154
redigeringer
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Htha2021 (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 8: | Linje 8: | ||
Dansk Metal havde den største repræsentation på Centralværkstedet, men forbundet eksisterede side om side med en række andre forbund og fagforeninger med medlemmer på Centralværkstedet, hvoraf enkelte fandt incitament i at oprette lokale fagklubber. Dansk Arbejdsmands Forbund (oprettet 1897, senere Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund) oprettede i 1903 Værkstedsarbejdernes Fagforening for forbundets medlemmer på Centralværkstedet. Senere i århundredet ses Værkstedsarbejdernes Fagforening at have oprettet klubber, der ligesom hos Dansk Metal tilsvarende værkstedsinddelingen. I 1968 medførte ændrede tillidsmandsområder, at klubstrukturen inden for Arbejdsmændene, som fagforeningen blev kaldt, blev inddelt i fire klubber, der stemte overens med ingeniørområder. | Dansk Metal havde den største repræsentation på Centralværkstedet, men forbundet eksisterede side om side med en række andre forbund og fagforeninger med medlemmer på Centralværkstedet, hvoraf enkelte fandt incitament i at oprette lokale fagklubber. Dansk Arbejdsmands Forbund (oprettet 1897, senere Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund) oprettede i 1903 Værkstedsarbejdernes Fagforening for forbundets medlemmer på Centralværkstedet. Foreningens første formand var I. P. Frederiksen. På stiftelsestidspunktet havde foreningen 10 medlemmer. Senere i århundredet ses Værkstedsarbejdernes Fagforening at have oprettet klubber, der ligesom hos Dansk Metal tilsvarende værkstedsinddelingen. I 1968 medførte ændrede tillidsmandsområder, at klubstrukturen inden for Arbejdsmændene, som fagforeningen blev kaldt, blev inddelt i fire klubber, der stemte overens med ingeniørområder. | ||
redigeringer