11.873
redigeringer
Jægergården: Forskelle mellem versioner
→Den anden Jægergård
m (Text replacement - "Constantin Marselis" to "Constantin Marselis (1647-1699)") |
|||
| (10 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56. | 56.14873857383297, 10.20755477334203~Jægergårdens oprindelige placering; | ||
|width=378 | |width=378 | ||
|height=200 | |height=200 | ||
|zoom=16 | |zoom=16 | ||
|center=56. | |center=56.14873857383297, 10.20755477334203 | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Jaegergaard hoejkantkort historisk atlas .JPG|350px|thumb|right|Jægergården beliggende centralt på kortet. Kilde: Højkantkort, 1840-1899. Historiskatlas.dk]] | |||
'''Jægergården''' var oprindeligt et markhus under [[Marselisborg Gods]]. Den blev efter nybygning i 1724 kaldt ''Marselisborg Jægergaard''. Navnet bæres dog fortsat videre i dag, idet Aarhus kommune i 2001 valgte at give sin administrationsbygning på Værkmestergade navnet ''[[Jægergården (kommunal administrationsbygning)|Jægergården]]''. Selvom den kommunale bygning var ny, var administration på Jægergården det dog ikke. Helt tilbage til den oprindelige "Jægergård" har der været administrative kræfter forbundet til stedet. | |||
Jægergården har ligeledes givet navn til gaden [[Jægergårdsgade]], der ligger i området hvor den oprindelige gård var placeret. | |||
===Aarhus under Jægergårdens opførelse=== | === Aarhus under Jægergårdens opførelse === | ||
[[Fil:Aarhus set fra syd, ca. 1865, Andreas Fritz.jpg|right|thumb|350px|Udsigt mod Aarhus fra [[Wallensteins Skanse]] (det nuværende [[Skanseparken]]) ca. år 1865. [[Hads Herreds Vej]]en løber ind mod Aarhus (nuværende [[Spanien]]) med [[Prins Ferdinands Ridehus]]. Øst for vejen ses kalkværket, overfor her ses [[Jægergårdsgade|Jægergaardsvejen]] mod vest. Jægergården er den lille hvide bygning, der ses til venstre i billedet.]] | [[Fil:Aarhus set fra syd, ca. 1865, Andreas Fritz.jpg|right|thumb|350px|Udsigt mod Aarhus fra [[Wallensteins Skanse]] (det nuværende [[Skanseparken]]) ca. år 1865. [[Hads Herreds Vej]]en løber ind mod Aarhus (nuværende [[Spanien]]) med [[Prins Ferdinands Ridehus]]. Øst for vejen ses kalkværket, overfor her ses [[Jægergårdsgade|Jægergaardsvejen]] mod vest. Jægergården er den lille hvide bygning, der ses til venstre i billedet.]] | ||
Nuværende [[Marselisborg Allé]] var oprindelig en marksti der forbandt Jægergården med herregården og den gamle jægergård tjente bl.a. som bolig for skovridere, samt aftægtsbolig for enker og pensionerede forvaltere. | Nuværende [[Marselisborg Allé]] var oprindelig en marksti der forbandt Jægergården med herregården og den gamle jægergård tjente bl.a. som bolig for skovridere, samt aftægtsbolig for enker og pensionerede forvaltere. | ||
I midten af 1800-tallet var befolkningstallet i Aarhus fortsat forholdsvis lavt, og de knap 8.000 indbyggere boede bag plankeværk og byens syv byporte. I syd, ud mod Jægergården, var portene ved [[Dynkarken]] (v/nuværende | I midten af 1800-tallet var befolkningstallet i Aarhus fortsat forholdsvis lavt, og de knap 8.000 indbyggere boede bag plankeværk og byens syv [[Byporte|byporte]]. I syd, ud mod Jægergården, var portene ved [[Dynkarken]] (v/nuværende [[Aarhus Politigård|politigård]]) og [[Frederiksport]] (Ved [[Frederiksgade]]s udmunding ved [[Sønder Allé]]). Selvom byen her kridtede sit skel op imellem land og by, gik byens bebyggelse endnu ikke helt ud til portene. Byen var fortsat centreret omkring domkirke kvarteret, mens området syd for åen fortsat var primært gartnerjord og jordlodder. | ||
