10.897
redigeringer
Skolebakken 11: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
|||
| (10 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
|height=200 | |height=200 | ||
|zoom=15 | |zoom=15 | ||
|center=56. | |center=56.15785305, 10.21294357 | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Skolebakken 11.JPG|350px|thumb|right|Skolebakken 11. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]] | [[Fil:Skolebakken 11.JPG|350px|thumb|right|Skolebakken 11. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]] | ||
'''Skolebakken 11''' har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1914 for tømrermester [[P.Chr. Petersen]], mens arkitekten er [[Marcus Bech Fritz]]. | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skolebakken 11''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']] | ||
'''Skolebakken 11''' har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1914 for tømrermester [[P.Chr. Petersen]], mens arkitekten er [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)]]. | |||
Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4. | Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4. | ||
| Linje 32: | Linje 34: | ||
Dette gælder også for matrikel 863 og 865, der senere skulle blive Skolebakken 11. Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen [[Mejlgade 58]], og frem til 1914 var adressen [[Mejlgade 16]] og [[Mejlgade 18|18]]. Da den nye bygning skulle opføres i 1914 blev matriklerne delt, således at Mejlgade 18 lå mod Mejlgade og den nye bygning fik adresse på Skolebakken 11. | Dette gælder også for matrikel 863 og 865, der senere skulle blive Skolebakken 11. Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen [[Mejlgade 58]], og frem til 1914 var adressen [[Mejlgade 16]] og [[Mejlgade 18|18]]. Da den nye bygning skulle opføres i 1914 blev matriklerne delt, således at Mejlgade 18 lå mod Mejlgade og den nye bygning fik adresse på Skolebakken 11. | ||
Tidligere fandtes en større ejendom på matriklen, hvor Mejlgade 16 og 18 ligger i dag. Her boede en stor variation af mennesker, der dog overvejende hørte til den velstillede del af befolkningen. I 1834 levede [[Amalie Knor]], der var enke efter [[kammerråd Waleur]] i ejendommen sammen med sine tjenestefolk. I 1845 havde [[Henrik Jørgen Gjern]] slået sig ned i ejendommen. Gjern levede af sine midler og i ejendommen sammen med ham levede hans familie, flere tjenestefolk og et plejebarn. Derudover havde Gjern både en soldat og en ritmester fra det 3. Dragonregiment boende. [[Carl Johan Lichtenstein]] på 45 år var født i Vestinden og var ritmester og | Tidligere fandtes en større ejendom på matriklen, hvor Mejlgade 16 og 18 ligger i dag. Her boede en stor variation af mennesker, der dog overvejende hørte til den velstillede del af befolkningen. I 1834 levede [[Amalie Knor]], der var enke efter [[kammerråd Waleur]] i ejendommen sammen med sine tjenestefolk. I 1845 havde [[Henrik Jørgen Gjern]] slået sig ned i ejendommen. Gjern levede af sine midler og i ejendommen sammen med ham levede hans familie, flere tjenestefolk og et plejebarn. Derudover havde Gjern både en soldat og en ritmester fra det 3. Dragonregiment boende. [[Carl Johan Lichtenstein]] på 45 år var født i Vestinden og var ritmester og esquadronchef, mens [[Niels Langballe]] på 24 år var soldat. | ||
Efter Henrik Jørgen Gjerns død overtog hans enke huset, og i 1870’erne købte købmand [[ | Efter Henrik Jørgen Gjerns død overtog hans enke huset, og i 1870’erne købte købmand [[Hans Carl Jaster]] ejendommen. Frem til opførelsen af den nuværende bygning på Skolebakken 11 boede der alt fra en pastor, træhandler, købmand, kommis og fuldmægtig til en politiassistent, kolonihandler og dyrelæge på matriklen. | ||
====Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden==== | ====Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden==== | ||
| Linje 45: | Linje 47: | ||
Omkring 1925 rykkede [[Danske lægers og dyrlægers motorforsikring A/S]] og [[H. Petersens Assurance forretning]] ind i ejendommens kælder ved siden af Det Kommunale Arbejdsansvisningskontor. | Omkring 1925 rykkede [[Danske lægers og dyrlægers motorforsikring A/S]] og [[H. Petersens Assurance forretning]] ind i ejendommens kælder ved siden af Det Kommunale Arbejdsansvisningskontor. | ||
I 1930 lagde ejendommens kælderetage også lokale til [[Det Norske Konsulat]] og [[Dansk Andels | I 1930 lagde ejendommens kælderetage også lokale til [[Det Norske Konsulat]] og [[Dansk Andels Kulforretning]]. Den autoriserende revisor [[M. Glytting]] fik ydermere kontor på ejendommens 3. sal. Det Norske Konsulat havde adresse på Skolebakken 11 frem til slutningen af 1940’erne. | ||
