9.451
redigeringer
Aarhus Børs: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
AnneLund (diskussion | bidrag) (→Kilder) |
mNo edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
'''Aarhus Børs''' (el. Børsbygningen) blev indviet d. 8. november 1866 på stedet, hvor [[Dokk1]] i dag ligger. Børsbygningen, der var grundmuret og tækket med skifer, lå på adressen [[Havnegade]] 52. Bygningen blev nedrevet i 1957 for at gøre plads til en ny "søbanegård". | '''Aarhus Børs''' (el. Børsbygningen) blev indviet d. 8. november 1866 på stedet, hvor [[Dokk1]] i dag ligger. Børsbygningen, der var grundmuret og tækket med skifer, lå på adressen [[Havnegade]] 52. Bygningen blev nedrevet i 1957 for at gøre plads til en ny "søbanegård". | ||
==Byens vækst og handel== | == Byens vækst og handel == | ||
Opførelsen af børsen var et resultat af Aarhus’ vækst i 1800-tallets sidste halvdel, hvor befolkningstallet mere end femdobledes fra 9.000 i 1855 til 50.000 i 1900. [[Aarhus Havn|Havnen]] blev udbygget som kysthavn i 1840’erne, [[Aarhus Hovedbanegård|jernbanen]] kom til byen i 1862 og fik forbindelse til kysthavnen via en [[Svingbroen|svingbro]] over den gamle åhavn, og industrien voksede. | Opførelsen af børsen var et resultat af Aarhus’ vækst i 1800-tallets sidste halvdel, hvor befolkningstallet mere end femdobledes fra 9.000 i 1855 til 50.000 i 1900. [[Aarhus Havn|Havnen]] blev udbygget som kysthavn i 1840’erne, [[Aarhus Hovedbanegård|jernbanen]] kom til byen i 1862 og fik forbindelse til kysthavnen via en [[Svingbroen|svingbro]] over den gamle åhavn, og industrien voksede. | ||
Området, hvor [[Europaplads]] i dag er anlagt, forandrede sig fra at være et perifert område af byen til at blive centrum for en strøm af varer. Kornhandler [[Oluf Galthen Bech (1830-1905)|Oluf Galthen Bech]] mente derfor, at stedet var velegnet til en børs, hvor varer og værdipapirer kunne handles. Bech havde været i England og set, hvordan kornbørsene fungerede derovre, og nu ville han gerne implementere systemet i Aarhus. Han gik sammen med byens øvrige købmænd gennem [[Aarhus Handelsforening]] og fik opført en børsbygning, som under stor festivitas blev indviet 8. november 1866. Foreningen skød 1.500 rigsdaler i anlæggelsen af den nye børs mod ret til evig benyttelse af børsens lokaler. | Området, hvor [[Europaplads]] i dag er anlagt, forandrede sig fra at være et perifert område af byen til at blive centrum for en strøm af varer. Kornhandler [[Oluf Galthen Bech (1830-1905)|Oluf Galthen Bech]] mente derfor, at stedet var velegnet til en børs, hvor varer og værdipapirer kunne handles. Bech havde været i England og set, hvordan kornbørsene fungerede derovre, og nu ville han gerne implementere systemet i Aarhus. Han gik sammen med byens øvrige købmænd gennem [[Aarhus Handelsforening]] og fik opført en børsbygning, som under stor festivitas blev indviet 8. november 1866. Foreningen skød 1.500 rigsdaler i anlæggelsen af den nye børs mod ret til evig benyttelse af børsens lokaler. | ||
===Børsens funktion 1866-1920=== | === Børsens funktion 1866-1920 === | ||
Ligesom Dokk1 i dag er en multifunktionel bygning, så rummede også børsbygningen mangeartede funktioner. I bygningen var der en børssal, en ventesal for rejsende, et pakhuslokale, en vejerbod til at foretage vejning af varer, et administrationskontor for havnen og en restaurant. Fra starten i 1866 kunne lokale virksomheder notere deres aktier, og det gjorde i de følgende årtier bl.a. [[Aarhuus Privatbank]], [[Odderbanen]], [[Jydsk Telefon]], [[Sporvogne i Aarhus|Aarhus Elektriske Sporvej]] og [[Bryggeriet Ceres|Ceres]]. | Ligesom Dokk1 i dag er en multifunktionel bygning, så rummede også børsbygningen mangeartede funktioner. I bygningen var der en børssal, en ventesal for rejsende, et pakhuslokale, en vejerbod til at foretage vejning af varer, et administrationskontor for havnen og en restaurant. Fra starten i 1866 kunne lokale virksomheder notere deres aktier, og det gjorde i de følgende årtier bl.a. [[Aarhuus Privatbank]], [[Odderbanen]], [[Jydsk Telefon]], [[Sporvogne i Aarhus|Aarhus Elektriske Sporvej]] og [[Bryggeriet Ceres|Ceres]]. | ||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
[[Fil:Boersen rives ned 1957 boerge venge.jpg|thumb|400px|right|Arbejdet med at overdække åen var påbegyndt, da børsbygningen blev revet ned. Foto: Børge Venge, 1957.]] | [[Fil:Boersen rives ned 1957 boerge venge.jpg|thumb|400px|right|Arbejdet med at overdække åen var påbegyndt, da børsbygningen blev revet ned. Foto: Børge Venge, 1957.]] | ||
===Funktion efter 1920=== | === Funktion efter 1920 === | ||