Udenfor byen var der nogle få indfaldsveje til Aarhus, hvoraf Hads Herredsvejen (beliggende på nuværende [[Spanien]], [[Strandvejen]] og [[Oddervej]] ) gik forholdsvis tæt forbi Jægergården. | Udenfor byen var der nogle få indfaldsveje til Aarhus, hvoraf Hads Herredsvejen (beliggende på nuværende [[Spanien]], [[Strandvejen]] og [[Oddervej]] ) gik forholdsvis tæt forbi Jægergården. | ||
| Linje 22: | Linje 23: | ||
På nuværende [[Langenæs]] var området præget af røgelkrat, mens [[Wallensteins Skanse]] (området omkring [[Skanseparken]] v/Odensegade) knejsede sig op i det åbne landskab mod øst. | På nuværende [[Langenæs]] var området præget af røgelkrat, mens [[Wallensteins Skanse]] (området omkring [[Skanseparken]] v/Odensegade) knejsede sig op i det åbne landskab mod øst. | ||
===Vekslende ejerskab=== | === Vekslende ejerskab === | ||
[[Fil:Frederik Danneskjold-Samsø.jpg|left|thumb|240px|[[Frederik Danneskiold-Samsøe]] (1703 1/11 - 1770 18/7) Ejer af [[Marselisborg Gods]] 1719-70]] | [[Fil:Frederik Danneskjold-Samsø.jpg|left|thumb|240px|[[Frederik Danneskiold-Samsøe]] (1703 1/11 - 1770 18/7) Ejer af [[Marselisborg Gods]] 1719-70]] | ||
| Linje 31: | Linje 32: | ||
Efter Danneskiold-Samsøe, overdrog Christian VI Marselisborg Gods til den første Gersdorff – [[Christian Rudolph Philip von Gersdorff]]- hvorefter flere Gersdorff’er fulgte. Efter Napoleons krigene gik den daværende ejer stiftamtmand Güldencrone fallit, og Marselisborg blev opkøbt af endnu en Gersdorff. Denne gik også fallit, og Marselisborg blev købt af Aarhus-sagfører og politiker [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)|Casper P.R. Ingerslev]] i 1833. Gården blev senere overgivet til dennes søn, senere indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|H.P. Ingerslev]] – På dette tidspunkt var Jægergården dog solgt fra godset. | Efter Danneskiold-Samsøe, overdrog Christian VI Marselisborg Gods til den første Gersdorff – [[Christian Rudolph Philip von Gersdorff]]- hvorefter flere Gersdorff’er fulgte. Efter Napoleons krigene gik den daværende ejer stiftamtmand Güldencrone fallit, og Marselisborg blev opkøbt af endnu en Gersdorff. Denne gik også fallit, og Marselisborg blev købt af Aarhus-sagfører og politiker [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)|Casper P.R. Ingerslev]] i 1833. Gården blev senere overgivet til dennes søn, senere indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|H.P. Ingerslev]] – På dette tidspunkt var Jægergården dog solgt fra godset. | ||
===Jægergården og skovriderne=== | === Jægergården og skovriderne === | ||
Fra herregården, kunne man ikke overskue opsynet med godset og flere ’administrations’ huse var derfor opført. Dengang var dette navn naturligvis ikke knyttet, men husene blev netop opført for, at administrere godset på de områder som herregården ikke selv kunne nå ud til. | Fra herregården, kunne man ikke overskue opsynet med godset og flere ’administrations’ huse var derfor opført. Dengang var dette navn naturligvis ikke knyttet, men husene blev netop opført for, at administrere godset på de områder som herregården ikke selv kunne nå ud til. | ||
| Linje 40: | Linje 41: | ||
I 1754 omtales den nye skovrider [[Johan Wærum]] for første gang, og han fortsatte sin forgængers dedikerede eksempel. | I 1754 omtales den nye skovrider [[Johan Wærum]] for første gang, og han fortsatte sin forgængers dedikerede eksempel. | ||
===Jægergården som traktørsted=== | === Jægergården som traktørsted === | ||
Efter Johan Wræum ændrede Jægergårdens formål sig. Skovriderne blev centreret i Skovridergården i syd, og Jægergården i nord begyndte således at ændre karakter. Den tjente herefter i flere forskellige foretagender, heriblandt som enkesæde og tjenestebolig for Marselisborgs ansatte. Huset var ikke selv af prangende karakter, det blev i 1778 beskrevet til at bestå af stuehus, sidehus, lade, kreaturstald og et lille vognhus. | Efter Johan Wræum ændrede Jægergårdens formål sig. Skovriderne blev centreret i Skovridergården i syd, og Jægergården i nord begyndte således at ændre karakter. Den tjente herefter i flere forskellige foretagender, heriblandt som enkesæde og tjenestebolig for Marselisborgs ansatte. Huset var ikke selv af prangende karakter, det blev i 1778 beskrevet til at bestå af stuehus, sidehus, lade, kreaturstald og et lille vognhus. | ||
