11.873
redigeringer
Marselisborg Gods: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Lensgården Havreballegård
| Linje 3: | Linje 3: | ||
'''Marselisborg Gods''', '''Marselisborg Herregård''', '''Marselisborggaard''' eller blot '''Marselisborg''' var et gods ved Aarhus der lå dér, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag. Dens oprindelige navn var '''Havreballegaard'''. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet. | '''Marselisborg Gods''', '''Marselisborg Herregård''', '''Marselisborggaard''' eller blot '''Marselisborg''' var et gods ved Aarhus der lå dér, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag. Dens oprindelige navn var '''Havreballegaard'''. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet. | ||
=== | === Ladegården Havreballegård === | ||
Oprindeligt var gården ”ladegård” til [[Aarhusgård]], der lå omtrent, hvor [[Kvindemuseet]] i dag ligger. Det vil sige, at Havreballegård skulle forsyne Aarhusgård, der før reformationen i 1536 var bispebolig. Efter reformationen var det kongens lensmænd, der overtog de to gårde. Aarhusgården blev dog ikke vedligeholdt, og efterhånden som den forfaldt, blev Havreballegård områdets vigtigste gård, hvor både Frederik 2. og Christian 4. flere gange gjorde ophold. | |||
Lensmændene, der bestyrede herregården, har ikke nødvendigvis selv boet der – men det er muligt, at Erik Grubbe gjorde det, da han blev lensmand i 1636. | Lensmændene, der bestyrede herregården, har ikke nødvendigvis selv boet der – men det er muligt, at Erik Grubbe gjorde det, da han blev lensmand i 1636. | ||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Fil:Marselisborg gods kort 1800tal.jpg|thumb|350px|right|Kort over Marselisborg Gods. Udsnit af kort fra slutningen af 1800-tallet. Omtrent hvor [[Magdalene Mølle|Magdalenemøllen]] er aftegnet, ligger i dag [[Marselisborg Hospital]].]] | [[Fil:Marselisborg gods kort 1800tal.jpg|thumb|350px|right|Kort over Marselisborg Gods. Udsnit af kort fra slutningen af 1800-tallet. Omtrent hvor [[Magdalene Mølle|Magdalenemøllen]] er aftegnet, ligger i dag [[Marselisborg Hospital]].]] | ||
Efter | Christian 4. var glad for at føre krige, men dog ikke særlig succesfuld med det. Under krigene gældsatte han riget; blandt andet til den nederlandske købmand [[Gabriel Marselis]]. Efter enevældens indførelse i 1660 begyndte Christian 4.s søn og efterfølger, Frederik 3., at sælge ud af krongodset for at indfri gælden. Dermed kom både Stadsgård, Skrumstrup og Havreballegård i den nederlandske købmandsfamilies eje. Gabriel Marselis' to sønner flyttede til Danmark, og Stadsgård blev omdøbt til [[Constantinborg]] efter [[Constantin Marselis]], Skrumstrup blev til [[Vilhelmsborg]] efter [[Vilhelm Marselis]], mens Havreballegård blev til Marselisborg, der i 1680 blev ophøjet til et baroni. I 1699 døde Constantin Marselis barnløs, og herregården blev af kongen videregivet til dennes uægte søn [[Ulrik Christian Gyldenløve|Christian Gyldenløve]]. Marselisslægten nåede dermed kun at eje Marselisborg i under 40 år, men navnet har hængt ved lige siden. | ||
=== Baroniet Marselisborg === | === Baroniet Marselisborg === | ||
