11.457
redigeringer
Ormslev Kirke: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.124752399996694,10.060453560646298~Ormslev Kirke; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.124752399996694,10.060453560646298 |a...") |
No edit summary |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
I senmiddelalderen tilføjedes et sengotisk våbenhus af munkesten i munkeforbandt i syd og i 1500-tallet et tårn af munkesten i blokskifte i vest. Tårnet blev i 1734 muret om og fik et spir tækket med egespån, der var bekostet af grev [[Christian Friis]]. I 1825 blev tårnet gjort lavere. | I senmiddelalderen tilføjedes et sengotisk våbenhus af munkesten i munkeforbandt i syd og i 1500-tallet et tårn af munkesten i blokskifte i vest. Tårnet blev i 1734 muret om og fik et spir tækket med egespån, der var bekostet af grev [[Christian Friis]]. I 1825 blev tårnet gjort lavere. | ||
Omkring år 1500 blev kirken kraftigt udvidet, da man nedtog det oprindelige, romanske kor og i stedet opførte et langhuskor med to korsarme og et lille sakristi, alle af rødbrændte munkesten. Korsarmene blev nedtaget i 1600-tallet, og de tilmurede arkader, der forbandt korsarmene med kirken, kan stadig ses. Inden udvidelsen havde kirken fået hvælvede lofter, hvorpå man ved en hovedistandsættelse af kirken i 1958 opdagede kalkmalede hvælvdekorationer. Disse restaureredes af Harald Borre og er blandt de få bevarede kalkmalerier i kirken. | Omkring år 1500 blev kirken kraftigt udvidet, da man nedtog det oprindelige, romanske kor og i stedet opførte et langhuskor med to korsarme og et lille sakristi, alle af rødbrændte munkesten. Korsarmene blev nedtaget i 1600-tallet, og de tilmurede arkader, der forbandt korsarmene med kirken, kan stadig ses. Inden udvidelsen havde kirken fået hvælvede lofter, hvorpå man ved en hovedistandsættelse af kirken i 1958 opdagede kalkmalede hvælvdekorationer. Disse restaureredes af [[Harald Borre (1891-1964)]] og er blandt de få bevarede kalkmalerier i kirken. | ||
Efter kirkens præstegård nedbrændte, opførtes foran kirkegårdens gamle indgang i 1661 et gadehus, der tjente som den daværende sognepræst, [[Mikkel Rasmussen|Mikkel Rasmussens]], bolig, indtil præstegården var genopbygget. Huset havde kålhave på kirkegården og blev i 1700-tallet brugt som skole og degnebolig og fra 1868 som fattighus. | Efter kirkens præstegård nedbrændte, opførtes foran kirkegårdens gamle indgang i 1661 et gadehus, der tjente som den daværende sognepræst, [[Mikkel Rasmussen|Mikkel Rasmussens]], bolig, indtil præstegården var genopbygget. Huset havde kålhave på kirkegården og blev i 1700-tallet brugt som skole og degnebolig og fra 1868 som fattighus. | ||
