100
redigeringer
Mahope (diskussion | bidrag) No edit summary |
Mahope (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 20: | Linje 20: | ||
I slutningen af 1970’erne begyndte man forsøgsvis at plante træer og buske langs Aarhus Å ved Eskelund. Forsøgende med beplantning havde i 1986, udviklet sig til reelt grønt område af bærbærende træer og buske. Den grønne omstilling forstærkes yderligere, ved at byrådet i 1983 indstiller at lukke komposteringsanlægget ved Eskelund, inden årets udgang. | I slutningen af 1970’erne begyndte man forsøgsvis at plante træer og buske langs Aarhus Å ved Eskelund. Forsøgende med beplantning havde i 1986, udviklet sig til reelt grønt område af bærbærende træer og buske. Den grønne omstilling forstærkes yderligere, ved at byrådet i 1983 indstiller at lukke komposteringsanlægget ved Eskelund, inden årets udgang. | ||
I 1985 opstod der en debat om brugen af Eskelund som grønt område, da [[Centrum Demokraterne]] foreslog at benytte hele området til nærflyveplads. Denne nærflyveplads skulle overtage rollen som flyveplads fra [[Kirstinesminde]], der skulle lukkes. Forslaget vandt aldrig rigtigt genklang, da en sådan flyveplads ville skabe for store gener for de beboede områder omkring Eskelund. Allerede samme år blev forslaget forkastet. | I 1985 opstod der en debat om brugen af Eskelund som grønt område, da [[Centrum-Demokraterne]] foreslog at benytte hele området til nærflyveplads. Denne nærflyveplads skulle overtage rollen som flyveplads fra [[Kirstinesminde]], der skulle lukkes. Forslaget vandt aldrig rigtigt genklang, da en sådan flyveplads ville skabe for store gener for de beboede områder omkring Eskelund. Allerede samme år blev forslaget forkastet. | ||
I 1986 begyndte flere årtiers deponering af affald, fra både private såvel som industri, at volde problemer. Det var først i 1974 (Miljøbeskyttelsesloven) og 1976 (særlige regler på kemikalieaffaldsområdet), at der kom regler for hvad der måtte deponeres på lossepladser. Ifølge [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Rådmand Olaf P. Christensen]], var der højst sandsynligt deponeret affald, som i 1986 ville være ulovligt, og som der stadig var rester af i jorden. Der blev derfor foretaget en undersøgelse af undergrunden. Der fandt man blandt andet tegn på radioaktiv stråling, som blev sendt til nærmere undersøgelse hos Isotopcentralen, Statens Institut for Strålehygiejne og et laboratorium ved Risø. Deres rapport blev fremlagt ved byrådet 3. december 1986, og afkræftede bekymringerne for et større radioaktivt udslip. Der var tale om mængder, der var så små at de ikke udgjorde nogen fare. | I 1986 begyndte flere årtiers deponering af affald, fra både private såvel som industri, at volde problemer. Det var først i 1974 (Miljøbeskyttelsesloven) og 1976 (særlige regler på kemikalieaffaldsområdet), at der kom regler for hvad der måtte deponeres på lossepladser. Ifølge [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Rådmand Olaf P. Christensen]], var der højst sandsynligt deponeret affald, som i 1986 ville være ulovligt, og som der stadig var rester af i jorden. Der blev derfor foretaget en undersøgelse af undergrunden. Der fandt man blandt andet tegn på radioaktiv stråling, som blev sendt til nærmere undersøgelse hos Isotopcentralen, Statens Institut for Strålehygiejne og et laboratorium ved Risø. Deres rapport blev fremlagt ved byrådet 3. december 1986, og afkræftede bekymringerne for et større radioaktivt udslip. Der var tale om mængder, der var så små at de ikke udgjorde nogen fare. |
redigeringer