Forside: Forskelle mellem versioner

134 bytes tilføjet ,  29. maj 2020
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
{| width="100%"
{| width="100%"
|-
|-
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Nørrebrogade 14|Ugens wikiartikel: Nørrebrogade 14]]</h2>
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Krigsfanger i Aarhus|Ugens wikiartikel: Krigsfanger i Aarhus]]</h2>




[[Fil:000150397 l.jpg|centre|500px|thumb]]
[[Fil:000161545.jpg|centre|500px|thumb]]




[[Nørrebrogade]] 14 var en af de ejendomme som skød op uden for den gamle [[Studsgades Port]] efter, at [[Byporte|byportene]] var blevet sløjfet i 1851. Nørrebrogade 14 er et klassisk eksempel på de bygninger, som inden for en kort årrække blev opført på de tidligere markjorde, for at huse byens hastigt voksende befolkning. Selvom der blev opført mange af disse type ejendomme, er der i dag ikke mange af dem tilbage i byen.
Efter 2. verdenskrig var omkring 700 polske krigsfanger var interneret i Aarhus.  


De polske krigsfanger ankom til Aarhus i de euforiske befrielsesdage i maj 1945. Her blev de mødt med åbne arme for første gang i seks år. Mange havde siden 1939 henslæbt årene i tyske arbejdslejre, først i Tyskland og Polen og siden 1942 i Norge. I slutningen af april 1945 stævnede skibe fyldt med krigsfanger ud fra norske udskibningshavne. De rejste ud som tyske krigsfanger, men blev ved ankomsten til Danmark den 5. maj 1945 anerkendt som polske statsborgere.




[[Nørrebrogade 14|Læs mere om Nørrebrogade 14]]
[[Krigsfanger i Aarhus|Læs mere om Krigsfanger i Aarhus]]