1.778
redigeringer
No edit summary |
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 15: | Linje 15: | ||
===Antikvariat i Aarhus=== | ===Antikvariat i Aarhus=== | ||
Bøckmanns antikvariat lå først i [[Vestergade 3]], | Bøckmanns antikvariat lå først i [[Vestergade 3]], hvorefter det efter tyve år flyttede til større lokaler i [[Vestergade 38]]. Finn Bøckmann blev i 1963 en drivende kraft ved oprettelsen af intimteateret [[Svalegangen]] i Aarhus. Da [[Nygade]]-saneringen i 1966 ramte [[Vestergade]], flyttede antikvariatet og teateret til [[Rosensgade 11]]. | ||
Da Bøckmann kom til Aarhus fandt han sig en mindre | Da Bøckmann kom til Aarhus, fandt han sig en mindre tredjesalslejlighed i [[Aaboulevarden 45]] og blev boende her hele livet. Han deltog gerne i Dansk Bridgeunions holdturneringer, der ofte blev afholdt i Selskabet [[Polyhymnia]]s lokaler. Han døde i 1974, dagen før han ville være blevet 71 år. Antikvariatet i [[Rosensgade]] blev i april 1974 videreført af [[Hans Aabenhus]]. | ||
===Familieforhold=== | ===Familieforhold=== | ||
Finn Edvard Bøckmann blev født på Christianshavn i København den 2. | Finn Edvard Bøckmann blev født på Christianshavn i København den 2. januar 1903, hvor forældrene boede i Brobergsgade. Hans fader var maskinfabrikant Johan Frederik Jakob Georg Bøckmann (1867-1942) fra Eiegod i Nykøbing Landsogn. Han blev i 1895 viet i Frederiksberg Kirke til Jensine Nicoline Gotfredine Nielsen, der kom fra Krønge på Lolland. Året efter fik de sønnen Poul Hermann, og syv år senere blev Finn Edvard født. | ||
Finn Edvard Bøckmanns oldefar, Bøckmann-linjen, kom fra Holstein. Jacob Friderich Wilhelm Bøckmann (1806-1876) var fra Hoheneichen mellem Kiel og Lübeck, mens de fem ældste børn alle blev døbt i Hornsdorf, også mellem Kiel og Lübeck. I 1844 rejste Friderich med hele familien til Sæby ved Roskilde | Finn Edvard Bøckmanns oldefar, Bøckmann-linjen, kom fra Holstein. Jacob Friderich Wilhelm Bøckmann (1806-1876) var fra Hoheneichen mellem Kiel og Lübeck, mens de fem ældste børn alle blev døbt i Hornsdorf, også mellem Kiel og Lübeck. I 1844 rejste Friderich med hele familien til Sæby ved Roskilde og blev mejeriforpagter ved hovedgården Egholm. De følgende tre børn blev alle døbt i Sæby. I 1848 var J.B.S. Estrup (senere konseils-præsident) ved arv blevet ejer af hovedgården Ny Kirstineberg i Ønslev Sogn på Falster. Da Estrup foretrak at være på godset Kongsdal sydvest for Holbæk, blev Friderick Bøckmann forpagter af gården på Falster. Som forpagter i landbruget rejste man derhen, hvor mulighederne var til stede. Det næstældste barn, sønnen Johan Jacob Hermann Bøckmann (1838-1911), blev ligeledes landmand. Han blev gift med Antoinette Jacobe Købke (1841-1891), og de blev forældre til seks børn – to født på Falster, hvorefter de i 1868 rejste til Skåne og blev forpagter (arrendator) på Tarstadgård i Tirup Sogn. Her fik de fire børn mere. I 1887 rejste de tilbage til Danmark. Antoinette døde i København i 1891. | ||
Johan Jacob Hermann Bøckmann blev i 1894 gift med lærerinde Louise Mess (1854-1919), der var født i Bandholm på Lolland. Ægteparret og faderens yngste søn, Casper, kom i 1894 til Store-Linde og slog sig begge ned som landmænd. Den ældste søn Johan Frederik Jacob Georg Bøckmann (1867-1942) var blevet udlært smed og kom til København i 1888. Han etablerede sig senere med værksted på Christiansholm Ø (Papirøen) på Christianshavn. Det var i kompagniskab med Rasmus Peter Nielsen (1864-1944). Familien boede først i Brobergsgade 7, hvorefter de i 1907 flyttede til gadens nr. 1. Her blev de boende helt frem til Frederiks død i 1942. Indtil faderens død havde Finn været bogholder hos ham. Han valgte nu at udskifte det ’maskinelle’ med det ’kulturelle’ og rejste i februar 1942 til Aarhus for at blive antikvarboghandler. | Johan Jacob Hermann Bøckmann blev i 1894 gift med lærerinde Louise Mess (1854-1919), der var født i Bandholm på Lolland. Ægteparret og faderens yngste søn, Casper, kom i 1894 til Store-Linde og slog sig begge ned som landmænd. Den ældste søn Johan Frederik Jacob Georg Bøckmann (1867-1942) var blevet udlært smed og kom til København i 1888. Han etablerede sig senere med værksted på Christiansholm Ø (Papirøen) på Christianshavn. Det var i kompagniskab med Rasmus Peter Nielsen (1864-1944). Familien boede først i Brobergsgade 7, hvorefter de i 1907 flyttede til gadens nr. 1. Her blev de boende helt frem til Frederiks død i 1942. Indtil faderens død havde Finn været bogholder hos ham. Han valgte nu at udskifte det ’maskinelle’ med det ’kulturelle’ og rejste i februar 1942 til Aarhus for at blive antikvarboghandler. |
redigeringer