Aarhus Amtssygehus: Forskelle mellem versioner

Amtssygehusets historie slog for alvor rødder i 1880. Det var en tid med store fremskridt og gennembrud indenfor sundhedsvidenskaberne. Specielt indenfor det kirurgiske felt havde nye bedøvelsesmetoder og infektionsbehandling tilført behandlingsformen nye dimensioner.

Sygehuset lå i [[Kroghsgade]], hvilket dengang var en del af [[Viby Kommune]]. Sygehuset var for amtets borgere, mens købstadens borgere var henvist til det gamle sygehus i [[Dynkarken]] - mon ikke aarhusianerne på den anden side af købstadsgrænsen så med misundelse på det fornemme hospital. Sygehuset bestod til at begynde med af en hovedbygning og en bygning for epidemiske sygdomme med 42 sengepladser.

Den første sygehuslæge på Amtssygehuset var den anerkendte kirurg [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)|Tage Algreen Tage-Hansen]]. Han var en af den tids sidste store læger, der evnede at forene kirurgien, den indre medicin og den praktiserende læges gerning. Tage-Hansen fik bl.a. gennem studier i udlandet afgørende betydning for udviklingen af kirurgien i Danmark og i særdeleshed i Aarhus.  

Tage-Hansen var sygehusets leder i næsten 40 år frem til sin død i 1920. Umiddelbart efter Algreen Tage-Hansens død blev sygehusets organisation omstruktureret, og sygehuset blev delt op i en medicinsk og en kirurgisk afdeling med hver deres ansvarlige overlæge. Den kirurgiske overlæge blev [[Cai Tage-Hansen]], søn af Tage Algreen Tage-Hansen. Han virkede frem til 1927, hvor han døde i en ung alder. Cai Tage-Hansen blev afløst af overlæge [[Johannes Fabricius-Møller]]. Som medicinsk overlæge valgte man i 1920 den kun 36-årige [[Aage Thomas Borregaard Jacobsen (1885-1979)]]. I 1928 indrettedes en selvstændig røntgent- og lysafdeling på sygehuset.

Amtssygehuset oplevede hurtigt pladsproblemer. Trods omfattende udvidelser, den største var den store bygning langs [[Ingerslevs Boulevard]] i 1907, stod det i 1920erne klart for Amtsrådet, at der på ny måtte investeres massivt i sygehuset for at sikre dets fremtid. Videnskabelige landvindinger inden for lægevidenskaben havde gjort det muligt at helbrede langt flere sygdomme end tidligere. Herudover var befolkningstallet i det område Amtssygehuset dækkede vokset eksplosivt. Derfor havde Cai Tage-Hansen frem til sin død kæmpet hårdt for, at sygehuset fik mere plads. I første omgang forsøgte man sig med nogle midlertidige barakker, men dette var en uholdbar løsning.

Tallene sendte Amtsrådet i chok, og moderniseringsplanerne blev hurtigt forkastet. I stedet kastede man sig helhjertet ind i arbejdet med at bygge et nyt amtshospital, og her viste [[Aarhus Kommune]] sig som en gavmild medspiller.

Det viste sig, at [[Aarhus Kommune]] var stærkt interesseret i at købe sygehuskomplekset ved Ingerslev Boulevard, som med tiden var kommet til at ligge indenfor den gamle købstadskommunes grænse. Kommunen bød 500.000 kr. for komplekset, der i 1950 blev omdannet til [[Sct. Annagades Skole]]. Oveni ville de stille en enorm grund til rådighed mellem [[Silkeborgvej]] og [[Viborgvej]] til et nyt sygehus. Godt nok var grunden stærkt skrånende, men den var gratis. Lignende tilbud om gratis grunde havde Amtsrådet fra beboere i [[Hasle]] og [[Brabrand - Sønder Årslev Kommune]].  

Amtsrådet var ikke sene til at acceptere Aarhus Kommunes gunstige tilbud, som nok til dels skal ses i lyset af de mange arbejdspladser, man bevarede indenfor kommunegrænsen, og til dels skyldes Amtssygehusets væsentlige betydning for det nyoprettede [[Aarhus Universitet|universitet]] lidt længere oppe ad bakken. Amtsrådet med [[stiftsamtmand Hvidt]] underskrev i februar 1930 sammen med [[Borgmester i Aarhus|Aarhusborgmester]] [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] aftalen der sikrede et nyt Amtssygehus.

Amtsrådet valgte den velkendte aarhusarkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] til at slå stregerne til det nye sygehus. Høeg-Hansen har senere fortalt, at samarbejdet var forbilledligt trods amtsrådets benhårde fokus på budgetstyring. Formanden for Amtsrådets sygehusudvalg, [[Thomas Nielsen]], Grundfør, gentog gang på gang under byggeprocessen ''”Hvad der er nødvendigt, skal I have, hvad der er praktisk, det taler vi om, men luksus får I ikke.”''  

Og Høeg-Hansen klarede også den sværeste opgave af dem alle. Budgettet holdt – næsten da. Sygehusbygningerne endte med at koste 3.109.000 kr., men heri lå også uforudsete udgifter til forbedringer, som amtsrådet havde ønsket.  

Sygehusparken er interessant at dvæle lidt ved, for den siger meget om udviklingen i behandlingen af syge. I dag foregår de fleste operationer ambulant – altså uden indlæggelse. Sådan var det ikke, da det nye Amtssygehus skulle anlægges. Den friske luft, blomsterduften og den gode plads blev set som et væsentligt parameter for en succesfuld behandling.  

''’Helbrede, lindre, trøste’'' står der mejslet over hovedindgangen til Amtssygehuset. Nu var det op til personalet at leve op til ordene. Amtssygehuset skulle ved indvielsen i 1935 betjene 70.000 mennesker, og var i udgangspunktet bygget for stort.

Algreen Tage-Hansens havde afgørende indflydelse på Amtssygehusets tidlige udvikling. Derfor fandt man det også kun naturligt, at vejen fra Viborgvej ned forbi funktionærbygningen skulle navngives efter den gamle sygehuslæge.  

Det nye Amtssygehus skulle bygge på de gode traditioner, som Algreen Tage-Hansen opbygget. For at markere dette udadtil medbragte man et stort og markant maleri af Tage-Hansen, som i mange år smykkede trappegangen i kirurgiske afdeling på hospitalet ved Ingerslevs Boulevard. Den gamle professor med de kloge milde øje blev hængt op i den hvide centralhal, som adskilte den medicinske og kirurgiske afdeling.

   

Amtssygehuset fremstår i dag ganske forandret end ved indvielsen for 80 år siden. Sygehuset har gennemgået flere store udbygninger. De fleste er ført igennem af tidligere sygehusdirektør [[Peder Borgholm]], som ledede Amtssygehuset i 35 år fra 1947 til 1982.  

I 2011 fusionerede Aarhus Sygehus med [[Skejby Sygehus]]. Den nye organisatoriske enhed fik navnet [[Aarhus Universitetshospital]]. I 2017 rømmede Aarhus Universitetshospital bygningerne i Tage-Hansens Gade for at flytte til [[Det Nye Universitetshospital]] ved [[Skejby]].

* Knudsen, Erik (m.fl.), Århus Amtssygehus 1935-1985, (Århus Amtskommune, 1985)

* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens udklipssamling – opslag hospitalsvæsen, Stadsarkivets læsesal]

* Jubilæumsavis udgivet i anledning af indvielsen på Amtssygehuset, 1935, Århus Stiftstidende

[[Kategori: Sundhedsvæsen]]