4.790
redigeringer
Vor Frue Kloster: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Omkring år 1230 overdrog biskoppen den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke]] til dominikanerordenen, som ønskede at oprette et kloster i byen. De rev kirken ned og byggede en ny, i dag [[Vor Frue Kirke]], og i løbet af de følgende tohundrede år udbyggede de klosteret med tre fløje. I dag ved vi praktisk talt intet om hvordan klosteret har set ud indvendigt i middelalderen, da man efter reformationen valgte at fjerne alle indvendige mure. Der er dog bevaret nogle flotte kalkmalerier i den vestlige fløj, som menes at være fra reformationsperioden eller lige før. | Omkring år 1230 overdrog biskoppen den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke]] til dominikanerordenen, som ønskede at oprette et kloster i byen. De rev kirken ned og byggede en ny, i dag [[Vor Frue Kirke]], og i løbet af de følgende tohundrede år udbyggede de klosteret med tre fløje. I dag ved vi praktisk talt intet om hvordan klosteret har set ud indvendigt i middelalderen, da man efter reformationen valgte at fjerne alle indvendige mure. Der er dog bevaret nogle flotte kalkmalerier i den vestlige fløj, som menes at være fra reformationsperioden eller lige før. | ||
[[Fil:Vor Frue Kloster.jpg|350px|thumb|right|Vor Frue Kloster set fra klosterhaven. Foto: Ib Nicolajsen, 2015]] | |||
Dominikanerne var en tiggermunkeorden, som hjalp de fattige og syge og de var derfor populære, også i Aarhus. Klosteret modtog en del gaver og ydede stor hjælp til de personer, som henvendte sig til munkene. Disse måtte dog forlade klosteret i 1530 i optakten til reformationen, hvor mange katolske munke- og nonneordener blev tvunget til at forlade landet. | |||
=== Fredning === | |||
Bygningen blev fredet i 1918. | Bygningen blev fredet i 1918. | ||
De bærende fredningsværdier for de tre klosterfløje og klostergangen relaterer sig i det ydre til de enkle bygningskroppe, de røde, blanke mure med alle detaljer, herunder gesimser, blændinger og vinduesindfatninger af formsten. Det gælder tillige det ældre murværk i vestfløjen og de store næsten ubrudte tagflader. Til klostergangens kalkede hvælv, spidsbuede åbninger og gravsten. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre vinduer med alle detaljer i både træ og støbejern samt den gennemgående traditionelle materiale- og farveholdning. | |||
De bærende fredningsværdier for de tre klosterfløje relaterer sig i det indre til de delvist bevarede grundplaner med lange gange. Hertil kommer de delvist uudnyttede tagetager og de ældre kældre. De bærende fredningsværdier knytter sig særligt til de hvælvede rum med alle detaljer, herunder søjler, ripper, kalkmalerier og stengulve. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. | |||
=== Hospital og spinderi === | === Hospital og spinderi === | ||
