1.778
redigeringer
SBC (diskussion | bidrag) |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
Linje 9: | Linje 9: | ||
[[Århus købstads privilegium|Købstadsrettighederne]] fra 1441 er de først kendte, som byen fik. Christoffer af Bayerns dokument er imidlertid kun en bekræftelse på ældre privilegier. Så Aarhus har muligvis haft købstadsrettigheder siden første halvdel af 1200-tallet. | [[Århus købstads privilegium|Købstadsrettighederne]] fra 1441 er de først kendte, som byen fik. Christoffer af Bayerns dokument er imidlertid kun en bekræftelse på ældre privilegier. Så Aarhus har muligvis haft købstadsrettigheder siden første halvdel af 1200-tallet. | ||
Købstadsstyret var frem til 1919 delt mellem statsmagtens lokale repræsentanter og lokale repræsentanter. Statsmagtens repræsentanter varetog især retsudøvelsen med [[Byfogedembedet|byfogeden]] og [[Aarhus Politi|den udøvende magt]] | Købstadsstyret var frem til 1919 delt mellem statsmagtens lokale repræsentanter og lokale repræsentanter. Statsmagtens repræsentanter varetog især retsudøvelsen med [[Byfogedembedet|byfogeden]] og dele af [[Aarhus Politi|den udøvende magt]] samt tilsynsmyndigheden udført af lensmænd og efter 1662 stiftamtmænd og amtmænd. Ved siden af dette var der en lokalt forankret "kommunal" repræsentation af vekslende indhold og betydning, og denne [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|kommunale aktivitet]] var centreret om byens [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]]. I overgangen mellem enevælde og folkestyre fik [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentationen]] en særlig betydning. | ||
==Sognekommuner i oplandet om Aarhus== | ==Sognekommuner i oplandet om Aarhus== |