4.790
redigeringer
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
Linje 84: | Linje 84: | ||
Hans Christian Secher var en fremtrædende aarhusborger. Han var uddannet malermester og medlem af bestyrelsen for [[Ligningskommissionen]], [[Håndværkerforeningen]], [[Grundejerforeningen]] og [[Aarhus Bikube]]. I 1932 skænkede Secher ejendommen Sankt Olufs Gård til [[Aarhus Haandværkerforening]]. | Hans Christian Secher var en fremtrædende aarhusborger. Han var uddannet malermester og medlem af bestyrelsen for [[Ligningskommissionen]], [[Håndværkerforeningen]], [[Grundejerforeningen]] og [[Aarhus Bikube]]. I 1932 skænkede Secher ejendommen Sankt Olufs Gård til [[Aarhus Haandværkerforening]]. | ||
=====Handel og eksport af smørprodukter===== | |||
Da M. Andersen og De forenede Mejerier i begyndelsen af 1900-tallet solgte og eksporterede smør til England, var dagligvarehandelen i Aarhus vokset stødt. Særligt specialforretninger med frugt og grønt, kaffe og the, ost, fisk eller tobak oplevede stor vækst mellem 1870 og 1930’erne. De gamle blandede kramboder i købmandsgårdene var på retur, og der var en stigende efterspørgsel efter eksportvarer som korn, kvæg og smør. | |||
Mejeriudsalgene (mælk- og brødbutikkerne) sprængte alle rammer, efterhånden som konkurrencen mellem de mange mejerier tog til i mellemkrigsårene. Mere end 500 var de steget til i 1935 med gennemsnitligt 175 kunder til hver. | |||
Den store efterspørgsel på smør resulterede i, at engroshandler [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Rasmus Otto Mønsted]] i slutningen af 1800-tallet startede Danmarks første produktion af margarine i Aarhus. Margarinen blev et billigere alternativ til smørret. I 1911 blev firmaet til [[OMA]] (Otto Mønsted Aarhus). Den offentlige lovgivning i Danmark favoriserede dog smørproduktionen, hvilket resulterede i, at Mønsted i slutningen af 1800-tallet åbnede fabrikker i England. | |||
Eksporten af smørprodukter steg mellem 1870 og 1930’ere, og der opstod et stort marked for både smør og margarine i England. Før 1870 lå ingen af byens virksomheder på havneområdet. Dette ændrede sig med de nye handelsmønstre, der gjorde havneområdet til byens største arbejdsplads. Havnen var her porten til omverdenen, og mejeriudsalget på Mejlgade 24 lå dermed fordelagtigt i forhold til eksporten af smør til udlandet. Adressen befandt sig således både tæt på havnemiljøets muligheder og den dagligvarehandel, der koncentrerede sig omkring den gamle bykerne. | |||
===Arkitektonisk beskrivelse=== | ===Arkitektonisk beskrivelse=== |
redigeringer