10.894
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aarhus-stift-2018.jpg| | [[Fil:Aarhus-stift-2018.jpg|350px|thumb|right|Kort over Aarhus Stift 2018.]] | ||
'''Aarhus Stift''' har i dag kontorer på [[Dalgas Avenue]] 46 | |||
'''Aarhus Stift''' er en betegnelse for det store administrative, kirkelige distrikt, der er lokaliseret omkring Aarhus. Det er ledet af en biskop og er underopdelt i provstier og [[Sogne i Aarhus Kommune|sogne]]. | |||
Aarhus Stift har i dag kontorer på [[Dalgas Avenue]] 46 i Aarhus, men tidligere har bispeembedet haft hovedsæde på forskellige [[Bispegårde i Aarhus|bispegårde]] i byen. | |||
Biskoppen for Aarhus Stift har siden 2015 været [[Henrik Wigh-Poulsen]]. Stiftamtmanden for Aarhus er vicedirektør [[Torben Sørensen]], der i dag hører under Statsforvaltning Midtjylland med hovedsæde i Ringkøbing. | |||
===Stift, provsti og sogne=== | ===Stift, provsti og sogne=== | ||
Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme, og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner | Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme, og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. I hvert stift findes en [[Aarhus Domkirke|domkirke]], hvor biskoppen er den ledende præst. Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden for folkekirken i stiftet. | ||
Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark, og stiftamtmanden i Aarhus Stift er samtidig (vice)direktøren for statsforvaltningen. | |||
I hvert | Aarhus Stift strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord, og det omfatter i dag 14 provstier. I hvert provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet. | ||
Det 14 provstier i Aarhus er inddelt i 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster. | |||
Under Aarhus Stift hører: | Under Aarhus Stift hører: | ||
* [[Aarhus Vestre Provsti]] | * [[Aarhus Vestre Provsti]] | ||
* [[Aarhus Nordre Provsti]] | * [[Aarhus Nordre Provsti]] | ||
* [[Aarhus Søndre Provsti]] | * [[Aarhus Søndre Provsti]] | ||
* [[Aarhus Domprovsti]] | * [[Aarhus Domprovsti]] | ||
Se mere om sognene i provstierne ved at følge linksene oven for eller se mere under [[sogne i Aarhus Kommune]]. | |||
===Biskopper i Aarhus=== | ===Biskopper i Aarhus=== | ||
Aarhus er den ene af tre danske byer, som havde en biskop med ved et stort kirkemøde i Ingelheim i Tyskland i år 948. Den første biskop i Aarhus hed | Aarhus er den ene af tre danske byer, som havde en biskop med ved et stort kirkemøde i Ingelheim i Tyskland i år 948. Den første biskop i Aarhus hed Reginbrand, og han blev bispeviet omkring 948. I 988 blev bispesædet nedlagt, men blev genoprettet i 1070, hvor byggeriet af byens første Domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], begyndte. | ||
Biskoppen er ledende præst ved domkirken | Biskoppen er ledende præst ved [[Aarhus Domkirke|domkirken]] og den øverste gejstlige myndighed i Aarhus Stift valgt af menighedsrådsmedlemmer og valgmenighedsbestyrelser. I dag er biskoppens opgaver at ansætte, ordinere og føre tilsyn med stiftets præster samt at at deltage ved kirkeindvielser. | ||
====Biskopper før Reformationen==== | ====Biskopper før Reformationen==== | ||
* 1070 | * ca. 1070 Christian (Kristjern) | ||
* 1134 | * ca. 1134 Ulkil (Ulkeld, Ulvketil) | ||
* 1138 | * ca. 1138 Illuge | ||
* 1165 | * ca. 1165 Eskil (Medvirkede til oprettelsen af et cistercienserkloster i Aarhus) | ||
* 1165–1191 Svend (Øm klosters grundlægger) | * 1165–1191 Svend (Øm klosters grundlægger) | ||
* 1191–1204 [[Peder Vognsen]] | * 1191–1204 [[Peder Vognsen]] | ||
Linje 41: | Linje 43: | ||
* 1260–1261 (Strid om bispevalg) | * 1260–1261 (Strid om bispevalg) | ||
* 1261–1272 Tyge 1. | * 1261–1272 Tyge 1. | ||
* | * 1272–ca. 1276 Peder 4. | ||
* 1276 | * ca. 1276-1288 Tyge 2. | ||
* 1288–1306 Jens Assersøn | * 1288–1306 Jens Assersøn | ||
* 1306–1310 Esger Juul | * 1306–1310 Esger Juul | ||
Linje 93: | Linje 95: | ||
Efter enevældens indførelse udnævntes en amtmand i hvert stift til også at være stiftsbefalingsmand, der fra midten af 1700-tallet kaldtes stiftamtmænd. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand. Stiftamtmænd og amtmænd var kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter. | Efter enevældens indførelse udnævntes en amtmand i hvert stift til også at være stiftsbefalingsmand, der fra midten af 1700-tallet kaldtes stiftamtmænd. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand. Stiftamtmænd og amtmænd var kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter. | ||
Stiftamtmanden og biskoppen udgjorde tilsammen stiftsøvrigheden for folkekirken, som forvaltede kirkens økonomiske anliggender i stiftet. Stiftamtmanden havde det overordnede tilsyn med stiftets amtmænd. | |||
Indtil 1793 havde stiftamtmanden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd. | Indtil 1793 havde stiftamtmanden desuden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd. | ||
Stiftamtmænd og amtmænd stod i direkte korrespondance med regeringen | Stiftamtmænd og amtmænd stod i direkte korrespondance med regeringen og skulle som kongens eller regeringens lokale repræsentanter drage omsorg for, at alle kongelige forordninger og bestemmelser blev bragt til den stedlige befolknings kendskab. | ||
Efter kommunalreformen i 2007 er det statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder. | Efter kommunalreformen i 2007 er det statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder. | ||
Linje 157: | Linje 159: | ||
[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]] | [[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]] | ||
[[Kategori: Religion]] | [[Kategori:Religion]] | ||
[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]] | [[Kategori:Sogne, herreder & provstier]] | ||
[[Kategori: Embedsmænd]] | [[Kategori:Embedsmænd]] |
redigeringer