11.872
redigeringer
Aarhus Amtstidende: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Avisens initiativtagere var købmanden [[J.C.N Wistoft]] og højskolemanden [[Lars Bjørnbak]]. Disse havde forgæves forsøgt at få optaget kritiske indlæg om grundlovsrevisionen af 1866 i den konservative [[Århus Stiftstidende]]. Problemerne med at komme til orde var således en drivende faktor bag oprettelsen af det nye venstreblad. Det opnåede stor indflydelse i landbokredse, og blev tillige dybt præget af den landbostand, som det henvendte sig til. I begyndelsen var egnens bønder således også tilknyttede som medarbejdere. Under Bjørnbaks ledelse var det især kritikken af militærvæsenet og de nationalliberale, der var bladets særkende, ligesom det var i opposition til grundtvigianismen og dennes ellers betydelige indflydelse i bondebevægelsen. | Avisens initiativtagere var købmanden [[J.C.N Wistoft]] og højskolemanden [[Lars Bjørnbak]]. Disse havde forgæves forsøgt at få optaget kritiske indlæg om grundlovsrevisionen af 1866 i den konservative [[Århus Stiftstidende]]. Problemerne med at komme til orde var således en drivende faktor bag oprettelsen af det nye venstreblad. Det opnåede stor indflydelse i landbokredse, og blev tillige dybt præget af den landbostand, som det henvendte sig til. I begyndelsen var egnens bønder således også tilknyttede som medarbejdere. Under Bjørnbaks ledelse var det især kritikken af militærvæsenet og de nationalliberale, der var bladets særkende, ligesom det var i opposition til grundtvigianismen og dennes ellers betydelige indflydelse i bondebevægelsen. | ||
I begyndelsen udkom det blot hver 14. dag, men det overgik dog hurtigt til dagblad. Dets første beliggenhed var [[Mejlgade | I begyndelsen udkom det blot hver 14. dag, men det overgik dog hurtigt til dagblad. | ||
Dets første beliggenhed var [[Mejlgade]] 67, senere flyttede man til [[Søndergade]], og fra 1903 holdt man til i en ejendom i [[Ryesgade]] 20. I 1884 overgik avisen fra privateje til aktieselskab. I 1897 fik bladet Kristian Hansen som ansvarshavende redaktør, men Bertel Jensen var redaktør, og det var under ham, at bladet oplevede sine måske mest succesrige år. Indtil dennes død i 1922 søgte man således også at forvandle bladet fra en ensidig landboavis til en mere moderne og vidtfavnende avis. Dog med begrænset succes. | |||
Med tiden måtte avisen sande, at konkurrencen fra den landsdækkende [[Jyllands-Posten]] og den lokale Århus Stiftstidende blev stedse hårdere, hvorfor et faldende oplagstal nødvendiggjorde betydelige besparelser. Ikke mindst efter 2. verdenskrig blev de økonomiske konjunkturer hårdere for avisen, der ikke var i stand til at iværksætte de nødvendige kapitalinvesteringer til en modernisering. Og i 1964 måtte man således sælge bygningen og trykkeriet i Ryesgade til konkurrenten Århus Stiftstidende. I 1965 gik det 99 år gamle venstreblad ind. | Med tiden måtte avisen sande, at konkurrencen fra den landsdækkende [[Jyllands-Posten]] og den lokale Århus Stiftstidende blev stedse hårdere, hvorfor et faldende oplagstal nødvendiggjorde betydelige besparelser. Ikke mindst efter 2. verdenskrig blev de økonomiske konjunkturer hårdere for avisen, der ikke var i stand til at iværksætte de nødvendige kapitalinvesteringer til en modernisering. Og i 1964 måtte man således sælge bygningen og trykkeriet i Ryesgade til konkurrenten Århus Stiftstidende. I 1965 gik det 99 år gamle venstreblad ind. | ||
