10.894
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 11: | Linje 11: | ||
[[Fil:Katolsk Vor Frue kirke 1902.jpg|thumb|350px|right|Katolsk Vor Frue kirke i Ryesgade. Ca. 1902, Den Gamle Bys Billedsamling.]] | [[Fil:Katolsk Vor Frue kirke 1902.jpg|thumb|350px|right|Katolsk Vor Frue kirke i Ryesgade. Ca. 1902, Den Gamle Bys Billedsamling.]] | ||
'''Katolsk Vor Frue Kirke''' er en romersk-katolske kirke i Aarhus beliggende på [[Ryesgade]] 26. Den er opført i årene 1877-1880 efter tegninger af [[Franz Schmitz]]. Murerarbejdet blev forestået af murermester Madsen. I årene 1964-1965 blev den restaureret ved [[Carl R. Frederiksen]]. Den katolske missionsstation i Aarhus blev grundlagt i 1873, og man overvejede i menigheden tidligt at opføre en ny kirke som centrum for den katolske missionsstation. | |||
=== Kirkens opførelse og udseende === | === Kirkens opførelse og udseende === | ||
Det blev pater [[Augustin Sträter]], der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Aarhus. Med en velkommen pengegave på lommen rejste han til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på fundamentstøbningen, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tårn på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade. | Det blev pater [[Augustin Sträter]], der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Aarhus. Med en velkommen pengegave på lommen rejste han til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på fundamentstøbningen, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tårn på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade. | ||
Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber | Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv. | ||
Da [[Aarhus Hovedbanegård | Da [[Aarhus Hovedbanegård]] blev bygget, og [[Ryesgade]] derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab, og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv. | ||
=== Skt. Knuds Skole === | === Skt. Knuds Skole === |
redigeringer