Anonym

Johan Johnsen Honnens (1797-1876): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Johan Johnsen Honnens''' var kammerherre, generalløjtnant og generalinspektør over kavaleriet.
<div class="tright">{{#display_map:
56.155400163549,10.21130513102703~[[Kannikegade 18]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.155400163549,10.21130513102703
|align=right
}}</div>
 
[[Fil:Gravsten Honnens.jpg|350px|thumb|right|Johan Johnsen Honnens og Juliane Marie Honnens gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
 
'''Johan Johnsen Honnens''' var kammerherre, generalløjtnant og generalinspektør over kavaleriet. Desuden blev udnævnt ridder af Dannebrog i 1836, modtog sølvkorset i 1851 og i 1862 blev han kommandør af Dannebrog.


Født den 21. marts 1797 i Oldenswort Slesvig, død den 14. januar 1876.
Født den 21. marts 1797 i Oldenswort Slesvig, død den 14. januar 1876.
Linje 5: Linje 16:
Søn af premierløjtnant Johan Friederich Honnens og hustru Maria Elisabeth Johnsen, begge født i Slesvig.
Søn af premierløjtnant Johan Friederich Honnens og hustru Maria Elisabeth Johnsen, begge født i Slesvig.


Gift med Juliane Marie Thøgersdatter Honnens f. von Arenstorff, født den 2. januar 1798 på Dronningborg Gods, Dronningborg, Randers, død under koleraepidemien i 1859. Sammen fik de fem børn, blandt andet hofjægermester Tycoe (Thyco) Frederik Andreas Honnens de Lichtenberg samt kammerjunker og major Gustav Honnens.
Gift med Juliane Marie Thøgersdatter Honnens f. von Arenstorff, født den 2. januar 1798 på Dronningborg Gods, Dronningborg, Randers, død under koleraepidemien i 1859. Sammen fik de seks børn, blandt andet hofjægermester Tycoe (Thyco) Frederik Andreas Honnens de Lichtenberg samt kammerjunker og major Gustav Honnens.


=== Militær karriere ===
=== Militær karriere ===
Linje 23: Linje 34:


===Familie===
===Familie===
1. Honnens, Hofjægermester Tycoe (Thyco) Friderich Andreas (1830-1907), Skt. Morten, Randers, gift med Marie Sophie Dorothea Hansdatter de Lichtenberg.
Johan Johnsen Honnens fik seks børn sammen med sin hustru:
*Hofjægermester Tycoe Friderich Andreas Honnens, f. 16 maj 1830, Skt. Morten, Randers, d. 1 jun. 1907, Granslev (77 år)
*Gustav Adolf Honnens, f. 17 nov. 1832, Skt. Morten, Randers
*Christiane Ulrikka Petrea Honnens, f. 14 dec. 1834, Skt. Morten. Randers
*Elise Sophie Honnens, f. 16 dec. 1836, Skt. Morten, Randers
*Adam Frederik Honnens, f. 31 mar. 1839, Skt. Morten, Randers
*Carl Christian Honnens, f. 14 sep. 1841, Skt. Morten, Randers


Far til Hans Henrik Honnens de Lichtenberg; Juliane Marie Preetzmann; Sophus Honnens de Lichtenberg; Regitze Honnens de Lichtenberg; Gerhard Honnens de Lichtenberg, Kaptajn, Kammerjunker.
Den ældste søn, Tycoe Friderich Andreas Honnens, blev ligesom sin far uddannet officer og deltog i de to slesvigske krige 1848-50 og 1864.


