3.652
redigeringer
Sten (diskussion | bidrag) m (Wiki) |
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 3: | Linje 3: | ||
Begge de gamle skoler nedlægges i 1929 i forbindelse med, at den nye Beder-Seldrup Skole over for kirken på hjørnet af Kirkebakken og Fuldenvej tages i brug. Arkitekten var her Peter J. Vedel, og gennem mange år åndede alt fred og idyl i Beder. Men tiderne ændrede sig, tilflytningen tog fart, og i Beder-Malling Kommune blev man i 60´erne klar over, at tiden var inde til en radikal indsats på skoleområdet. Efter nogle forviklinger endte man i Beder med i første omgang at vælge en standardløsning i form af det koncept, Randers-arkitekterne Buhl og Klithøj havde tilvejebragt under betegnelsen Midtjyllandsplanen. En ny skole i beton og eternit kunne hurtigt og effektivt rejses, og det skulle vise sig, at resultatet var særdeles tilfredsstillende for såvel bygherre som brugere. De sidste kom ind i billedet i skoleåret 1969/70, da første byggeafsnit med fem klasselokaler blev taget i brug. Skolen ved kirken fungerede endnu i nogle år, og det skulle vare helt til september 1980, før den officielle indvielse af Beder nye Skole kunne finde sted efter færdiggørelsen af det vægtigste byggeafsnit fra 1974 til 1978. I begyndelsen af 70´erne var Midtjyllandsplanen forladt, og Stadsarkitektens Kontor tog over og byggede nu forskriftsmæssigt i sten og tegl. | Begge de gamle skoler nedlægges i 1929 i forbindelse med, at den nye Beder-Seldrup Skole over for kirken på hjørnet af Kirkebakken og Fuldenvej tages i brug. Arkitekten var her Peter J. Vedel, og gennem mange år åndede alt fred og idyl i Beder. Men tiderne ændrede sig, tilflytningen tog fart, og i Beder-Malling Kommune blev man i 60´erne klar over, at tiden var inde til en radikal indsats på skoleområdet. Efter nogle forviklinger endte man i Beder med i første omgang at vælge en standardløsning i form af det koncept, Randers-arkitekterne Buhl og Klithøj havde tilvejebragt under betegnelsen Midtjyllandsplanen. En ny skole i beton og eternit kunne hurtigt og effektivt rejses, og det skulle vise sig, at resultatet var særdeles tilfredsstillende for såvel bygherre som brugere. De sidste kom ind i billedet i skoleåret 1969/70, da første byggeafsnit med fem klasselokaler blev taget i brug. Skolen ved kirken fungerede endnu i nogle år, og det skulle vare helt til september 1980, før den officielle indvielse af Beder nye Skole kunne finde sted efter færdiggørelsen af det vægtigste byggeafsnit fra 1974 til 1978. I begyndelsen af 70´erne var Midtjyllandsplanen forladt, og Stadsarkitektens Kontor tog over og byggede nu forskriftsmæssigt i sten og tegl. | ||
Beder Skole var fra starten planlagt som en fuldt udbygget skole med overbygning. I 1970 havde skolen 292 elever, tyve år senere var tallet omkring 650, og i skoleåret 2000/01 har skolen 752 elever på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse med 200 børn tilmeldt skolefritidsordningen. | Beder Skole var fra starten planlagt som en fuldt udbygget skole med overbygning. I 1970 havde skolen 292 elever, tyve år senere var tallet omkring 650, og i skoleåret 2000/01 har skolen 752 elever på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse med 200 børn tilmeldt skolefritidsordningen. | ||
==Litteratur og kilder== | |||
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon | |||
[[Kategori:Undervisning & uddannelse]] | [[Kategori:Undervisning & uddannelse]] |
redigeringer