Efter lukningen af Aarhus Børs i 1920 var der frem til 1928 løbende planer om at starte en ny børs inden for de nye rammer i loven. Planerne måtte dog opgives efter modstand fra Aarhuus Privatbank, idet udviklingen formentlig havde gjort grundlaget for en børs med rent lokale værdipapirer urealistisk. Børsbygningen blev siden anvendt af DSB, DFDS og Havnearbejdernes Fagforening. | Efter lukningen af Aarhus Børs i 1920 var der frem til 1928 løbende planer om at starte en ny børs inden for de nye rammer i loven. Planerne måtte dog opgives efter modstand fra Aarhuus Privatbank, idet udviklingen formentlig havde gjort grundlaget for en børs med rent lokale værdipapirer urealistisk. Børsbygningen blev siden anvendt af DSB, DFDS og Havnearbejdernes Fagforening. | ||
I perioden 1929-1937 lå Havnens Varmestue ved vært H. Mikkelsen i bygningen. Varmestuen flyttede efterfølgende til [[Mindet]]. | I perioden 1929-1937 lå Havnens Varmestue ved vært H. Mikkelsen i bygningen. Varmestuen flyttede efterfølgende til [[Mindet]]. | ||
===Nedrivning=== | === Nedrivning === | ||
Allerede i 1953 forberedte Aarhus Havn planerne til nedrivning af børsbygningen. Som følge af, at Dampskibsbroen skulle udvides med 40 meter i bredden så man ingen anden udvej end at nedrive børsen sammen med DFDS' gamle pakhus. Moderniseringen af den gamle dampskibsbro skulle gøre det inderste bassin til en egentlig trafikhavn. Nedrivningen blev dog først aktuel nogle år senere. | |||
I begyndelsen af 1957 blev børsbygningen revet ned for at gøre plads til [[Søbanegården]], der var en færgeterminal med trinbræt ved [[Grenaabanen]]. Forinden var nedbrydningsarbejdet udbudt ved offentlig licitation. Det mest fordelagtige tilbud kom fra [[A. Skovfoged og P. Brøchner]] der ville give 1410 kr. for at rive børsbygningen ned og overtage materialerne. I alt indkom 10 tilbud. | I begyndelsen af 1957 blev børsbygningen revet ned for at gøre plads til [[Søbanegården]], der var en færgeterminal med trinbræt ved [[Grenaabanen]]. Forinden var nedbrydningsarbejdet udbudt ved offentlig licitation. Det mest fordelagtige tilbud kom fra [[A. Skovfoged og P. Brøchner]] der ville give 1410 kr. for at rive børsbygningen ned og overtage materialerne. I alt indkom 10 tilbud. | ||
== Tidslinje, og eksempler på børsnoteringer == | == Tidslinje, og eksempler på børsnoteringer == | ||
*1866: Aarhus Børs indviet. | * 1866: Aarhus Børs indviet. | ||
*1872: [[Aarhuus Privatbank]]. | * 1872: [[Aarhuus Privatbank]]. | ||
*1872: Det Jydsk-Engelske Dampskibsselskab. | * 1872: Det Jydsk-Engelske Dampskibsselskab. | ||
*1896: [[Odderbanen|Hads-Ning Herreders Jernbane (Odderbanen)]]. | * 1896: [[Odderbanen|Hads-Ning Herreders Jernbane (Odderbanen)]]. | ||
*1896: [[Jydsk Telefon]]. | * 1896: [[Jydsk Telefon]]. | ||
*1896: Aarhus Bugtens Dampskibsselskab. | * 1896: Aarhus Bugtens Dampskibsselskab. | ||
*1903: [[Sporvogne i Aarhus|Aarhus Elektriske Sporvej]]. | * 1903: [[Sporvogne i Aarhus|Aarhus Elektriske Sporvej]]. | ||
*1907: [[Bryggeriet Ceres|Østjydske Bryggerier (Ceres)]]. | * 1907: [[Bryggeriet Ceres|Østjydske Bryggerier (Ceres)]]. | ||
*Ukendt år: Dampskibsselskabet Turisten. | * Ukendt år: Dampskibsselskabet Turisten. | ||
*1914-1916: Børshandlen indstillet. | * 1914-1916: Børshandlen indstillet. | ||
*1920: Den allersidste notering inden børsens lukning. | * 1920: Den allersidste notering inden børsens lukning. | ||
*1920-1928: Planer om at genåbne børsen, men blev til sidst opgivet. | * 1920-1928: Planer om at genåbne børsen, men blev til sidst opgivet. | ||
== Litteratur og kilder == | |||
* Johansen, Erik Korr (red.): ''Fra Åhavn til kysthavn - Århus havns historie til 1914'', Århus Byhistoriske Udvalg, 1990. Om børsen se s. 209-225. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07154445 Find bogen på biblioteket]. | |||
*Johansen, Erik Korr (red.): ''Fra Åhavn til kysthavn - Århus havns historie til 1914'', Århus Byhistoriske Udvalg, 1990. Om børsen se s. 209-225. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07154445 Find bogen på biblioteket]. | * [http://www.sejrssedler.dk/search_listing?collection_tags=B%C3%B8rs Sejrs Sedler] | ||
*[http://www.sejrssedler.dk/search_listing?collection_tags=B%C3%B8rs Sejrs Sedler] | |||
* Aarhus Stiftstidende. Licitationer. 16-12-1956. | * Aarhus Stiftstidende. Licitationer. 16-12-1956. | ||
* Aarhus Stiftstidende. Børsbygningen forsvinder senest 1. april. 10-01-1957. | * Aarhus Stiftstidende. Børsbygningen forsvinder senest 1. april. 10-01-1957. | ||
* Aarhus Stiftstidende. Den gamle Børsbygning ved Aarhus Havn skal rives ned. 28-01-1953. | |||
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 153 | * John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 153 | ||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori: Penge & økonomi]] | [[Kategori: Penge & økonomi]] | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | [[Kategori: Det 19. århundrede]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
