Anonym

DSB Centralværkstedets faglige organisationer (1896-2009): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
Linje 8: Linje 8:




Dansk Metal havde den største repræsentation på Centralværkstedet, men forbundet eksisterede side om side med en række andre forbund og fagforeninger med medlemmer på Centralværkstedet, hvoraf enkelte fandt incitament i at oprette lokale fagklubber. Dansk Arbejdsmands Forbund (oprettet 1897, senere Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund) oprettede i 1903 Værkstedsarbejdernes Fagforening for forbundets medlemmer på Centralværkstedet. Senere i århundredet ses Værkstedsarbejdernes Fagforening at have oprettet klubber, der ligesom hos Dansk Metal tilsvarende værkstedsinddelingen. I 1968 medførte ændrede tillidsmandsområder, at klubstrukturen inden for Arbejdsmændene, som fagforeningen blev kaldt, blev inddelt i fire klubber, der stemte overens med ingeniørområder.  
Dansk Metal havde den største repræsentation på Centralværkstedet, men forbundet eksisterede side om side med en række andre forbund og fagforeninger med medlemmer på Centralværkstedet, hvoraf enkelte fandt incitament i at oprette lokale fagklubber. Dansk Arbejdsmands Forbund (oprettet 1897, senere Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund) oprettede i 1903 Værkstedsarbejdernes Fagforening for forbundets medlemmer på Centralværkstedet. Foreningens første formand var I. P. Frederiksen. På stiftelsestidspunktet havde foreningen 10 medlemmer. Senere i århundredet ses Værkstedsarbejdernes Fagforening at have oprettet klubber, der ligesom hos Dansk Metal tilsvarende værkstedsinddelingen. I 1968 medførte ændrede tillidsmandsområder, at klubstrukturen inden for Arbejdsmændene, som fagforeningen blev kaldt, blev inddelt i fire klubber, der stemte overens med ingeniørområder.  




154

redigeringer