3.232
redigeringer
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Marselisborg Gods var en herregård, som under navnet Havreballegaard kan føres tilbage til 1500-tallet. Herregården lå der, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag. I 1864 arvede Hans Peter Ingerslev (1831-1896) godset efter sin far, Casper Peter | Marselisborg Gods var en herregård, som under navnet Havreballegaard kan føres tilbage til 1500-tallet. Herregården lå der, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag. I 1864 arvede Hans Peter Ingerslev (1831-1896) godset efter sin far, Casper Peter Rothe Ingerslev. H.P Ingerslev var medlem af Folketinget for partiet Højre 1873-1876 og 1879-1884, hvorefter han frem til sin død var landstingsmand for Højre og indenrigsminister 1885-1894. | ||
Han havde et skrantende helbred i de sidste år, havde ingen børn at videregive godset til og solgte det derfor til [[Aarhus Kommune]], blot to dage før sin død. Året efter blev den nyanlagte [[Ingerslevs Boulevard]] opkaldt efter ham. | |||
Han havde et skrantende helbred i de sidste år, havde ingen børn at videregive godset til og solgte det derfor til Aarhus Kommune, blot to dage før sin død. Året efter blev den nyanlagte Ingerslevs Boulevard opkaldt efter ham. | |||
'''Årsagen til købet af Marselisborg Gods''' | '''Årsagen til købet af Marselisborg Gods''' | ||
I 1874 indlemmede Aarhus Kommune bydelen Frederiksbjerg, som indtil da havde hørt under Viby Sognekommune. Frederiksbjerg blev hurtigt udbygget, så i 1890’erne manglede man igen plads og stod med et stort behov for at flytte bygrænsen længere mod syd. På et lukket møde den 7. november 1895 blev et forslag fra overretssagfører Kier lagt frem på byrådets bord. Det drejede sig muligheden for at udvide kommunens grænser mod syd ved at købe den nærmeste del af de til | I 1874 indlemmede Aarhus Kommune bydelen [[Frederiksbjerg]], som indtil da havde hørt under [[Viby]] Sognekommune. Frederiksbjerg blev hurtigt udbygget, så i 1890’erne manglede man igen plads og stod med et stort behov for at flytte bygrænsen længere mod syd. På et lukket møde den 7. november 1895 blev et forslag fra overretssagfører Kier lagt frem på byrådets bord. Det drejede sig muligheden for at udvide kommunens grænser mod syd ved at købe den nærmeste del af de til | ||
Marselisborg Gods’ hørende marker og indlemme dem i Aarhus Kommune. Man anmodede Kier om at forhandle med Ingerslev om at overtage den nævnte del og eventuelt hele gården med skove m.m. | Marselisborg Gods’ hørende marker og indlemme dem i Aarhus Kommune. Man anmodede Kier om at forhandle med Ingerslev om at overtage den nævnte del og eventuelt hele gården med skove m.m. | ||
Linje 32: | Linje 31: | ||
have været heldig for Aarhus Kommune. | have været heldig for Aarhus Kommune. | ||
Ved byrådsmødet den 30. april 1896 blev købskontrakten om overtagelse af det samlede gods underskrevet af byrådet, men inden da havde man allerede nedsat ”Udvalget for Marselisborgs Jorder” med henblik på at få lavet en byplan, som blev den første byplan i byens historie. Der var ingen lovgivning fra regeringens side om byplanlægning før 1925, men Aarhus Byråd ønskede | Ved byrådsmødet den 30. april 1896 blev købskontrakten om overtagelse af det samlede gods underskrevet af byrådet, men inden da havde man allerede nedsat ”Udvalget for Marselisborgs Jorder” med henblik på at få lavet en byplan, som blev den første byplan i byens historie. Der var ingen lovgivning fra regeringens side om byplanlægning før 1925, men [[Aarhus Byråd]] ønskede | ||
selv en samlet bebyggelsesplan for arealerne under Marselisborg Gods. | selv en samlet bebyggelsesplan for arealerne under Marselisborg Gods. | ||
redigeringer