786
redigeringer
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Kurtl (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Orla Lehmanns Allé (Ukendt) 1902.jpg|300px|thumb|left|Orla Lehmanns Allé 1902. Set mod [[Kriegersvej]].]] | [[Fil:Orla Lehmanns Allé (Ukendt) 1902.jpg|300px|thumb|left|Orla Lehmanns Allé 1902. Set mod [[Kriegersvej]].]] | ||
'''Orla Lehmanns Allé''' er en sidegade til [[Banegårdsgade]]. Forlængelsen af gaden er [[Kriegersvej]] der munder ud i [[Frederiks Allé]]. Den blev navngivet i 1874 efter politikeren Peter Martin Orla Lehmann. | |||
==Den første villa== | |||
Det første hus i alléen var en statelig villa med 9 værelser, der lå på den østlige side på hjørnet af Banegårdsgade. Denne villa var formentlig bygget af baneingeniør C.G. Bayer. Han boede der kun kort tid, og lejede det ud til andre. Blandt andre til så fine folk som Frederik baron Wedell-Wedellsborg, som boede der i 1880 (1). Villaen blev dog allerede nedrevet omkring 1910. Herefter blev der opført fireetagers beboelsesejendomme på grunden. Tilsvarende blev der i 1880'erne opført en stor beboelsesejendom på den anden side af alléen overfor. | |||
Omkring 1910 etableredes Café Randers på hjørnet af Orla Lehmanns Allé og Banegårdsgade, der senere fik navnet Cafë Danmark. Denne café blev lukket i 1960'erne. Ovenfor på det andet hjørne blev Restaurant Skandia indrettet under 2. verdenskrig. Restaurant Skandia slog sig i 1940'erne op med "Specialitet er á la carte Retter, og saa det lækre Smørrebrød til populære Priser" (2). | |||
Disse restauranter skabte et livligt spirituøst liv i gaden. | |||
I midten af 1960'erne blev begge ejendomme nedrevet. Nye blev opført, og blandt andre J.A.K. Banken, IBM og fik adresse i de nye bygninger. | |||
I begyndelsen af 1960'erne blev der opført en Gulf benzintank i Orla Lehmanns Allé ud for Banegårdsgade. I tilknytning til tanken, blev der opført et flisebelagt lille hus, der også have offentlige toiletter. | |||
==Gadenavnets ophavsmand Orla Lehmann== | |||
Orla Lehmann blev 1833 cand. jur. Han kom ind i den liberale bevægelse og bidrog væsentligt til dens fornyelse og til kampen mod Enevælden. I 1839 medstifter af dagbladet Fædrelandet. I 1842 talte han om "Danmark til Ejderen", som en protest mod at Slesvig skulle være tysk med tilknytning til Holsten og omdannede hermed den liberale bevægelse til en nationalliberal. Sideløbende var han fortaler for de nordiske folks naturlige enhed, skandinavismen. Han var en af hovedtalerne på [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Casinom%C3%B8derne Casino-mødet], der vedtog en henvendelse til Frederik VII. Udnævntes til minister i Martsministeriet 1848 og blev medforfatter til D.C. Monrads grundlovsudkast. 1851-53 var han medlem af folketinget og 1854-70 leder for de nationalliberale i Landstinget. Amtsmand over Vejle amt 1848-61. Efter nederlaget i 1864 mistede han sin politiske indflydelse. | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon | *Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon | ||
*Vagn Dybdahl: Århus. Dengang og nu. 1972 | |||
*(1) Folketælling Århus 1880. | |||
*(2) Aarhus Jyllands Hovedstad. Udgivet af Fonnesbechs Forlag. 1946 | |||
==Henvisninger== | |||
*Læs mere om Orla Lehmann på [http://da.wikipedia.org/wiki/Orla_Lehmann Wikipedia] | |||
[[Kategori:Gader & veje]] | [[Kategori:Gader & veje]] | ||
[[Kategori:Politikere]] | [[Kategori:Politikere]] |
redigeringer