I 1940’erne flytte [[A/S Britgods depot]] (autogummi), Købmand [[C. Walther]] (skrivemaskiner) og [[Aarhus orangeadefabrik]] ved A. Simonsen ind på ejendommens kælderetage. Arkitekt [[Wilhelm Theiland Klemann|Wilhelm Theiland Klemann]] fik ligeledes kontor i kælderen. | I 1940’erne flytte [[A/S Britgods depot]] (autogummi), Købmand [[C. Walther]] (skrivemaskiner) og [[Aarhus orangeadefabrik]] ved A. Simonsen ind på ejendommens kælderetage. Arkitekt [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Theiland Klemann]] fik ligeledes kontor i kælderen. | ||
I 1950’erne fandtes [[Ziers kunsthandel]] og [[Aarhus Kontorforsyning]] i ejendommens stueetage. Arkitekt Klemann rykkede sit kontor op på ejendommens stueetage ved siden af Anton C. Nielsens korn-og foderstofforretning. Hagelskadeforskingsselskabet, [[Dansk Forsikringsforening mod Stormskade, gensidig]] flyttede ind på ejendommens 3. sal. Forsikringsselskabet kom til at ligge på adressen frem til 1970’erne, men rykkede i løbet af 1960’erne ned på ejendommens 1. sal. | I 1950’erne fandtes [[Ziers kunsthandel]] og [[Aarhus Kontorforsyning]] i ejendommens stueetage. Arkitekt Klemann rykkede sit kontor op på ejendommens stueetage ved siden af Anton C. Nielsens korn-og foderstofforretning. Hagelskadeforskingsselskabet, [[Dansk Forsikringsforening mod Stormskade, gensidig]] flyttede ind på ejendommens 3. sal. Forsikringsselskabet kom til at ligge på adressen frem til 1970’erne, men rykkede i løbet af 1960’erne ned på ejendommens 1. sal. | ||
| Linje 57: | Linje 59: | ||
Den nyopførte ejendom på Skolebakken 11 var både mondæn og moderne. Bygning var en del af den bølge af flotte, nye ejendomme, der skød op langs [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]] i begyndelsen af 1900-tallet. De velstående aarhusborgere søgte nu væk fra den gamle bykerne og ud mod de nye ejendomme ved kysten og med udsigt over [[Aarhusbugten]]. | Den nyopførte ejendom på Skolebakken 11 var både mondæn og moderne. Bygning var en del af den bølge af flotte, nye ejendomme, der skød op langs [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]] i begyndelsen af 1900-tallet. De velstående aarhusborgere søgte nu væk fra den gamle bykerne og ud mod de nye ejendomme ved kysten og med udsigt over [[Aarhusbugten]]. | ||
Efter opførelsen af ejendommen på Skolebakken 11 flyttede bygherren, tømrermester P.Chr. Petersen, selv ind i ejendommens stueetage med sin familie. Det samme gjaldt husets arkitekt, [[Marcus Bech Fritz]], der rykkede ind på ejendommens 2. sal. Marcus Bech Fritz var kunstmaler og arkitekt og stod bag flere fremtrædende bygninger i Aarhus. Han var eksempelvis arkitekt på [[Betlehemskirken]] på [[Hjarnøgade]], [[Havnegade 24-25]] og tårnet på [[Spørring Kirke]]. | Efter opførelsen af ejendommen på Skolebakken 11 flyttede bygherren, tømrermester P.Chr. Petersen, selv ind i ejendommens stueetage med sin familie. Det samme gjaldt husets arkitekt, [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)]], der rykkede ind på ejendommens 2. sal. Marcus Bech Fritz var kunstmaler og arkitekt og stod bag flere fremtrædende bygninger i Aarhus. Han var eksempelvis arkitekt på [[Betlehemskirken]] på [[Hjarnøgade]], [[Havnegade 24-25]] og tårnet på [[Spørring Kirke]]. | ||
Det var generelt et velstående klientel, der slog sig ned i ejendommen i første halvdel af 1900-tallet. Udover ovennævnte boede der en isenkræmmer, en direktør, en boghandler, en lektor, en skibsreder og flere købmænd. Skolebakken 11 lå tæt på den handel og industri, som centrerede sig omkring havnen og den gamle bykerne, og flere af beboerne befandt sig i erhverv, hvor en placering tæt herpå var fordelagtig. Det er muligvis også forklaringen på, at Det Norske Konsulat havde lokaler i ejendommen i 1930’erne og 1940’erne. Konsulatet lå fint placeret mellem den gamle bykerne i Aarhus og havnen, der var porten til omverdenen. | Det var generelt et velstående klientel, der slog sig ned i ejendommen i første halvdel af 1900-tallet. Udover ovennævnte boede der en isenkræmmer, en direktør, en boghandler, en lektor, en skibsreder og flere købmænd. Skolebakken 11 lå tæt på den handel og industri, som centrerede sig omkring havnen og den gamle bykerne, og flere af beboerne befandt sig i erhverv, hvor en placering tæt herpå var fordelagtig. Det er muligvis også forklaringen på, at Det Norske Konsulat havde lokaler i ejendommen i 1930’erne og 1940’erne. Konsulatet lå fint placeret mellem den gamle bykerne i Aarhus og havnen, der var porten til omverdenen. | ||
| Linje 79: | Linje 81: | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Skolebakken]]. | * Bygninger og adresser på [[Skolebakken]]. | ||