Vandforsyningen i Aarhus: Forskelle mellem versioner

I ældre tider blev købstædernes vandforsyning primært tilvejebragt via brønde i ejendommenes gårde, men i Aarhus indtog også den centralt løbende [[Aarhus Å]] en væsentlig rolle for forsyningen af vand til store dele af midtbyens borgere, og i særdeleshed de ved åen beliggende gårde og værksteder. Da flere andre købstæder i 1850’ernes Danmark havde opført egentlige vandværk, indså man også i Aarhus, at et vandværk ville bidrage til forbedrede praktiske forhold for forsyningen af vand samt. Desuden ville et vandværk sørge for tydeligt forbedrede sanitære forhold. Brøndvandet bød på helbredsmæssige udfordringer for byens borgere, og den dårlige vandkvalitet sandsynliggjorde en øget risiko for sygdom og dødelighed. Alvorlig spredning af Kolera fandt sted af to omgange, og dette særligt i områder af byen med dårligt vand. Med sådanne alvorlige sager blev overvejelserne om anlæggelsen af et vandværk i midten af 1860’erne særdeles seriøse.

I oktober 1865 blev en komité nedsat af Aarhus Kommunalbestyrelse med det formål ''”at undersøge hvorvidt og med hvilke bekostninger en vandforsyning for Aarhus Købstad vilde kunne tilvejebringes.”''. Mindre end to år senere forelå den første plan og overslag udarbejdet af ingeniørerne ”English & Hansen” på et anlæg der skulle indtage vand fra Aarhus Å vest for [[Bryggeriet Ceres]], og derefter pumpe vandet videre til filtre anbragt på et afmålt terræn ved landevejene mod Viborg og Silkeborg. Det var ikke uden omkostninger, at et nyt vandværk skulle opføres, og det blev derfor anslået at der forestod en større anlægsudgift forbundet med etableringen på mere end 140.000 rigsdalere. Desuden blev det vurderet, at der skulle afsættes en tillægsudgift på 25.000 rigsdalere til [[mølleejer Weis|Andreas Severin Weis (1815-1889)]] for retten til at tage vand fra Aarhus Å. Disse omkostninger bragte panderynker frem hos kommunalbestyrelsen der behandlede sagen, og man søgte derfor midlertidigt andre veje ved at undersøge muligheden for vandtilførsel igennem artesiske boringer og alternative vandløb syd for byen. Uenigheder om omkostninger og tvivl om vandmængder og tekniske forhold betød at [[byrådet|Aarhus Byråd]] besluttede sig for i 1869 at udsætte sagens behandling til sommeren 1870.