| Linje 47: | Linje 48: | ||
Aarhus’ borgere skulle have frugt og grønt, og derudover nærede de også et behov for at komme ud af de trange kår i byen. Derfor indrettede Henrik Anton Flentie i slutningen af 1790erne Jægergården som eftertragtet traktørsted. Omkring år 1800 sikrede byens fornemste klub - [[Kronprindsens Klub]]- sig særaftale med Flentie. Efter Flenties død i 1819 var der ikke nogen der åbnede samme succes. | Aarhus’ borgere skulle have frugt og grønt, og derudover nærede de også et behov for at komme ud af de trange kår i byen. Derfor indrettede Henrik Anton Flentie i slutningen af 1790erne Jægergården som eftertragtet traktørsted. Omkring år 1800 sikrede byens fornemste klub - [[Kronprindsens Klub]]- sig særaftale med Flentie. Efter Flenties død i 1819 var der ikke nogen der åbnede samme succes. | ||
===Den anden Jægergård=== | === Den anden Jægergård === | ||
[[Fil:Billede 3 Jægergården 1880.jpg|right|thumb|400px|Jægergårdens gårdsplads, som den omtrent tog sig ud i [[M.P. Bruun]]s tid. Fotografi af [[C.C. Petersen]], der var fotograf i Aarhus 1884-1888.]] | [[Fil:Billede 3 Jægergården 1880.jpg|right|thumb|400px|Jægergårdens gårdsplads, som den omtrent tog sig ud i [[M.P. Bruun]]s tid. Fotografi af [[C.C. Petersen]], der var fotograf i Aarhus 1884-1888.]] | ||
| Linje 58: | Linje 59: | ||
Da Rosenørn fratrådte i 1843, solgte godsejer Ingerslev Jægergården og de tilhørende 26 tønder land til købmand [[Anders Malling]]. Da Graah flyttede fra Jægergården og ind i byen i 1845, flyttede Malling selv ud på gården. Efter et par år måtte han dog indse, at det heller ikke var noget for ham at bo ’så langt uden for byen’, og også han flyttede tilbage. I 1851 solgte han Jægergården igen. | Da Rosenørn fratrådte i 1843, solgte godsejer Ingerslev Jægergården og de tilhørende 26 tønder land til købmand [[Anders Malling]]. Da Graah flyttede fra Jægergården og ind i byen i 1845, flyttede Malling selv ud på gården. Efter et par år måtte han dog indse, at det heller ikke var noget for ham at bo ’så langt uden for byen’, og også han flyttede tilbage. I 1851 solgte han Jægergården igen. | ||
Denne gang var det kammerjunker [[Wichfeldt]] fra Lolland, der overtog gården, han fik dog, ligesom sin forgængere, kort tid som ejer af Jægergården. I 1857 opkøbte Mads Pagh Bruun Jægergården, og dermed fulgte nye tider. | Denne gang var det kammerjunker [[Wichfeldt]] fra Lolland, der overtog gården, han fik dog, ligesom sin forgængere, kort tid som ejer af Jægergården. I 1857 opkøbte [[Mads Pagh Bruun (1809-1884)|Mads Pagh Bruun]] Jægergården, og dermed fulgte nye tider. | ||
Under M.P. Bruun blomstrede Jægergården op på ny, men denne opblomstring fostrede samtidig dens endeligt. [[Mette Marie Dalgas]] - barnebarn af [[Enrico Mylius Dalgas]] – har senere skildret livet på Jægergården som farverigt og skønt. | Under M.P. Bruun blomstrede Jægergården op på ny, men denne opblomstring fostrede samtidig dens endeligt. [[Mette Marie Dalgas]] - barnebarn af [[Enrico Mylius Dalgas]] – har senere skildret livet på Jægergården som farverigt og skønt. | ||
===Jernbanens indtog...=== | === Jernbanens indtog... === | ||
[[Fil:Jægergården-1900.jpg|350px|thumb|left|Jægergården omkring 1900. Blev nedrevet i 1910.]] | [[Fil:Jægergården-1900.jpg|350px|thumb|left|Jægergården omkring 1900. Blev nedrevet i 1910.]] | ||
