1.778
redigeringer
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 8: | Linje 8: | ||
I Aarhus etablerede de sig i [[Ryesgade]], hvor de underviste piger i den katolske [[Skt. Knuds Skole]]. Lige som i hovedstaden var det dog især igennem deres sygepleje, at de vandt anerkendelse. | I Aarhus etablerede de sig i [[Ryesgade]], hvor de underviste piger i den katolske [[Skt. Knuds Skole]]. Lige som i hovedstaden var det dog især igennem deres sygepleje, at de vandt anerkendelse. | ||
De første år plejede nonnerne patienter i private aarhusianske hjem, og det var ikke kun katolikker, der nød godt af nonnernes nænsomme hænder. I december 1900 kunne [[Aage Peter Rahleff|kommunelæge Ralff]] på søstrenes vegne anmode [[Aarhus Byråd|byrådet]] om støtte til en ny poliklinik med 20 sengepladser forbeholdt ubemidlede. Søstrene havde allerede lejet [[Jørgen Laborius Balle|bødkermester Balle]]s gård på [[Frederiksgade]] [[Frederiksgade 32|32]] til formålet, og [[Aarhuus Stiftstidende]] kunne reportere, at også ''”den store smukke Have ned imod Aaen vil blive anvendt til det nye Hospital.”'' | De første år plejede nonnerne patienter i private aarhusianske hjem, og det var ikke kun katolikker, der nød godt af nonnernes nænsomme hænder. I december 1900 kunne [[Aage Peter Rahleff|kommunelæge Ralff]] på søstrenes vegne anmode [[Aarhus Byråd|byrådet]] om støtte til en ny poliklinik med 20 sengepladser forbeholdt ubemidlede. Søstrene havde allerede lejet [[Jørgen Laborius Balle|bødkermester Balle]]s gård på [[Frederiksgade]] [[Frederiksgade 32|32]] til formålet, og [[Aarhuus Stiftstidende]] kunne reportere, at også ''”den store smukke Have ned imod Aaen vil blive anvendt til det nye Hospital.”'' Klinikken blev indviet lige før årsskiftet i 1900, men det var ikke alle, som tog godt i mod søstrenes barmhjertighed. | ||
===Protester mod Søstrenes virksomhed=== | ===Protester mod Søstrenes virksomhed=== | ||
Linje 36: | Linje 36: | ||
[[Fil:Marx j brammer.jpg|thumb|left|250px|[[Max Jørgen Brammer (1874-1966)|Max J. Brammer]] var i over 50 år tilknyttet Skt. Josephs Hospital.]] | [[Fil:Marx j brammer.jpg|thumb|left|250px|[[Max Jørgen Brammer (1874-1966)|Max J. Brammer]] var i over 50 år tilknyttet Skt. Josephs Hospital.]] | ||
Hospitalet var et værdifuldt supplement til [[det kommunale sundhedsvæsen]], og driften af hospitalet foregik i tæt samarbejde med byens resterende hospitaler. | Hospitalet var et værdifuldt supplement til [[det kommunale sundhedsvæsen]], og driften af hospitalet foregik i tæt samarbejde med byens resterende hospitaler. Udover Sct. Josephs-søstrene var hospitalet også arbejdsplads for flere af byens førende læger som [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)|Max Brammer]], der ved hospitalets 50-års-jubilæum stadigt tilså to patienter på hospitalet. Brammer startede som 2. kirurg under [[Thomas Severin Johannes Nordentoft|Severin Nordentoft]]. Hospitalet var fra begyndelsen opdelt i forskellige afdelinger med hver sin overlæge. På medicinskafdeling var [[Aage Peter Rahleff|Ralff]] overlæge, på neurologiskafdeling var overlægen Dr. [[Haakon Jessen]], på øreafdelingen var det [[Carl Theodor Jacobsen|Carl Jacobsen]], på ortopædisk var det [[Erik Jensen]], mens tuberkuloseafdelingen fra 1913-1925 var ledet af [[Frants Otto Lassen|Otto Lassen]]. | ||
Med tiden blev de forskellige specielafdelinger rykket ud på byens kommunale hospitaler, og Sct. Josephs Hospital kom i stedet til at modtage langtidssyge patienter eller patienter, der skulle til genoptræning. Endeligt havde hospitalet også et stort antal privatpatienter. | Med tiden blev de forskellige specielafdelinger rykket ud på byens kommunale hospitaler, og Sct. Josephs Hospital kom i stedet til at modtage langtidssyge patienter eller patienter, der skulle til genoptræning. Endeligt havde hospitalet også et stort antal privatpatienter. | ||
===Amtet overtager=== | ===Amtet overtager=== | ||
Ved 50 års jubilæet i 1957 boede og arbejdede der i alt 18 sygeplejeuddannede søstre på hospitalet. Med tiden faldt tilgangen af nonner og i 1971 måtte Sct. Joseph Ordenen for 3 millioner kr. sælge hospitalet til [[Aarhus Amt]]. De eksisterende nonner fik lov at blive, og først fem år senere rejste de sidste nonner væk fra hospitalet. Hospitalet havde på dette tidspunkt fået ry for at være ”endestation”, da mange terminal patienter var indlagt på hospitalet. Efter amtets overtagelse af hospitalet kom det til at fungere som langtidsmedicinsk afdeling og genoptræning for ældre og handicappede. I startens af 1980’erne var hospitalet lukningstruet, og ved årsskiftet 1985 | Ved 50 års-jubilæet i 1957 boede og arbejdede der i alt 18 sygeplejeuddannede søstre på hospitalet. Med tiden faldt tilgangen af nonner og i 1971 måtte Sct. Joseph Ordenen for 3 millioner kr. sælge hospitalet til [[Aarhus Amt]]. De eksisterende nonner fik lov at blive, og først fem år senere rejste de sidste nonner væk fra hospitalet. Hospitalet havde på dette tidspunkt fået ry for at være ”endestation”, da mange terminal patienter var indlagt på hospitalet. Efter amtets overtagelse af hospitalet kom det til at fungere som langtidsmedicinsk afdeling og genoptræning for ældre og handicappede. I startens af 1980’erne var hospitalet lukningstruet, og ved årsskiftet 1985 blev de sidste 18 patienter flyttet til [[Marselisborg Hospital]]. Den gamle bygning fortsatte med at rumme faciliteter til Center for psykisk-fysisk handicappede, ligesom et høre- og talecenter blev indrettet i bygningen. | ||
Siden 1987 | Siden 1987 holdt uddannelsesinstitutionen [[VUC Århus|VUC]] til i den gamle hospitalsbygning. Bygningen blev i 2013 købt af [[Mogens de Linde]]. I midten af 2015 købte det aarhusianske spiludviklerfirma [[Kiloo]] hospitalsbygningen for at indrette det til nyt hovedkvarter. | ||
===Læger tilknyttet Sct. Josephs Hospital=== | ===Læger tilknyttet Sct. Josephs Hospital=== |
redigeringer