Anonym

Katolsk Vor Frue Kirke: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 15: Linje 15:




[[Fil:Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade (Ukendt) 1880.jpg|350px|thumb|right|Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade 1880]]
[[Fil:Katolsk vor frue erstatning Ca 1880.jpg|350px|thumb|left|Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade 1880]]
=== Kirkens opførsel og udseende ===
=== Kirkens opførsel og udseende ===
Det blev pater Augustin Sträter, der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Aarhus, og som med en velkommen pengegave på lommen rejste til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på den fundamentstøbning, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tån på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade. Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.  
Det blev pater Augustin Sträter, der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Aarhus, og som med en velkommen pengegave på lommen rejste til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på den fundamentstøbning, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tån på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade. Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.