4.790
redigeringer
Vesterbrogade: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
BenteB (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Vesterbrogade''' var oprindelig en del af [[Viborgvej|landevejen til Viborg]], men blev brolagt i 1860, efter at der var opstået en bebyggelse mellem [[Bryggeriet Ceres|Ceres]] og [[Vesterbro Torv]]. I 1868 gav byrådet denne del af landevejen navnet Vesterbrogade. På nordsiden af gaden blev der bygget arbejderboliger, mens sydsiden ned mod åen var domineret af dampdreven industri. Gaden er stadig rå, men bebos i dag mest af studerende. Et par nybyggerier kan dog ses som varsel om en fremtidig gentrificering af gaden. | '''Vesterbrogade''' ligger [[Vesterbrokvarteret]]. Gaden går fra [[Vesterbro Torv]] til [[Thorvaldsensgade]]. | ||
Gaden var oprindelig en del af [[Viborgvej|landevejen til Viborg]], men blev brolagt i 1860, efter at der var opstået en bebyggelse mellem [[Bryggeriet Ceres|Ceres]] og [[Vesterbro Torv]]. I 1868 gav byrådet denne del af landevejen navnet Vesterbrogade. På nordsiden af gaden blev der bygget arbejderboliger, mens sydsiden ned mod åen var domineret af dampdreven industri. Gaden er stadig rå, men bebos i dag mest af studerende. Et par nybyggerier kan dog ses som varsel om en fremtidig gentrificering af gaden. | |||
=== Landevejen, der blev gade === | === Landevejen, der blev gade === | ||
| Linje 12: | Linje 14: | ||
=== Fra lokum i gården til liebhaberbolig === | === Fra lokum i gården til liebhaberbolig === | ||
I 1906 var Vesterbrogade endnu så rustik, at der blev givet dispensation til at indrette hestestald i nr. 32. Da nr. 24 blev opført i 1902, var det med lokum i gården. Først i 1941 blev der installeret wc’er med træk og slip og faldstammer til køkkenvaske i lejlighederne. Opvarmningen skete med kakkelovne helt til 1963, hvor man fik fjernvarme. I [[Vesterbrogade 18]] blev der i 1956 etableret oliefyr og moderniseret badeværelse med telefonbruser. For at imødekomme unges efterspørgsel på boliger i den indre by opførtes i 1984 på nr. 11 en blå-hvid ejendom i postmoderne stil, hvis ejerlejligheder blev markedsført for deres beliggenhed ”i hjertet af det gamle bymiljø og med specielle atmosfære, som findes her”. Samme år kom tendensen til gentrificering af gaden også til udtryk i [[Vesterbro Beboerforening|Vesterbro Beboerforenings]] klager over trafikstøj og luftforurening fra Ceres, der havde skabt gaden, men nu blev opfattet som et fremmedlegeme i bymiljøet. I dag er gaden stadig rå, men der bygges som aldrig før og lægges planer om at føre trafikken væk fra området. | I 1906 var Vesterbrogade endnu så rustik, at der blev givet dispensation til at indrette hestestald i nr. 32. Da nr. 24 blev opført i 1902, var det med lokum i gården. Først i 1941 blev der installeret wc’er med træk og slip og faldstammer til køkkenvaske i lejlighederne. Opvarmningen skete med kakkelovne helt til 1963, hvor man fik fjernvarme. I [[Vesterbrogade 18]] blev der i 1956 etableret oliefyr og moderniseret badeværelse med telefonbruser. For at imødekomme unges efterspørgsel på boliger i den indre by opførtes i 1984 på nr. 11 en blå-hvid ejendom i postmoderne stil, hvis ejerlejligheder blev markedsført for deres beliggenhed ”i hjertet af det gamle bymiljø og med specielle atmosfære, som findes her”. Samme år kom tendensen til gentrificering af gaden også til udtryk i [[Vesterbro Beboerforening|Vesterbro Beboerforenings]] klager over trafikstøj og luftforurening fra Ceres, der havde skabt gaden, men nu blev opfattet som et fremmedlegeme i bymiljøet. I dag er gaden stadig rå, men der bygges som aldrig før og lægges planer om at føre trafikken væk fra området. | ||
==Vesterbrogade på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vesterbrogade Vesterbrogade]}} | |||
== Kilder == | == Kilder == | ||
