9.451
redigeringer
Vandforsyningen i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
I ældre tider blev købstædernes vandforsyning primært tilvejebragt via brønde i ejendommenes gårde, men i Aarhus indtog også den centralt løbende [[Aarhus Å]] en væsentlig rolle for forsyningen af vand til store dele af midtbyens borgere, og i særdeleshed de ved åen beliggende gårde og værksteder. Da flere andre købstæder i 1850’ernes Danmark havde opført egentlige vandværk, indså man også i Aarhus, at et vandværk ville bidrage til forbedrede praktiske forhold for forsyningen af vand. Desuden ville et vandværk sørge for tydeligt forbedrede sanitære forhold for de borgere der længe havde været påvirket vandets slette kvalitet. Brøndvandet bød på helbredsmæssige udfordringer for byens borgere, og det dårlige vand sandsynliggjorde en øget risiko for sygdom og dødelighed. Sygdommen Kolera spredtes af to omgange, og dette særligt i områder af byen med dårligt vand. Sådanne epidemier og andre sygdomme der formodedes relateret til den slette vandforsyning betød, at overvejelserne om anlæggelsen af et vandværk i midten af 1860’erne blev særdeles seriøse. | I ældre tider blev købstædernes vandforsyning primært tilvejebragt via brønde i ejendommenes gårde, men i Aarhus indtog også den centralt løbende [[Aarhus Å]] en væsentlig rolle for forsyningen af vand til store dele af midtbyens borgere, og i særdeleshed de ved åen beliggende gårde og værksteder. Da flere andre købstæder i 1850’ernes Danmark havde opført egentlige vandværk, indså man også i Aarhus, at et vandværk ville bidrage til forbedrede praktiske forhold for forsyningen af vand. Desuden ville et vandværk sørge for tydeligt forbedrede sanitære forhold for de borgere der længe havde været påvirket vandets slette kvalitet. Brøndvandet bød på helbredsmæssige udfordringer for byens borgere, og det dårlige vand sandsynliggjorde en øget risiko for sygdom og dødelighed. Sygdommen Kolera spredtes af to omgange, og dette særligt i områder af byen med dårligt vand. Sådanne epidemier og andre sygdomme der formodedes relateret til den slette vandforsyning betød, at overvejelserne om anlæggelsen af et vandværk i midten af 1860’erne blev særdeles seriøse. | ||
I oktober 1865 blev en komité nedsat af Aarhus Kommunalbestyrelse med det formål ''”at undersøge hvorvidt og med hvilke bekostninger en vandforsyning for Aarhus Købstad vilde kunne tilvejebringes.”''. Mindre end to år senere forelå den første plan med et overslag udarbejdet af ingeniørerne ”English & Hansen” på et anlæg der skulle indtage vand fra Aarhus Å vest for [[Bryggeriet Ceres]], og derefter pumpe vandet videre til filtre anbragt på et afmålt terræn ved landevejene mod Viborg og Silkeborg. Det var ikke uden omkostninger, at et nyt vandværk skulle opføres, og det blev derfor anslået at der forestod en større anlægsudgift forbundet med etableringen på mere end 140.000 rigsdalere. Desuden blev det vurderet, at der skulle afsættes en tillægsudgift på 25.000 rigsdalere til [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|mølleejer Weis]] for retten til at tage vand fra Aarhus Å. Disse omkostninger bragte panderynker frem hos kommunalbestyrelsen der behandlede sagen, og man søgte derfor midlertidigt andre veje ved at undersøge muligheden for vandtilførsel igennem artesiske boringer og alternative vandløb syd for byen. Uenigheder om omkostninger og tvivl om vandmængder og tekniske forhold | I oktober 1865 blev en komité nedsat af Aarhus Kommunalbestyrelse med det formål ''”at undersøge hvorvidt og med hvilke bekostninger en vandforsyning for Aarhus Købstad vilde kunne tilvejebringes.”''. Mindre end to år senere forelå den første plan med et overslag udarbejdet af ingeniørerne ”English & Hansen” på et anlæg der skulle indtage vand fra Aarhus Å vest for [[Bryggeriet Ceres]], og derefter pumpe vandet videre til filtre anbragt på et afmålt terræn ved landevejene mod Viborg og Silkeborg. Det var ikke uden omkostninger, at et nyt vandværk skulle opføres, og det blev derfor anslået at der forestod en større anlægsudgift forbundet med etableringen på mere end 140.000 rigsdalere. Desuden blev det vurderet, at der skulle afsættes en tillægsudgift på 25.000 rigsdalere til [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|mølleejer Weis]] for retten til at tage vand fra Aarhus Å. Disse omkostninger bragte panderynker frem hos kommunalbestyrelsen der behandlede sagen, og man søgte derfor midlertidigt andre veje ved at undersøge muligheden for vandtilførsel igennem artesiske boringer og alternative vandløb syd for byen. Uenigheder om omkostninger og tvivl om vandmængder og tekniske forhold foranledigede [[Aarhus Byråd|byrådet]] til i 1869 at udsætte sagens behandling til sommeren 1870. | ||
Efter i en periode at have fraveget det oprindelige forslag fra English & Hansen, vendte stemningen sig i 1870 atter til, at det nedsatte udvalg ved en indstilling foreslog at basere det kommende vandværk på Aarhus Mølleå. Der skulle træffes de nødvendige foranstaltninger til en aftale med Mølleejer Weis samtidig med at lokationen for et nyt vandværk skulle fastlægges til området vest for Ceres bryggeriet. Der var udarbejdet et ny prioverslag for mølleåprojektet, og omkostningerne stod til ca. 146.000 Rdlr., og med en engangsbetaling til Mølleejer Weiss på 14.800 Rdlr. forpligtede mølleejeren sig fremover til at afstå vand til driften af vandværket. | Efter i en periode at have fraveget det oprindelige forslag fra English & Hansen, vendte stemningen sig i 1870 atter til, at det nedsatte udvalg ved en indstilling foreslog at basere det kommende vandværk på Aarhus Mølleå. Der skulle træffes de nødvendige foranstaltninger til en aftale med Mølleejer Weis samtidig med at lokationen for et nyt vandværk skulle fastlægges til området vest for Ceres bryggeriet. Der var udarbejdet et ny prioverslag for mølleåprojektet, og omkostningerne stod til ca. 146.000 Rdlr., og med en engangsbetaling til Mølleejer Weiss på 14.800 Rdlr. forpligtede mølleejeren sig fremover til at afstå vand til driften af vandværket. | ||
