9.515
redigeringer
Aarhus Lystbådehavn: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
SBC (diskussion | bidrag) (→Havnen) |
mNo edit summary |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:000202079 l.jpg|thumb|350px|Vue over Aarhus Havn med blandt andet Lystbådehavnen i venstre side af billedet. Fotograf Ib Nicolajsen, 2012, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
[[Fil:000202079 l.jpg|thumb| | |||
'''Aarhus Lystbådehavn''' blev indviet 14. maj 1933 ved en stor fest med flere tusinde deltagere og den blev da anset for at være ”Nordens smukkeste Lystbaadehavn”. Den havde kostet godt 2 millioner kr., svarende til omkring 76 millioner kr. i 2020-kroner. På indvielsesdagen afsløredes tillige mindestenen for fhv. borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933. | '''Aarhus Lystbådehavn''' blev indviet 14. maj 1933 ved en stor fest med flere tusinde deltagere og den blev da anset for at være ”Nordens smukkeste Lystbaadehavn”. Den havde kostet godt 2 millioner kr., svarende til omkring 76 millioner kr. i 2020-kroner. På indvielsesdagen afsløredes tillige mindestenen for fhv. borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933. | ||
| Linje 18: | Linje 16: | ||
=== Byggeriet === | === Byggeriet === | ||
[[Fil:A10564.jpg|thumb|[[Lystbådehavnen]] er hjemsted for flere foreninger, her i blandt [[Aarhus Motorbådsklub]], der på billedet har standerhejsning i forbindelse med indvielsen af sæsonen i maj 1954. Foto: [[Børge Venge]], 1954, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:A10564.jpg|thumb|350px|[[Lystbådehavnen]] er hjemsted for flere foreninger, her i blandt [[Aarhus Motorbådsklub]], der på billedet har standerhejsning i forbindelse med indvielsen af sæsonen i maj 1954. Foto: [[Børge Venge]], 1954, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Der var tale om et omfattende havneprojekt, der var opdelt i en række delentrepriser, så en række forskellige entreprenørfirmaer blev hyret til arbejdet, bl.a. Christiani & Nielsen og Hoffmann & Sønner. En efterårsstorm i 1928 og en vinterstorm i 1929 forsinkede arbejdet voldsomt. I de følgende år skred arbejdet dog roligt fremad og der blev lavet kajmur, dækmoler, veje og skibs- og bådebedding. | Der var tale om et omfattende havneprojekt, der var opdelt i en række delentrepriser, så en række forskellige entreprenørfirmaer blev hyret til arbejdet, bl.a. Christiani & Nielsen og Hoffmann & Sønner. En efterårsstorm i 1928 og en vinterstorm i 1929 forsinkede arbejdet voldsomt. I de følgende år skred arbejdet dog roligt fremad og der blev lavet kajmur, dækmoler, veje og skibs- og bådebedding. | ||
| Linje 30: | Linje 28: | ||
Derefter steg det officielle selskab ombord på damperen Aros og sejlede mod lystbådehavnen, hvor der var udspændt en snor over vandet. Da Aros sprængte snoren, genlød der hurraråb fra de tusindvis af aarhusianere, der var mødt frem på kajen, og Aros’ sirene hvinede i kor. Med fast grund under fødderne kunne det officielle selskab hilse på repræsentanter for havnens mange søsportsklubber, og borgmesteren udtrykte et håb om, at klubberne med de ideelle forhold, de nu havde fået, ville komme til at gøre byen ære. Tre kanonskud lød, og Aarhus Sejlklub, [[Sejlklubben Bugten |sejlklubben Bugten]], og Aarhus Motorbådklub hejste deres standere, mens Dannebrog gik i vejret foran Sejlklubbens pavillon. | Derefter steg det officielle selskab ombord på damperen Aros og sejlede mod lystbådehavnen, hvor der var udspændt en snor over vandet. Da Aros sprængte snoren, genlød der hurraråb fra de tusindvis af aarhusianere, der var mødt frem på kajen, og Aros’ sirene hvinede i kor. Med fast grund under fødderne kunne det officielle selskab hilse på repræsentanter for havnens mange søsportsklubber, og borgmesteren udtrykte et håb om, at klubberne med de ideelle forhold, de nu havde fået, ville komme til at gøre byen ære. Tre kanonskud lød, og Aarhus Sejlklub, [[Sejlklubben Bugten |sejlklubben Bugten]], og Aarhus Motorbådklub hejste deres standere, mens Dannebrog gik i vejret foran Sejlklubbens pavillon. | ||
== | == Aarhus Lystbådehavn på AarhusArkivet == | ||
*”Havnearbejdet i 1932”, i Tillæg C til Aarhus Byraads Forhandlinger for Tidsrummet fra 1ste April 1932 – 31te Marts 1933, 1934, s. 193 ff. | {{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=110062}} | ||
*Holger Gebauer: ”Aarhus Lystbaadehavn”, i Ingeniøren 1935, I, s. 63-65. | |||
*Emanuel Sejr: Træk af Aarhus Havns Historie, 1937, s. 69 ff. | == Litteratur og kilder == | ||
*Henrik Vedel-Smith: ”En købstadhavn i fremgang 1915-1935”, i Erik Korr Johansen (red.): Fra kysthavn til storhavn. Århus havns historie 1915-1995, 1994, (s. 9-56), s. 28-34. | * ”Havnearbejdet i 1932”, i Tillæg C til Aarhus Byraads Forhandlinger for Tidsrummet fra 1ste April 1932 – 31te Marts 1933, 1934, s. 193 ff. | ||
* Holger Gebauer: ”Aarhus Lystbaadehavn”, i Ingeniøren 1935, I, s. 63-65. | |||
* Emanuel Sejr: Træk af Aarhus Havns Historie, 1937, s. 69 ff. | |||
* Henrik Vedel-Smith: ”En købstadhavn i fremgang 1915-1935”, i Erik Korr Johansen (red.): Fra kysthavn til storhavn. Århus havns historie 1915-1995, 1994, (s. 9-56), s. 28-34. | |||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
