4.790
redigeringer
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
Linje 33: | Linje 33: | ||
[[Fil:Th Thrues Boghandel 1899.jpg|350px|thumb|right|Th. Thrues Bog- og papirhandel. Immervad 4. 1899 - Foto: danskebilleder.dk]] | [[Fil:Th Thrues Boghandel 1899.jpg|350px|thumb|right|Th. Thrues Bog- og papirhandel. Immervad 4. 1899 - Foto: danskebilleder.dk]] | ||
Området omkring Frederiksbroen var og er et pulserende midtpunkt i Aarhus. Broen skabte en sammenhæng i byens centrum, hvilket gav gode forudsætninger for, at et handelsliv kunne blomstre her. Jo større byen blev, des mere liv sås i gaderne ved broen. Særligt på torve-og markedsdage var der mange mennesker, og folk strømmede til områdets butikker og kælderbeværtninger. En af de butikker, der lå ved Basballebroen, sådan som den hed frem til 1824, var Andreas Thomsens forretning med forskellige manufakturvarer. Foruden disse solgte han kaffe, sukker, sirup, te, forskellig slags alkohol, linolie, bleghvidt, skrivepapir, jernplader, tjære og meget mere. Området havde flere klædeforretninger, og [[C. Hviid]]s salg af "Modepynt" var en af dem. Den lå på Frederiksgade lige ved broen. Der lå desuden en farvergård tæt ved broen. Den blev købt af farver [[Niels Frederik Jahnsen]] i 1793. I 1824 overtog sønnen [[Anders Rasmus Jahnsen]] forretningen, som med enkelte modifikationer fortsatte driften frem til 1875. Et andet farveri, der lå tæt på broen, var A. Jahnsen R. Jahnsen, som fandtes på [[Store Torv]] i 1820'erne. Frem til slutningen af 1800-tallet fandtes der forskellige mindre forretninger i området omkring broen. | Området omkring Frederiksbroen var og er et pulserende midtpunkt i Aarhus. Broen skabte en sammenhæng i byens centrum, hvilket gav gode forudsætninger for, at et handelsliv kunne blomstre her. Jo større byen blev, des mere liv sås i gaderne ved broen. Særligt på torve-og markedsdage var der mange mennesker, og folk strømmede til områdets butikker og kælderbeværtninger. | ||
En af de butikker, der lå ved Basballebroen, sådan som den hed frem til 1824, var Andreas Thomsens forretning med forskellige manufakturvarer. Foruden disse solgte han kaffe, sukker, sirup, te, forskellig slags alkohol, linolie, bleghvidt, skrivepapir, jernplader, tjære og meget mere. Området havde flere klædeforretninger, og [[C. Hviid]]s salg af "Modepynt" var en af dem. Den lå på Frederiksgade lige ved broen. Der lå desuden en farvergård tæt ved broen. Den blev købt af farver [[Niels Frederik Jahnsen]] i 1793. I 1824 overtog sønnen [[Anders Rasmus Jahnsen]] forretningen, som med enkelte modifikationer fortsatte driften frem til 1875. Et andet farveri, der lå tæt på broen, var A. Jahnsen R. Jahnsen, som fandtes på [[Store Torv]] i 1820'erne. Frem til slutningen af 1800-tallet fandtes der forskellige mindre forretninger i området omkring broen. | |||
I slutningen af 1800-tallet begyndte man at opføre store, moderne etageejendomme i stedet for de gamle bindingsværkgårde og huse. De mindre farverier, kolonial-og småforretninger blev samtidig erstattet af specialiserede forretninger med store vinduespartier. En af disse var [[Ludvig Schmidt|Ludvig Schmidts]] isenkramforretning, som lå i Immervad i slutningen af 1800-tallet. En anden var [[Matthias Theodor Thrue|Th. Thrues]] boghandel på Immervad 4, som han overtog i 1858. I 1876 opførte han en ny bygning, hvor han indrettede stilfulde, smukke lokaler og store butiksvinduer. | I slutningen af 1800-tallet begyndte man at opføre store, moderne etageejendomme i stedet for de gamle bindingsværkgårde og huse. De mindre farverier, kolonial-og småforretninger blev samtidig erstattet af specialiserede forretninger med store vinduespartier. En af disse var [[Ludvig Schmidt|Ludvig Schmidts]] isenkramforretning, som lå i Immervad i slutningen af 1800-tallet. En anden var [[Matthias Theodor Thrue|Th. Thrues]] boghandel på Immervad 4, som han overtog i 1858. I 1876 opførte han en ny bygning, hvor han indrettede stilfulde, smukke lokaler og store butiksvinduer. |
redigeringer