Historien om Aarhus: Forskelle mellem versioner

Aarhus er anlagt ved [[Aarhus Å|Aarhus Å's]] udmunding som var en hoved færdselsåre i vikingetiden og samtidig det mest oplagte vadested ([[Immervad]]) for den nord-syd gående trafik. De ældste fund af huse er halvt nedgravede grubehuse, som blev brugt som både bolig og værksted. I husene og de tilhørende lag er der fundet kamme, smykker og lignende, som tyder på, at bebyggelsen er fra omkring år 900. Imidlertid har grundige studier tilsyneladende påvist, at Aarhus var en blomstrende by allerede i 700 tallet. Mens selve bebyggelsen var placeret ved åens munding, lå [[Aarhus Havn|havnen]] godt beskyttet længere oppe ad åen, nemlig ved [[Åby]] og østenden af [[Brabrand Sø]].  

Det var selvfølgelig ikke for sjov skyld, at beboerne byggede disse volde, da det var barske tider. Vi ved, at omkring år 1043 førte Svend Estridsen og kong Magnus et stort søslag ved Aarhus og omkring 1050 blev byen overfaldet af Harald Hårderåde (norsk) ligesom Venderne (slavisk folkeslag, Rügen) foretog indfald langs kysterne.

I en by – i modsætning til landsbyen – er håndværk og handel hovederhvervet. Begge disse næringsveje er da også fundet i de udgravninger der er foretaget i vikingetidens Aarhus. Der er således fundet både kammagerens, træskærerens og guldsmedens tilstedeværelse gennem redskaber eller halvfærdige produkter. Handelsomsætningen kan også spores. I Aarhus er der bl.a. fundet importerede slibesten og klæberstensgryder fra Norge, foruden lerpotter som stammer fra egnene omkring Østersøens sydkyst. I Eifel området i Tyskland havde man en omfattende produktion af fremragende kværnesten, lavet af en speciel porøs basaltlava, og også dem finder vi i Aarhus.

Omkring år 1200 startede opførelsen af [[Aarhus Domkirke|Sct. Clemens kirke]] i romansk stil, der stod færdig i ca. 1300 og afløste [[Vor Frue Kirke]] som domkirke. [[Aarhus Katedralskole|Katedralskolen]] er sandsynligvis anlagt før domkirken, da biskop Peder Vognsen allerede i 1195 overdrog bøger til uddannelse af kommende kirkefunktionærer. Omtrent på samme tid skete der en kraftig udbygning af byen; det ældste rådhus foran domkirken, en stor bispegård ved [[Rosensgade]] nord for kirken og et kapitelhus til kirkens administration på [[Bispetorvet]] samt flere kannikeboliger (kannik er en katolsk præst/gejstlig person) blev bygget. Der blev også anlagt en bro ved Immervad og et Helligåndshospital ved [[Lilletorv]].

Aarhus modtog den 2. juli 1441 [[Århus købstads privilegium|købstadsprivilegier]] af Christoffer af Bayern. Det øgede byens vokseværk og i 1477 gav kong Christian 1. lov til, at voldanlæggene – der havde mistet deres militære betydning – måtte bebygges, og nye gader, Volden og Graven opstod. På [[Brobjerg]] blev der opført et karmeliterkloster (streng katolsk munkeorden) med kirke, og på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]] byggedes en [[Skt. Karensgård]] til at huse pestramte indbyggere fra byen. Domkirken blev ligeledes moderniseret i gotisk stil og fik tilføjet det høje tårn. trods store lidelser i 1600 – tallet  (krige, pest og ildebrande) var Aarhus i det 17. Og 18. århundrede en ret betydelig handelsby, selvom der kun vides lidt om handlen. Dog vides det, at der blevet drevet handel på Norge, England, Spanien og Frankrig og selvfølgelig resten af Danmark. I begyndelsen af 1700-tallet havde Aarhus 36.000 indbyggere, men så begyndte nedgangen! I 1769 havde byen således kun ca. 3600 indbyggere altså kun en tiendedel.

I 1800 var Aarhus den tredjestørste by i Jylland efter Randers og Aalborg, men så kom fremgangen efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens og Altonas dominans. Altona var dengang en af de største danske havnebyer og er nu en bydel i Hamburg. I 1840 havde byen overhalet Randers og i 1850 også Aalborg og derefter har den materielle fremgang været stadig voksende blandt andet ved en udvidelse af havne arealet (senest med Østhavnen) og det tiltagende jernbanenet. En jernbaneforbindelse blev åbnet mellem Aarhus og Randers i 1862, hvor også den første [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] blev indviet. Senere kom flere forbindelser til og den nuværende banegård, som er den tredje blev indviet i 1929. Også i kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom kunstmuseum ([[Aarhus Museum]] 1877), [[Statsbiblioteket]] (1902), mange højere læreanstalter, hospitalerne og nyt [[Aarhus Teater|teater]] (1900).