10.897
redigeringer
Fødselsanstalten i Jylland: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
Udvalget forhandlede videre med justitsministeriet, der også var begyndt at forhandle med Horsens. I september 1908 kunne byrådet for lukkede døre endnu engang behandle fødselsstiftelsens opførelse. | Udvalget forhandlede videre med justitsministeriet, der også var begyndt at forhandle med Horsens. I september 1908 kunne byrådet for lukkede døre endnu engang behandle fødselsstiftelsens opførelse. | ||
Kommunen var gået med til at afstå de tre tdr. land, hvilket blandt andet betød at en nærliggende generalbolig måtte give afkald på sin have. Ministeriet ønskede også, at kommunen skulle levere gas, vand og elektricitet til produktionspris, hvilket endnu engang fik dele af byrådet til at stejle. [[Højre]] med [[ | Kommunen var gået med til at afstå de tre tdr. land, hvilket blandt andet betød at en nærliggende generalbolig måtte give afkald på sin have. Ministeriet ønskede også, at kommunen skulle levere gas, vand og elektricitet til produktionspris, hvilket endnu engang fik dele af byrådet til at stejle. [[Højre]] med [[Mikael Johansen (1854-1931)]] i spidsen havde svært ved at se, hvorfor kommunen ''”skulle bukke og neje for Staten”'', og socialdemokraternes argument om at fødselsstiftelsen kunne bruges til at få et universitet til byen havde Johansen ikke megen tiltro til: ''”Fakultetet fik man jo aldrig”'', bedyrede Johansen. | ||
I den anden lejr stod Peter Sabroe fra socialdemokratiet, der mente, at byrådet skulle imødekomme justitsministeriet på alle punkter. | I den anden lejr stod Peter Sabroe fra socialdemokratiet, der mente, at byrådet skulle imødekomme justitsministeriet på alle punkter. | ||