4.790
redigeringer
Vejlby Fed: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Bellevue 1935.jpg|thumb|right|350px|Strandliv ved Bellevue, Vejlby Fed 1935. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, Aarhus Stiftstidendes Billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
'''Vejlby Fed''' er et kvarter i [[Risskov]]. | '''Vejlby Fed''' er et kvarter i [[Risskov]]. | ||
| Linje 20: | Linje 22: | ||
[[Fil:Fedet_1911.jpg|thumb|left| | [[Fil:Fedet_1911.jpg|thumb|left|350px|Illustration til artikel om Fedet i Aarhus Stiftstidende 24.05.1911. I cirklen ses Aage Bergs sommerhus "Havstokken" med tangtørringsanlæg i underetagen.]] | ||
== Fedet koloniseres == | == Fedet koloniseres == | ||
Nord for Risskov badehotel lå et militært skydeterræn ved det nuværende [[Bellevue]]. Ellers lå område øde hen indtil begyndelsen af 1900-talet, hvor en håndfuld nybyggere begyndte at kolonisere Fedet. I 1907 købte toldklarerer Aage Berg et stykke land omkring [[Aage Bergs Vej|vejen, som i dag bærer hans navn]]. Meningen var at avle foder til heste, men det viste sig at være en bedre forretning at udstykke jorden til mindre sommerhuse for middelstanden. Selv opførte Berg sommerhuset ”Havstokken” med et tangtørringsanlæg i underetagen. I 1911 fik Berg som formand for grundejerforeningen Aarhus Bicycle Club til at forbedre ”Sandvejen” fra villabyen til Egåen med en cykel- og gangsti, som fik navnet [[Nordre Strandvej]]. Det kom snart til sammenstød med militæret, som chikanerede nybyggerne ved at afspærre vejen og stranden under skydeøvelserne. I 1925 tabte militæret slaget, da Nordre Strandvej blev offentlig vej og udvidet til bilkørsel. | Nord for Risskov badehotel lå et militært skydeterræn ved det nuværende [[Bellevue]]. Ellers lå område øde hen indtil begyndelsen af 1900-talet, hvor en håndfuld nybyggere begyndte at kolonisere Fedet. I 1907 købte toldklarerer Aage Berg et stykke land omkring [[Aage Bergs Vej|vejen, som i dag bærer hans navn]]. Meningen var at avle foder til heste, men det viste sig at være en bedre forretning at udstykke jorden til mindre sommerhuse for middelstanden. Selv opførte Berg sommerhuset ”Havstokken” med et tangtørringsanlæg i underetagen. I 1911 fik Berg som formand for grundejerforeningen Aarhus Bicycle Club til at forbedre ”Sandvejen” fra villabyen til Egåen med en cykel- og gangsti, som fik navnet [[Nordre Strandvej]]. Det kom snart til sammenstød med militæret, som chikanerede nybyggerne ved at afspærre vejen og stranden under skydeøvelserne. I 1925 tabte militæret slaget, da Nordre Strandvej blev offentlig vej og udvidet til bilkørsel. | ||
| Linje 26: | Linje 28: | ||
== Badebøller på byens nye fluepapir == | == Badebøller på byens nye fluepapir == | ||
I 1911 bragte Aarhus Stiftstidende en reportage fra Fedet, hvor det hed at man her kunne bade ”i den dragt, Vorherre har givet en”. Det fik Aage Berg til at indrykke et indlæg om, at man skam ikke var uden kultur på Fedet, men havde opstillet badehuse på stranden. De efterfølgende år begyndte Fedets beboere at klage over ”skarer” af badegæster, som efterlod madrester, konservesdåser og ituslåede flasker på stranden og skræmte anstændige damer ved at bade nøgen. Værst blev ”invasionen” i sommeren 1926, efter at Vejlby kommune havde overtaget skydebanerne og åbnet arealet for offentligheden. Søndag den 4. juli besøgte mere end 10.000 mennesker byens nye ”fluepapir”, heriblandt Christian 10., som red en tur langs stranden. Knap så velkomne var nogle ”badebøller”, som brugte beboernes haver til omklædning og som toilet. Det fik grundejerforeningen til at udstede forbud mod badning nord for det offentlige areal. Desuden blev de badende anmodet om at klæde om på marken bag stranden og iføre sig badekåber, da det blev anset for ”usømmeligt” at gå rundt på stranden i badetøj. | I 1911 bragte Aarhus Stiftstidende en reportage fra Fedet, hvor det hed at man her kunne bade ”i den dragt, Vorherre har givet en”. Det fik Aage Berg til at indrykke et indlæg om, at man skam ikke var uden kultur på Fedet, men havde opstillet badehuse på stranden. De efterfølgende år begyndte Fedets beboere at klage over ”skarer” af badegæster, som efterlod madrester, konservesdåser og ituslåede flasker på stranden og skræmte anstændige damer ved at bade nøgen. Værst blev ”invasionen” i sommeren 1926, efter at Vejlby kommune havde overtaget skydebanerne og åbnet arealet for offentligheden. Søndag den 4. juli besøgte mere end 10.000 mennesker byens nye ”fluepapir”, heriblandt Christian 10., som red en tur langs stranden. Knap så velkomne var nogle ”badebøller”, som brugte beboernes haver til omklædning og som toilet. Det fik grundejerforeningen til at udstede forbud mod badning nord for det offentlige areal. Desuden blev de badende anmodet om at klæde om på marken bag stranden og iføre sig badekåber, da det blev anset for ”usømmeligt” at gå rundt på stranden i badetøj. | ||
== Badebyen Bellevue == | == Badebyen Bellevue == | ||
