Skt. Clemens Bro: Forskelle mellem versioner

Skt. Clemens Bro (vis kildekode)

Versionen fra 23. sep. 2021, 10:06

1.461 bytes tilføjet , 23. september 2021

ingen redigeringsopsummering

Laura B.

4.790

redigeringer

@@ Linje 20: / Linje 20: @@
 Fodgængere kunne tage [[Fiskerbroen]] ved [[Fiskergyde]] og gå op gennem [[Søndergade]]. Området mellem [[Sønder Allé]] og banegården tilhørte handelsgartner [[Frederik Julius Christian Jensen (1811-1873)|Jensen]]. Gennem gartnerens store have kunne man via en sti tage en smutvej; denne smutvej blev i 1873 til [[Ryesgade]]. Efter etableringen af Ryesgade var der nu en lige vej fra Banegården til [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]. Det eneste, der manglede, var en bro til kørende trafik ved Fiskergyde.
+=== Idéer spirer===
+Allerede i begyndelsen af 1870'erne spirerede ideer til og ønsker om en ny broforbindelse. Navnet "Skt. Clemens Bro" var også allerede tidligt i spil. Den 23. april 1870 havde Aarhus Amtstidende f.eks. en artikel i dagens avis under overskriften "Aarhus som fremtidsby". Her gjorde avisens journalist sig tanker over, hvordan byen ville udvikle sig i fremtiden. Journalisten skrev: "(...)bliver man saameget behageligere berørt, naar man udenfor Kirkens hovedindgang kaster Blikket til venster og over St. Clemens Torv seer den ny store Jernbro, der paa to uhyre Buer og på tvers over to Gader forener den ny og den gamle By med hinanden, og samtidig fører Passagen fra Jernveisgaarden lige ind i hejertet af byen". Journalisten forestillede sig, hvordan det ville være at få en bro, der gik fra byens ene "højtliggende Parti" til det andet, således, at man befandt sig 40 fod over Åen og kunne komme fra Skt. Clemens Torv og lige ud på midten af Søndergade, mens Aagade og Fiskergade lå under ens fødder. Kun de beskedne huses skorstene ville da minde om, at "en heel lille By ligger nedenunder". Journalisten tilføjede, at enhver, der kom til byen, ville få et "storartet Indtryk af Byen". I slutningen af artiklen konkluderedes det, at enhver aarhusianer ville være stolt af "St. Clemensbroen, som denne Paddage er bleven opkaldt efter Byens og Domkirkens Skytspatron".
 === En højbro på tegnebrættet ===
-Behovet for den senere Skt. Clemens Bro var dermed stort, og ved [[Aarhus Byråd|byrådets]] forhandlinger i februar 1872 blev de første to forslag til broen behandlet. Det ene forslag kom fra arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], mens det andet kom fra stads- og havneingeniør [[P.B. Obel]]. Begge projekter blev dog anset for vilde projekter og blev skrinlagt. Økonomien var ikke til dem.
+Behovet for den senere Skt. Clemens Bro var stort, og ved [[Aarhus Byråd|byrådets]] forhandlinger i februar 1872 blev de første to forslag til broen behandlet. Det ene forslag kom fra arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], mens det andet kom fra stads- og havneingeniør [[P.B. Obel]]. Begge projekter blev dog anset for vilde projekter og blev skrinlagt. Økonomien var ikke til dem.
 En bro kunne dog ikke undværes, og i 1875 udskrev ”Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse” en konkurrence på en højbro. Broen skulle have en kørebane med en bredde på 6,30 meter, en frihøjde på 3,15 meter over [[Fiskergade]] og [[Aagade]] og hele 11,5 meter over åen.
@@ Linje 59: / Linje 62: @@
 *Aarhus Byråds Forhandlinger 22. februar 1872, 5. maj 1881, 17. november 1881
 *Fode, Henrik, Århus Å: natur og mennesker. [1. oplag]. Århus: Århus Byhistoriske Fond, 2009
+*Aarhus Amtstidende (1866-1965), 23. april 1870, s.3
 [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
 [[Kategori: Gader & veje]]
 [[Kategori: Trafik & transport]]