Han uddannedes som faderen til officer og deltog i de to slesvigske krige 1848-50 og 1864.
Han giftede sig med sin kusine, Marie Sophie Dorothea de Lichtenberg, og blev stamfader til slægten, Honnens de Lichtenberg. Hans hustru arvede stamhuset, Bidstrup, og indtil hendes død administrerede Tycoe Friderich Andreas Honnens hendes besiddelser.
Hans hustru arvede Stamhuset Bidstrup, og indtil hendes død administrerede han hendes besiddelser.
I følge stamhusets statutter antog han i henhold til kongeligt patent det de Lichtenbergske navn og Våben. Han og hans efterkommere hedder derfor Honnens de Lichtenberg.
I følge stamhusets statutter antog han i henhold til kongeligt patent det de Lichtenbergske navn og Våben. Han og hans efterkommmere hedder derfor Honnens de Lichtenberg. (Ejer af Bidstrup 1867-1892).


2. søn: Gustav Honnens
Johan Johnsen Honnens' næstældste søn, Gustav Adolf Honnens, blev kammerjunker byfoged i Randers.


===Honnens i Aarhus===
===Honnens i Aarhus===
Johan Johnsen Honnens brugte det meste af sit liv uden for Aarhus, men boede i byen i 1860. Her havde han adresse [[Kannikegade]] 18, der lå på hjørnet til [[Skolegade]], hvor den havde [[Skolegade 22|nr. 22]]. Her boede han med sine to ugifte døtre, Christiane Ulrike Petrea Honnens og Elise Sophie Honnens, en Ordonants-Dragon og tre tjenestefolk.
Johan Johnsen Honnens brugte det meste af sit liv uden for Aarhus, men kom til byen i omkring midten af 1850'erne. I folketællingen fra 1860 ses han boende på [[Kannikegade]] 18, der lå på hjørnet til [[Skolegade]], hvor den havde [[Skolegade 22|nr. 22]]. Her boede han med sine to ugifte døtre, Christiane Ulrike Petrea Honnens og Elise Sophie Honnens, en Ordonants-Dragon og tre tjenestefolk. Hans hustru var død under koleraepidemien et år tidligere og er derfor ikke at finde i husstanden.


=== Død i København, begravet i Aarhus ===
=== Død i København, begravet i Aarhus ===
Johan Johnsen Honnens var i 1859 blevet kommandør af Dannebrog, og han blev i 1861 udnævnt til kammerherre. Honnens henlevede nu den sidste tid af sit liv i København, hvor han døde 14. januar 1876.
Johan Johnsen Honnens flyttede senere igen til København, hvor han henlevede den sidste tid af sit liv. Han døde 14. januar 1876 efter et års tiltagende svækkelse, 79 år gammel. I forbindelse med hans død indrykkede [[Aarhus Stiftstidende]] en hædrende annonce til ære for den afdøde. Udover at opridse hans glimrende karriere, skrev avisen også:
: ''"Igjennem sin militaire Løbebane vandt General Honnens et godt Lov som en rettænkende, human og i høj Grad pligtopfyldende Characteer, og her i vor Kreds lever Mindet om ham som en venlig og selskabelig Mand."''
 
Johan Johnsen Honnens blev ikke begravet i København, selvom han døde der, men blev fragtet til Aarhus, hvor han blev begravet på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]]. Ceremonien inden begravelsen blev afholdt i [[Aarhus Domkirke]]. Hvorfor, han blev begravet i Aarhus, melder historien ikke noget om, men måske har det været for at blive gravlagt sammen med sin hustru. Deres fælles gravsten blev bevaret, efter Søndre Kirkegård blev nedlagt til fordel for [[Rådhusparken]], og nu kan den ses i den sydlige ende af parken.


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
Linje 44: Linje 63:
*Dansk Biografisk Leksikon om Johan Johnsen Honnens, http://runeberg.org/dbl/8/0070.html
*Dansk Biografisk Leksikon om Johan Johnsen Honnens, http://runeberg.org/dbl/8/0070.html
*Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
*Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
*Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1860, Købstæder (1860-1860), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=10115#10115,241231
*Sejrs sedler, 1876-01-17, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000037611
*Aarhus Stiftstidende, 1876-01-17, s. 2.
*Aarhus Stiftstidende, 1876-01-18, s. 3.


[[Kategori: Militærpersonale]]
[[Kategori: Militærpersonale]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
10.894

redigeringer