Vor Frue Kloster: Forskelle mellem versioner

Vor Frue Kloster (vis kildekode)

Versionen fra 26. aug. 2021, 09:14

336 bytes tilføjet , 26. august 2021

ingen redigeringsopsummering

Laura B.

4.790

redigeringer

@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 [[Fil:Vor Frue Kloster.jpg|350px|thumb|right|Vor Frue Kloster set fra klosterhaven. Foto: Ib Nicolajsen, 2015]]
+[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Vor Frue Kloster''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Kirker og synagoger'']]
 '''Vor Frue Kloster''' ligger midt i Århus og består af tre klosterfløje, der sammen med Vor Frue Kirke danner et firefløjet anlæg omkring en indre gårdhave. Langs med Kirkens nordlige mur ind mod gården er en del af den tidligere fratergang (klostergang) bevaret.
-Omkring år 1230 overdrog biskoppen den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke]] til dominikanerordenen, som ønskede at oprette et kloster i byen. De rev kirken ned og byggede en ny, i dag [[Vor Frue Kirke]], og i løbet af de følgende tohundrede år udbyggede de klosteret med tre fløje. I dag ved vi praktisk talt intet om hvordan klosteret har set ud indvendigt i middelalderen, da man efter reformationen valgte at fjerne alle indvendige mure. Der er dog bevaret nogle flotte kalkmalerier i den vestlige fløj, som menes at være fra reformationsperioden eller lige før.
+Klosterbygningerne blev fredet i 1918.
-Dominikanerne var en tiggermunkeorden, som hjalp de fattige og syge og de var derfor populære, også i Aarhus. Klosteret modtog en del gaver og ydede stor hjælp til de personer, som henvendte sig til munkene. Disse måtte dog forlade klosteret i 1530 i optakten til reformationen, hvor mange katolske munke- og nonneordener blev tvunget til at forlade landet.
+=== Fredning ===
+Klosterbygningernes fredning blev i fredningssagen fra den 2. juli 1918 blandt andet begrundet med, at de tre klosterfløje og klostergangen i det ydre relaterede sig til de enkle bygningskroppe, de røde, blanke mure med alle detaljer, herunder gesimser, blændinger og vinduesindfatninger af formsten. Det gjaldt tillige det ældre murværk i vestfløjen og de store næsten ubrudte tagflader. Til klostergangens kalkede hvælv, spidsbuede åbninger og gravsten. Endelig knyttede de bærende fredningsværdier sig til de ældre vinduer med alle detaljer i både træ og støbejern samt den gennemgående traditionelle materiale- og farveholdning.
-=== Fredning ===
+De bærende fredningsværdier for de tre klosterfløje relaterede sig i det indre til de delvist bevarede grundplaner med lange gange. Hertil kom de delvist uudnyttede tagetager og de ældre kældre. Der blev desuden lagt særlig vægt på de hvælvede rum med alle detaljer, herunder søjler, ripper, kalkmalerier og stengulve. Hertil kom den traditionelle materialeholdning.
-Klosterbygningerne blev fredet i 1918.
-De bærende fredningsværdier for de tre klosterfløje og klostergangen relaterer sig i det ydre til de enkle bygningskroppe, de røde, blanke mure med alle detaljer, herunder gesimser, blændinger og vinduesindfatninger af formsten. Det gælder tillige det ældre murværk i vestfløjen og de store næsten ubrudte tagflader. Til klostergangens kalkede hvælv, spidsbuede åbninger og gravsten. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre vinduer med alle detaljer i både træ og støbejern samt den gennemgående traditionelle materiale- og farveholdning.
+===Den tidlige historie===
+Omring år 1230 overdrog biskoppen den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke]] til dominikanerordenen, som ønskede at oprette et kloster i byen. De rev kirken ned og byggede en ny, i dag [[Vor Frue Kirke]], og i løbet af de følgende tohundrede år udbyggede de klosteret med tre fløje. I dag ved vi praktisk talt intet om hvordan klosteret har set ud indvendigt i middelalderen, da man efter reformationen valgte at fjerne alle indvendige mure. Der er dog bevaret nogle flotte kalkmalerier i den vestlige fløj, som menes at være fra reformationsperioden eller lige før.
-De bærende fredningsværdier for de tre klosterfløje relaterer sig i det indre til de delvist bevarede grundplaner med lange gange. Hertil kommer de delvist uudnyttede tagetager og de ældre kældre. De bærende fredningsværdier knytter sig særligt til de hvælvede rum med alle detaljer, herunder søjler, ripper, kalkmalerier og stengulve. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
+Dominikanerne var en tiggermunkeorden, som hjalp de fattige og syge og de var derfor populære, også i Aarhus. Klosteret modtog en del gaver og ydede stor hjælp til de personer, som henvendte sig til munkene. Disse måtte dog forlade klosteret i 1530 i optakten til reformationen, hvor mange katolske munke- og nonneordener blev tvunget til at forlade landet.
 === Hospital og spinderi ===