9.451
redigeringer
Bruuns Bro: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Den 24. marts 1875 indeholdt [[Aarhus Stiftstidende]] en begejstret omtale af en ny bro, der var ved at blive opført over baneterrænet umiddelbart vest for banegården til den nye bydel [[Frederiksbjerg]]. Broen, som blev døbt '''Banegårdsbroen''', skulle senere blive kendt som '''Bruuns Bro'''. | Den 24. marts 1875 indeholdt [[Aarhus Stiftstidende]] en begejstret omtale af en ny bro, der var ved at blive opført over baneterrænet umiddelbart vest for banegården til den nye bydel [[Frederiksbjerg]]. Broen, som blev døbt '''Banegårdsbroen''', skulle senere blive kendt som '''Bruuns Bro'''. | ||
Den knap 8 meter brede bro skulle dog snart vise sig for smal til trafikken, i takt med at byen fik vokseværk. Den nuværende bro blev bygget 1921-22 i forbindelse med udvidelsen af baneterrænet. Siden ind mod banegården kom til at huse en række basarbutikker og en danserestaurant, mens den anden side blev udvidet med en platform til cykelparkering i 1987. Den nuværende butiksarkade blev opført i forbindelse med opførelsen af [[ | Den knap 8 meter brede bro skulle dog snart vise sig for smal til trafikken, i takt med at byen fik vokseværk. Den nuværende bro blev bygget 1921-22 i forbindelse med udvidelsen af baneterrænet. Siden ind mod banegården kom til at huse en række basarbutikker og en danserestaurant, mens den anden side blev udvidet med en platform til cykelparkering i 1987. Den nuværende butiksarkade blev opført i forbindelse med opførelsen af [[Bruuns Galleri]] 2003. I 2016 har DSB fremsat plan om en højere bro uden butikker og cykler for at gøre plads til eldrevne tog. | ||
[[Fil:1905 Bruunsbro Aarhus.jpg|thumb|340px|Den første Bruuns Bro før anlægget af sporvejen i 1904. I baggrunden [[Hotel Kronprindsen]] i [[Banegårdsgade]]]] | [[Fil:1905 Bruunsbro Aarhus.jpg|thumb|340px|Den første Bruuns Bro før anlægget af sporvejen i 1904. I baggrunden [[Hotel Kronprindsen]] i [[Banegårdsgade]]]] | ||
| Linje 45: | Linje 45: | ||
For at bevare udsigten ”ud mod landet” på vestsiden af broen og skærme for udsynet til [[Aarhus Oliefabrik|Oliemøllen]], var det blevet besluttet at opføre de planlagte basarbygninger på østsiden. Kommunen tøvede imidlertid med at opføre bygningerne, da statsbanerne påtænkte at føre trappeopgange op til denne side af broen. Derfor gik kommunen med til at lade et privat konsortium opføre nogle interimistiske basarer af træ. I 1929 opsagde konsortiet imidlertid lejemålet, da kommunen krævede basaren malet og bedre vedligeholdt. Herefter blev barakkerne administreret af kommunen, som helst ville opføre en ny basar i samme stil som de basarbygninger, statsbanerne var ved at opføre på stykket mellem den nye banegård og Bruuns Bro. Her havde kommunen krævet mindst 4 meter til fortov, så der ville ikke blive plads til en buegang som oprindeligt planlagt. | For at bevare udsigten ”ud mod landet” på vestsiden af broen og skærme for udsynet til [[Aarhus Oliefabrik|Oliemøllen]], var det blevet besluttet at opføre de planlagte basarbygninger på østsiden. Kommunen tøvede imidlertid med at opføre bygningerne, da statsbanerne påtænkte at føre trappeopgange op til denne side af broen. Derfor gik kommunen med til at lade et privat konsortium opføre nogle interimistiske basarer af træ. I 1929 opsagde konsortiet imidlertid lejemålet, da kommunen krævede basaren malet og bedre vedligeholdt. Herefter blev barakkerne administreret af kommunen, som helst ville opføre en ny basar i samme stil som de basarbygninger, statsbanerne var ved at opføre på stykket mellem den nye banegård og Bruuns Bro. Her havde kommunen krævet mindst 4 meter til fortov, så der ville ikke blive plads til en buegang som oprindeligt planlagt. | ||
I 1935 fremlagde stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby|Draiby]] en plan til permanente basarbygninger i forlængelse af statsbanernes. Basaren ville blive 107 meter lang med plads til 12 butikker og et udstillingslokale med ovenlys på første etage af en toetagers bygning, der skulle skjule ”de uskønne gavle på statsbanernes perrontage”. Basaren skulle opføres af konsortiet A/S Nipa – senere A/S Bruunsbro, som fik ret til at leje basaren i 40 år mod en lejeafgift til kommunen. Projektet var nær ikke blevet til noget, da statsbanernes krav til konstruktionen fordyrede projektet. I 1936 åbnede imidlertid den basar, som kom til at ligge på broen indtil 2003. | I 1935 fremlagde stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Draiby]] en plan til permanente basarbygninger i forlængelse af statsbanernes. Basaren ville blive 107 meter lang med plads til 12 butikker og et udstillingslokale med ovenlys på første etage af en toetagers bygning, der skulle skjule ”de uskønne gavle på statsbanernes perrontage”. Basaren skulle opføres af konsortiet A/S Nipa – senere A/S Bruunsbro, som fik ret til at leje basaren i 40 år mod en lejeafgift til kommunen. Projektet var nær ikke blevet til noget, da statsbanernes krav til konstruktionen fordyrede projektet. I 1936 åbnede imidlertid den basar, som kom til at ligge på broen indtil 2003. | ||
=== Restaurationer === | === Restaurationer === | ||
