10.894
redigeringer
Århus Oliefabrik: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Laura B. (diskussion | bidrag) |
No edit summary |
||
| Linje 61: | Linje 61: | ||
====Udbygninger på Sydhavnen==== | ====Udbygninger på Sydhavnen==== | ||
Fabrikken blev gennem tiden løbende udvidet. I 1928 blev et silopakhus opført på Sydhavnen. Bygningen var ved sin opførelse det største betonbyggeri i Skandinavien og blev senere betydningsfuld inden for den nordiske funktionalisme. I midten af 1930 begyndte man desuden at udgrave til en ny administrationsbygning. Den stod færdig, da landet var besat og kunne først tages i brug i 1947, fordi tyskerne indtil da havde beslaglagt den. Efter krigen nød fabrikken generelt godt af en række udvidelser og moderniseringer. Man opførte blandt andet en ny mølle og et nyt ekstraktionsanlæg, og i 1960 overtog fabrikken havnens karakteristiske administrationsbygning på [[Slipvej 4]], som var tegnet af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen|Høeg Hansen]], og som endnu findes på Sydhavnen. I 1994 så man sig nødsaget til at udbygge fabrikken, så man kunne følge med tidens store efterspørgsel. Det betød, at raffinaderiet blev forstørret, og man etablerede et tørfraktioneringsanlæg. Projektet kostede omkring 230 mio. kroner og var den første store investering i 10 år. | Fabrikken blev gennem tiden løbende udvidet. I 1928 blev et silopakhus opført på Sydhavnen. Bygningen var ved sin opførelse det største betonbyggeri i Skandinavien og blev senere betydningsfuld inden for den nordiske funktionalisme. I midten af 1930 begyndte man desuden at udgrave til en ny administrationsbygning. Den stod færdig, da landet var besat og kunne først tages i brug i 1947, fordi tyskerne indtil da havde beslaglagt den. Efter krigen nød fabrikken generelt godt af en række udvidelser og moderniseringer. Man opførte blandt andet en ny mølle og et nyt ekstraktionsanlæg, og i 1960 overtog fabrikken havnens karakteristiske administrationsbygning på [[Slipvej 4]], som var tegnet af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]], og som endnu findes på Sydhavnen. I 1994 så man sig nødsaget til at udbygge fabrikken, så man kunne følge med tidens store efterspørgsel. Det betød, at raffinaderiet blev forstørret, og man etablerede et tørfraktioneringsanlæg. Projektet kostede omkring 230 mio. kroner og var den første store investering i 10 år. | ||
Den gode beliggenhed på Sydhavnen har haft en stor betydning for, at [[AarhusKarlshamn AB]] også i dag findes på havnen i Aarhus. Fabrikkens placering midt i det pulserende havnemiljø og tæt på de gode handelsforbindelser var afgørende for, at virksomheden kunne vokse og blive en national og international succes. | Den gode beliggenhed på Sydhavnen har haft en stor betydning for, at [[AarhusKarlshamn AB]] også i dag findes på havnen i Aarhus. Fabrikkens placering midt i det pulserende havnemiljø og tæt på de gode handelsforbindelser var afgørende for, at virksomheden kunne vokse og blive en national og international succes. | ||
| Linje 114: | Linje 114: | ||
I 1914 begyndte ideerne til et aarhusiansk stadion og en idrætspark at spire. Man manglede idrætsfaciliteter og blev blandt andet inspireret af det nyopførte stadionbyggeri i København. Finansieringen var dog ikke på plads, og man havde svært ved at blive enige om omfanget og placeringen af byggeriet. Først ved Frederik Lausens indtræden som formand for [[Aarhus Gymnastik Forening]] i 1916, begyndte projektet at tage form. | I 1914 begyndte ideerne til et aarhusiansk stadion og en idrætspark at spire. Man manglede idrætsfaciliteter og blev blandt andet inspireret af det nyopførte stadionbyggeri i København. Finansieringen var dog ikke på plads, og man havde svært ved at blive enige om omfanget og placeringen af byggeriet. Først ved Frederik Lausens indtræden som formand for [[Aarhus Gymnastik Forening]] i 1916, begyndte projektet at tage form. | ||
[[Aarhus Stiftstidende]] berettede: ”Der er atter kommet Liv i Planerne om en Stadion i Aarhus, efter at Direktør F. Lausen er blevet formand for Aarhus Gymnastik Forening”. Lausen inviterede repræsentanter fra byrådet på en tur til Stokholm, Malmø og København, hvor man kunne foretage studier af de eksisterende stadioner. Ingeniør [[Johann Heinrich Hermann Gustav Sardemann|Sardemann]] og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen|Høeg-Hansen]] blev ligeledes inviteret med. Lausens initiativer gjorde, at man fik skabt en helhedsplan for projektet. | [[Aarhus Stiftstidende]] berettede: ”Der er atter kommet Liv i Planerne om en Stadion i Aarhus, efter at Direktør F. Lausen er blevet formand for Aarhus Gymnastik Forening”. Lausen inviterede repræsentanter fra byrådet på en tur til Stokholm, Malmø og København, hvor man kunne foretage studier af de eksisterende stadioner. Ingeniør [[Johann Heinrich Hermann Gustav Sardemann|Sardemann]] og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] blev ligeledes inviteret med. Lausens initiativer gjorde, at man fik skabt en helhedsplan for projektet. | ||
Byggeriet blev godkendt af Aarhus Byråd den 16. maj 1918, og man blev enig om, at anlægget skulle ligge ved [[Marselisborgskovene]]. En stor del af finansieringen på 380.000 kr. skulle indsamles hos private donatorer, og Frederik Lausen var en af de største bidragsydere. Derudover kan indsamlingens succes i høj grad tilskrives Lausens indsats og engagement i projektet. Laursen var formand i repræsentantskabet og bestyrelsen for Aarhus Idrætspark fra 1920-1925. | Byggeriet blev godkendt af Aarhus Byråd den 16. maj 1918, og man blev enig om, at anlægget skulle ligge ved [[Marselisborgskovene]]. En stor del af finansieringen på 380.000 kr. skulle indsamles hos private donatorer, og Frederik Lausen var en af de største bidragsydere. Derudover kan indsamlingens succes i høj grad tilskrives Lausens indsats og engagement i projektet. Laursen var formand i repræsentantskabet og bestyrelsen for Aarhus Idrætspark fra 1920-1925. | ||