| Linje 73: | Linje 74: | ||
I 1880 blev de Danske Statsbaner(DSB) oprettet, og jernbaneværkstedet i Aarhus blev herunder gjort til hovedværksted for Jylland og Fyn. I den forbindelse skiftede det navn til ''[[Centralværkstedet]]''. Dette krævede yderlige udvidelser, og under disse var Jægergården efterhånden ved at blive klemt inde. | I 1880 blev de Danske Statsbaner(DSB) oprettet, og jernbaneværkstedet i Aarhus blev herunder gjort til hovedværksted for Jylland og Fyn. I den forbindelse skiftede det navn til ''[[Centralværkstedet]]''. Dette krævede yderlige udvidelser, og under disse var Jægergården efterhånden ved at blive klemt inde. | ||
Under sin levetid havde M.P. Bruun allerede frasolgt | Under sin levetid havde M.P. Bruun allerede frasolgt områder til denne udvidelse, og kort tid efter hans død i 1884 solgte hans enke Jægergården til DSB. | ||
Efter DSB’s overtagelse af Jægergården blev den i først omgang udlejet til maskinmester [[Otto | Efter DSB’s overtagelse af Jægergården blev den i først omgang udlejet til maskinmester [[Otto Frederik August Busse (1850-1933)|O.F.A. Busse]], men med ham ophørte den som hjemsted for ingeniørvirksomhed. Herefter blev Jægergården igen ramme for administration, idet Centralværkstedet indrettede kontorer og tjenesteboliger i gården. Jægergården blev som tilknytning til DSB brugt til flere forskellige formål, men en udbygningsplan der strakte sig fra 1908-1918 gav Jægergården dødsstødet. | ||
===...og Jægergårdens udgang=== | === ...og Jægergårdens udgang === | ||
[[Fil:Ny Jægergården 2005.jpg|thumb|350px|right|Kommunens administrationsbygning Jægergården, Foto 2005]] | [[Fil:Ny Jægergården 2005.jpg|thumb|350px|right|Kommunens administrationsbygning Jægergården, Foto 2005]] | ||
Centralværkstederne blev nedrevet i 1998, hvorefter Århus Kommune opførte en ny administrationsbygning på samme grund, som den gamle gård havde ligget. Den har genantaget navnet Jægergården. Den fik adresse på den nyanlagte [[Værkmestergade]]. | Centralværkstederne blev nedrevet i 1998, hvorefter Århus Kommune opførte en ny administrationsbygning på samme grund, som den gamle gård havde ligget. Den har genantaget navnet Jægergården. Den fik adresse på den nyanlagte [[Værkmestergade]]. | ||
| Linje 89: | Linje 90: | ||
Nogle af husets ydervægge er beklædt med ca. 1400 glasplader, hvoraf 420 er beklædt med silketryk med motiver lavet over alfabetets bogstaver - kaldes 'kalligrammer'. Motiverne er udarbejdet af designer og arkitekt Finn Sködt. | Nogle af husets ydervægge er beklædt med ca. 1400 glasplader, hvoraf 420 er beklædt med silketryk med motiver lavet over alfabetets bogstaver - kaldes 'kalligrammer'. Motiverne er udarbejdet af designer og arkitekt Finn Sködt. | ||
==Litteratur og kilder== | Læs mere her: ''[[Jægergården (kommunal administrationsbygning)]]'' | ||
*Første version af artiklen er skrevet af Kenn Tarbensen og overført fra Århus Leksikon | |||
*''Kurt Lundskov'' (red): Jægergården - fra landsted til byhus. Artikel af Kenn Tarbensen. 2001. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D23400596 Bestil materiale] | == Litteratur og kilder == | ||
*''Kurt Lundskov'': Den nye Jægergaard. Artikel i Personalebladet Mag'et. Nr.4. 1999 | * Første version af artiklen er skrevet af Kenn Tarbensen og overført fra Århus Leksikon | ||
* ''Kurt Lundskov'' (red): Jægergården - fra landsted til byhus. Artikel af Kenn Tarbensen. 2001. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D23400596 Bestil materiale] | |||
* ''Kurt Lundskov'': Den nye Jægergaard. Artikel i Personalebladet Mag'et. Nr.4. 1999 | |||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori:Land- & skovbrug]] | [[Kategori:Land- & skovbrug]] | ||