Kaserne|dragonkaserne]] på [[Borgmestertoften]] – lige over for det nuværende rådhus. | Samtidig med at mølledammen blev udlagt til senere bebyggelse, opførte man midt på [[Jeronimusbakken|Jeronimusbakkens]] sydlige side [[Fattiggården|Forsørgelsesanstalten]] 1869-1870 (hvor [[Aros Kunstmuseum]] ligger i dag), mens man i årene 1875-1878 byggede en [[Vester Allé Kaserne|dragonkaserne]] på [[Borgmestertoften]] – lige over for det nuværende rådhus. | ||
Indtil 1870 havde [[Vor Frue Kloster|Klosterbygningen]] ved [[Vor Frue Kirke]] huset de forarmede aarhusianere. Men på grund af pladsmangel opførte man Forsørgelsesanstalten eller fattiggården som den også blev kaldt. Da den blev taget i brug var den placeret langt uden for byen, og de fattige må næsten have følt det som en deportation at blive anbragt langt uden for byens grænser. Var man først blevet anbragt på fattiggården, overtog fattigvæsenet den fulde forsørgelse, og fattiglemmerne måtte afgive enhver form for selvbestemmelse. Kosten var til gengæld gratis om end hverken nærende eller rigelig. Til gengæld var der både en fnat- og badestue, hvor lemmerne kunne gennemgå en måske tiltrængt renselsesproces. I folkemunde kom Jeronimusbakken med tiden til at hedde Fattiggårdsbakken. | Indtil 1870 havde [[Vor Frue Kloster|Klosterbygningen]] ved [[Vor Frue Kirke]] huset de forarmede aarhusianere. Men på grund af pladsmangel opførte man Forsørgelsesanstalten eller fattiggården, som den også blev kaldt. Da den blev taget i brug, var den placeret langt uden for byen, og de fattige må næsten have følt det som en deportation at blive anbragt langt uden for byens grænser. Var man først blevet anbragt på fattiggården, overtog fattigvæsenet den fulde forsørgelse, og fattiglemmerne måtte afgive enhver form for selvbestemmelse. Kosten var til gengæld gratis om end hverken nærende eller rigelig. Til gengæld var der både en fnat- og badestue, hvor lemmerne kunne gennemgå en måske tiltrængt renselsesproces. I folkemunde kom Jeronimusbakken med tiden til at hedde Fattiggårdsbakken. | ||
Dragonkasernen eller Rytterikasernen som den officielt kom til at hedde var den første af de militære bygninger som man tog fat på at bygge. Placeringen skyldtes blandt andet at dragonerne i forvejen havde et [[Ridehuset|ridehus]] her – bygget i 1860. Foruden ridehuset kom | Dragonkasernen eller Rytterikasernen, som den officielt kom til at hedde, var den første af de militære bygninger, som man tog fat på at bygge. Placeringen skyldtes blandt andet, at dragonerne i forvejen havde et [[Ridehuset|ridehus]] her – bygget i 1860. Foruden ridehuset kom kasernen ud mod Vester Allé til at bestå af den såkaldte skolekaserne, der kunne tages i brug i 1876. Her blev rekrutterne placeret, når de blev indkaldt – deraf også navnet Skolekasernen. | ||
I 1932 blev regimentet lagt sammen med 5. Dragonregiment og flyttede til Randers under navnet Jyske Dragonregiment. I forbindelse med sammenlægningen oprettedes under Jyske Dragonregiment to cyklisteskadroner og et panservognskompagni, som begge fik garnison på Rytterikasernen. Samtidig rykkede to feltartilleriregimenter med deres hestetrukne kanoner ind. Men det egentlige rytteri – dragonerne – var væk, og i 1934 besluttede man, at det gamle navn Rytterikasernen skulle erstattes med Kasernen, Vester Allé. | I 1932 blev regimentet lagt sammen med 5. Dragonregiment og flyttede til Randers under navnet Jyske Dragonregiment. I forbindelse med sammenlægningen oprettedes under Jyske Dragonregiment to cyklisteskadroner og et panservognskompagni, som begge fik garnison på Rytterikasernen. Samtidig rykkede to feltartilleriregimenter med deres hestetrukne kanoner ind. Men det egentlige rytteri – dragonerne – var væk, og i 1934 besluttede man, at det gamle navn Rytterikasernen skulle erstattes med Kasernen, Vester Allé. | ||