4.790
redigeringer
mNo edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 16: | Linje 16: | ||
I 1936 diskuterede man udvidelsen af Thorvaldsensgade i [[Aarhus Byråd]]. Her kom man også frem til, at Museumsbroen trængte til at blive renoveret, da den ifølge [[Stadsingeniørens Kontor | stadsingeniøren]], [[A.J. Rambøll]], var ”i ret dårlig stand og ikke beregnet for den sværeste gadetrafik”. Istandsættelsen skulle planmæssigt tage ca. 3 år senere, til en pris på omkring 27.000 kr, svarende til lidt over 1 mio. kr i dag. Reparationen trak dog ud, og i 1941 diskuterede man stadig planerne for projektet. | I 1936 diskuterede man udvidelsen af Thorvaldsensgade i [[Aarhus Byråd]]. Her kom man også frem til, at Museumsbroen trængte til at blive renoveret, da den ifølge [[Stadsingeniørens Kontor | stadsingeniøren]], [[A.J. Rambøll]], var ”i ret dårlig stand og ikke beregnet for den sværeste gadetrafik”. Istandsættelsen skulle planmæssigt tage ca. 3 år senere, til en pris på omkring 27.000 kr, svarende til lidt over 1 mio. kr i dag. Reparationen trak dog ud, og i 1941 diskuterede man stadig planerne for projektet. | ||
== Broens udseende og konstruktion == | === Broens udseende og konstruktion === | ||
Da Museumsbroen blev bygget, lå den helt i udkanten af byen. Dengang var der stadig en stor eng, efter at vandet var blevet drænet. Det oprindelige navn for broen i folkemunde, ”Jernbroen”, opstod sandsynligvis pga. broens konstruktion, med to tunge metalspær, som bærer brodækket. Det er uklart om konstruktionen blev ændret betydeligt, fra den originale, da kommunen overtager den. | Da Museumsbroen blev bygget, lå den helt i udkanten af byen. Dengang var der stadig en stor eng, efter at vandet var blevet drænet. Det oprindelige navn for broen i folkemunde, ”Jernbroen”, opstod sandsynligvis pga. broens konstruktion, med to tunge metalspær, som bærer brodækket. Det er uklart om konstruktionen blev ændret betydeligt, fra den originale, da kommunen overtager den. | ||
I hver af broens hjørner er der placeret søjler, som i dag er overgroet af slyngplanter. Langs siderne af broen er der placeret et metalhegn, med krydsspær, hvori der senere er indsat et gitter, sikkert for at øge sikkerheden ved broen. Der hvor krydsspærene mødes, er der påsat nogle rosetter der er støbt med blomstermotiv. Flere af disse rosetter er dog i dag ødelagte eller faldet af. Broens dæk består af træbrædder, og der er stadig en mindre forhøjning i hver side, et levn fra da broen stadig var kørebane for bilister. | I hver af broens hjørner er der placeret søjler, som i dag er overgroet af slyngplanter. Langs siderne af broen er der placeret et metalhegn, med krydsspær, hvori der senere er indsat et gitter, sikkert for at øge sikkerheden ved broen. Der hvor krydsspærene mødes, er der påsat nogle rosetter der er støbt med blomstermotiv. Flere af disse rosetter er dog i dag ødelagte eller faldet af. Broens dæk består af træbrædder, og der er stadig en mindre forhøjning i hver side, et levn fra da broen stadig var kørebane for bilister. | ||
=== Cirkuspladsen=== | |||
Eftersom Museumsbroen oprindeligt lå i udkanten af byen, fandtes en stor, ubebygget plads i området lige syd for broen. Denne blev i flere år benyttet som cirkusplads for de cirkusser, der besøgte byen. | |||
Den 13. juli 1909 kunne man f.eks. læse i [[Demokraten]] og flere andre lokale aviser, at cirkus Bech-Olsen ville ankomme til Aarhus i "sit store, komfortable og elegant oplyste Cirkustelt paa Pladsen ved Museumsbroen". Premiereforestillingen ville få et "saa stort og flot Program, som aldrig før har været set". Programmet inkluderede blandt andet "De udemærkede, franske Klowner Brasso og Frits", Gravford Troupe, som var fire personer, der efter annoncen var de "bedste exsisterende Parterre-Akrobater", Kaptejn Marnitschew med sine to dresserede Menneskeaber og Prinsesse Julia fra Vestafrika (Menneskeabe) som havde første debut i Danmark. I beskrivelsen af hende stod der: "Er det Menneske eller Abe? Fænomenalt Dressur". | |||
Den 16. august samme år kom Cirkus Fischer-Reiffarth til pladsen ved Museumsbroen. I [[Aarhus Amtstidende]] reklamerede cirkusset med en "Stor brilliant Forestilling" og et "elegant Program". Programmet bød blandt andet på en brydningskamp mellem "den stærke Brandsvend Søren Nielsen fra Aarhus og den islandske Mesterskabsbryder Hr. Joseffsson". | |||
I begyndelsen af 1900-tallet fandtes desuden en karrusel og gynge ved pladsen. I følge Demokraten havde begge åbent hver dag fra klokken 4. | |||
==Se også== | ==Se også== | ||
Linje 33: | Linje 42: | ||
* [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000190659 Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller, 15. august 1889] | * [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000190659 Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller, 15. august 1889] | ||
* [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000178529 Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller, 23. januar 1936] | * [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000178529 Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller, 23. januar 1936] | ||
* Demokraten (Århus) (1884-1974), 13. juli 1909, s.4 | |||
* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 16. august 1909, s.3 | |||
* Demokraten (Århus) (1884-1974), 7. april 1905, s.3 | |||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori: Gader & veje]] | [[Kategori: Gader & veje]] |
redigeringer